Systemforvaltere til Klinisk IT OUH Odense Universitetshospital

Indrykket: 16.10.2020

Region Syddanmark, Odense


Digitalisering og Forvaltning i Klinisk IT på Odense Universitetshospital søger to systemforvaltere, der skal bidrage til forvaltning af en række IT-løsninger, der er kritisk vigtig for servicelogistikken på OUH.

IT-understøttelsen af servicelogistikken implementeres via et projektbaseret arbejdsfællesskab mellem projektledere og forvaltere. Løsningerne dækker en bred portefølje af IT-systemer, der anvendes af forskellige faggrupper på tværs af flere afdelinger.

Som den rette person til jobbet er du i besiddelse af en naturlig gennemslagskraft og formår at overbevise dine omgivelser ved hjælp af din engagerede og flittige natur. Du kan arbejde selvstændigt, men trives ligeledes som del af et team, hvor erfaringer viden og ideer udveksles og udfordres blandt dine kolleger. Du trives i en stor organisation med mange interessenter. Du kan udfordre dine omgivelser på en positiv måde, du er vedholdende og tror fast på at du kan gøre en forskel.

Din baggrund og profil

Stilling 1: Vi forventer, at du har en bred teknisk it-viden med nogle års erfaring fra lignende stilling, og at du er fortrolig med at kommunikere både med brugere og leverandører. Derudover er det en stor fordel, hvis du kender til og eventuelt har arbejdet med hospitalslogistik i sundhedsvæsenet.

Stilling 2: Vi forventer, at du har stor erfaring med implementering af IT i sundhedsvæsnet og gerne inden for det servicelogistiske område. Derudover er det en klar fordel, hvis du har kendskab til kliniske arbejdsgange.

Dine opgaver

  • Deltage i projektbaserede udviklingsopgaver i tæt samarbejde med interessenter
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af dokumentation
  • Samarbejde med interessenter om anvendelsen af løsningerne
  • Deltage i implementering af it-løsninger inden for servicelogistikken på OUH
  • Udvikle og indføre administrativ praksis for steddata i samarbejde med interessenter så hospitalets digitale billede kan holdes sammenhængende og brugbart
  • Kvalitetssikring, opdatering og vedligehold af steddata så de kan anvendes i it-løsninger
  • Varetage uddannelse og undervisning i løsningerne af brugere fra forskellige faggrupper
  • Planlægning, koordinering og gennemførelse af opgraderinger og ændringer i løsningerne
  • Medvirke i vedligehold, service og support på it-løsninger inden for servicelogistikken
  • Brugersupport og behandling af indmeldte fejl og ønsker
  • Repræsentere Odense Universitetshospital i regionale fora


Uddannelsesmæssig baggrund
Vi foretrækker en person med stor indsigt i de kliniske arbejdsgange og med en bred teknisk viden.

Personlige kompetencer

  • Du kan arbejde både selvstændigt og i teams og kan fungere som koordinator
  • Du er kvalitetsbevidst og professionel
  • Du er god til at skabe kontakt og kan aktivt påvirke situationer positivt og konstruktivt
  • Du er serviceminded og sætter en stor ære i, at brugeren er i centrum
  • Du er teknisk nysgerrig og har let ved at sætte dig ind i nye ting
  • Du er viljestærk på en imødekommende og ubesværet facon
  • Du udviser ansvarlighed og ønsker at følge opgaver helt til dørs - og til tiden.
  • Du betragter test og dokumentation som en naturlig del af dit job.
  • Du har erfaring med at arbejde med store datamængder og kompleks information
  • Du har kendskab til kliniske arbejdsgange (Dette er ikke et krav, men en fordel)
  • Du har overblik og arbejder struktureret samtidig med at du har fokus på kvalitet, systematik og detaljer

Vi tilbyder

  • Et uformelt arbejdsmiljø og engagerede kollegaer
  • Et attraktivt job med mulighed for ansvar og udfordringer
  • Mulighed for at selv at sætte dit præg på arbejdet og opbygning af forvaltningsområderne i relation til servicelogistik
  • En afdeling hvor vi gør meget ud af det gode arbejdsmiljø og trivsel for den enkelte

Klinisk IT

Vi er en afdeling med 190 medarbejdere og har en bred opgaveportefølje, der omfatter organisatoriske og tekniske IT projekter, udviklings- og implementeringsprocesser, drift- og supportopgaver, samt regionale og lokale forvaltningsopgaver.
Organisatorisk er vi fordelt på 4 funktionsområder (IT Drift og Support, Digitalisering og Forvaltning, EPJ Forvaltning og Udvikling). Til afdelingen er knyttet et ledelsessekretariat. Afdelingen ledes af en afdelingschef, som vores funktionsledere refererer. Afdelingschefen refererer til den administrerende sygehusdirektør. Stillingen er med ansættelse i funktionsområdet Digitalisering og Forvaltning.

Du kan læse mere om afdelingen her

Arbejdsstedet er i Odense, men kan forekomme på alle OUH´ s og NYT OUH´ s matrikler, samt på lokaliteter i Region Syddanmark.

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er faste fuldtidsansættelser med virkning fra 1. januar 2021 og gerne fra 1. december 2020

I Region Syddanmark anvender vi 3 måneders prøvetid og ansættelserne sker i henhold til overenskomst med Dansk Metal, HK IT eller AC området

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Charlotte Hansen på mail [email protected] eller mobil 2036 9176

Ansøgningsfristen er fredag den 30. oktober 2020.

Vi afholder samtaler løbende og senest den 11. november 2020

Mission (dette er vi sat i verden for)
Vi understøtter klinikken med IT, der gør en forskel for patienterne

Vision (vores ledestjerne)
Klinikerne er glade for og trygge ved klinisk IT

Arbejdstid: 37

Ansøgningsfrist Fredag den 30. oktober 2020
Region Syddanmarks hovedopgave er sundhedsvæsenet. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og driver en række højt specialiserede sociale tilbud.
Region Syddanmark er politisk styret af regionsrådet. Koncerndirektionen varetager den administrative og strategiske ledelse i Region Syddanmark. Regionens kerneopgaver løses i driftsorganisationen og stabsorgansiationen understøtter driften i en række centrale, administrative funktioner.