Annonce
Rekrutteringsfirma

SICK Teknisk Support

Indrykket: 6.1.2022

Birkerød

For SICK A/S søges en kundeorienteret 2. level Teknisk Supporter der besidder godt kendskab til automation, integration, digitalisering. Et kendskab til optiske og industrielle sensorer er et stort plus. Din hovedopgave vil være at styrke supporten til såvel kunder som eksterne sælgere. Du bliver en vigtig brik i den interne supportorganisation på hovedkontoret i Birkerød. For den rette kandidat er der gode personlige og faglige udviklingsmuligheder.

Virksomheden:

SICK er blandt de førende sensorproducenter, fra fabriks- og logistikautomation til procesautomation. Virksomheden blev grundlagt i 1946 og er, med mere end 50 datterselskaber og associerede selskaber samt talrige forhandlere, repræsenteret verden over. Virksomheden beskæftiger mere end 11.000 medarbejdere i hele verden.

Det danske selskab, der er i god vækst, blev grundlagt i 1986 og består i dag af ca. 35 medarbejdere med hovedkontoret beliggende i Birkerød.

SICK har stor erfaring inden for industriel automatisering og er førende i verden inden for optiske løsninger, industrielle sensorer, sikkerhedsprodukter, samt datafangstløsninger (vision & laser & målesystemer).

Danmark er delt op i en række salgsdistrikter hvor der til hvert distrikt er tilknyttet specialiserede eksterne salgsingeniører indenfor: industrielle sensorer, maskinsikkerhed, samt datafangst/målesystemer. Hver kunde har én kundeansvarlig salgsingeniør fra distriktsteamet. Dette sikrer at kunden har én indgang til virksomheden samtidig med, at eksterne specialister indenfor alle områder står til rådighed når dette er nødvendigt. Du bliver en del af 2. level support teamet på tværs af produktgrupperne med fokus på at yde den bedste tekniske support til kunder og kollegaer.

Organisation:

I Danmark er virksomheden i god vækst og staben udvides løbende.

Organisationen er præget af en god dynamisk virksomhedskultur med stor fokus på kvalitet, teknologi, højt fagligt niveau med engagerede kollegaer.

Du vil blive tilbudt en grundig træning og oplæring i virksomhedens produkter og løsninger på virksomhedens europæiske hovedkontor samt på det danske hovedkontor.

Stillingen:

  • Efter oplæring er du i stand til at yde indledende support ved idriftsættelse af SICK’s produkter samt fejlfinding på samme via telefonen
  • Du vil sammen med dine kollegaer være ansvarlig for at svare indkomne telefonopkald fra kunder samt eksterne kollegaer når det gælder 2. level support og tekniske spørgsmål
  • Gennemføre tests af produkter i forskellige set-ups og løsninger i laboratoriet
  • Du er i stand til at yde teknisk support til eksternt salg og valg / konvertering af den rigtige tekniske løsning i forbindelse med tilbudsskrivning
  • Det er naturligt for dig at rådgive kunden, generere mersalg når mulighede opstår
  • Det forventes at du kan arbejde struktureret med CRM systemet i dagligdagen med bl.a. intern korrespondance, oprettelse og ajourføring af cases samt indsamling af kundedata

Kandidaten:

  • Du har en relevant el-teknisk uddannelse og gode evner til at løse tekniske udfordringer
  • Godt kendskab til integration af automationsprodukter og digitalisering
  • Du har god teknisk indsigt ind i automationsverdenen i mht. PLC’er og bussystemer
  • Du arbejder sandsynligvis i automationsbranchen hos en producent af automationsudstyr med kundesupport eller application engineering
  • Alternativt sidder du i dag hos en maskinbygger/tavlebygger/distributør/slutbruger og har erfaring med support af tekniske produkter
  • Du motiveres af at løse tekniske problemer og udfordringer, samt yde god kundeservice og dermed opnå glade og tilfredse kunder og kollegaer

Øvrige kvalifikationer:

  • Du trives med en travl hverdag med kunden i centrum
  • Ambitiøs, flittig og god til at arbejde både selvstændigt og i teams
  • Udadvendt med en empatisk tilgang til andre mennesker
  • Struktureret og i stand til at formidle tekniske budskaber til kunder og kolleger
  • Troværdig, pålidelig og ansvarlig
  • Skal kunne læse og skrive godt teknisk engelsk

Benefits:

Et spændende og selvstændigt job med udviklingsmuligheder i professionelle og uformelle omgivelser. Hertil attraktive ansættelsesvilkår.

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via linket ansøg. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Kontaktoplysninger Få yderligere info og kontakt på HR navigator's hjemmeside: klik her......
HR navigator er en headhunting- og rekrutteringsvirksomhed, som arbejder målrettet med at identificere, ansætte og udvikle medarbejdere til morgendagens virksomheder. Vi er 6 dedikerede konsulenter med næsten 150 års ledelseserfaring og 50 års rekrutteringserfaring. Vi har meget at tilbyde, og vi er ærekære, når det kommer til at levere varen hver gang.

Vi har alle bred erfaring fra erhvervslivet, ikke mindst i forhold til rekruttering og headhunting. Vi har været topledere og ved derfor, hvilke problemstillinger vores kunder møder, og hvad der skal til for at løse dem.

Vi ansætter topledere, ledere og tunge specialister, som sikrer, at vores kunder får succes og opnår en stærkere position end konkurrenterne. Effektive maskiner og professionelle produkter er vigtige, men det er mennesker, der gør forskellen.

Skal vi hjælpe din virksomhed videre? Kontakt os gerne for en snak om muligheder og eventuelle udfordringer, eller læs mere om vores forløb inden for headhunting og newplacement.