En kombination af Scrum Master og udvikler til lille team

Indrykket: 2.12.2019

BEC, Roskilde

Brænder du for scrum master rollen, og kunne du tænke dig at bruge den platform til at præge den videre agile udvikling i vores team? Og kan du samtidig benytte din faglighed og tidligere erfaring som udvikler til videreudvikling samt vedligehold af teamets portefølje af systemer? Så er det dig, vi søger.

Kan du udvikle teamets agile modenhed og skabe kontinuerlige forbedringer?
Som scrum master hos BEC bliver du ansvarlig for, at teamet følger processer og standarder for good practice i SAFe-rammeværket. Din rolle vil spænde bredt lige fra at bidrage til det løbende flow af opgaver til teamet, at agere som servant leader for at hjælpe det selvorganiserede team med at nå deres mål, til at facilitere teamets fremdrift og konstante og vedvarende forbedringer. Du repræsenterer teamet på ART (Agile Release Train) niveau, hvor du vil samarbejde med teamets product owner i forhold til kommunikationen med teamets interessenter. Du vil desuden skulle varetage en udvikler rolle i teamet.

Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • bidrage til løbende sprint backlog refinement med opdateringer og justeringer i tæt samarbejde med product owner
  • beskytte teamet for udefrakommende forstyrrelser og afbrydelser som kan have indflydelse på flowet af opgaver i teamet
  • implementere og supportere Agile og Lean principper og metoder
  • deltage i scrum of scrums
  • facilitere forberedelser og follow ups for ART ceremonier
  • sikre videndeling i teamet på udvalgte systemer hvor du er knowledge owner
  • udarbejde changes ift. BEC’s change procedure
  • bidrage til udviklings- og driftsopgaver

Du er drivkraft og er god til at beslutte og iværksætte handling
Som person er du god til at samarbejde, du udviser respekt for de andre team-medlemmers synspunkter og bidrag, men du er samtidig fast på BEC’s principper og værdier. Du formår at skabe og nytænke ideer og fremgangsmåder. Du lykkedes med at nå dine personlige og arbejdsrelaterede mål gennem dit høje ambitionsniveau.

Vi forventer at du:

  • er scrum-certificeret eller som minimum har et ønske om at blive det
  • evner at identificere, imødegå, fjerne og håndtere forhindringer for teamet
  • behersker dansk og engelsk på forhandlingsniveau både skriftligt og mundtligt
  • har tidligere erfaring med markedsdata eller finansiel udvikling vil være en klar fordel
  • har tidligere erfaring med udvikling i JAVA, SQL, Hudson, C++ el.lign.

Hvem er vi?
I afdelingen har vi til opgave at vedligeholde og forbedre de systemer, som er teamets ansvar. Teamet har ansvar for mange systemer, hvilket resulterer i muligheden for at arbejde med mange forskellige teknologier. Vi er et team, der bla. varetager markedsdata, som er en kritisk leverance til BEC’s kunder. Du vil få 5 kollegaer, med forskellig baggrund, dog med det tilfælles at de alle har mange års erfaring og teknisk dyb viden. Afdelingen har arbejdet agilt i over 2 år, og afholder agile events efter SAFe rammeværket.

Kan du se dig selv hos os?
Så glæder vi os til at få din ansøgning og cv senest den 05.01.2020. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Daniel Rydahl Elley på tlf. 6156 7658.
Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos BEC...
Ansøgningsfrist Søndag den 05. januar 2020
BEC er et dansk full service it-hus. Vi har 50 års erfaring med udvikling og drift af it til finansvirksomheder.

BEC hjælper finansvirksomheder på alle områder, hvor it berører deres forretning. BEC’s fokus er at optimere vores kunders forretning, så de får størst mulig udbytte af deres it-investering og kan fokusere på deres kerneopgaver.

Vi tilbyder rådgivnings-, teknologi- og driftsydelser, og vi udvikler fremtidens finans-it. Udviklingen sker i tæt samarbejde med vores kunder, som tæller både små, store, traditionelle og nichebaserede finansvirksomheder.