Rekrutteringsfirma

Softwareudviklere (C++)

Indrykket: 10.3.2020

iHeadHunt, Nordsjælland

Er du skarp C++ udvikler, der vil udvikle software til måleinstrumenter, der redder menneskeliv worldwide? Vil du arbejde tværfagligt på højteknologiske udviklingsprojekter, hvor du får særdeles stor indflydelse? Lyder det interessant med danskejet virksomhed der vækster og hvor work-life balance tages alvorligt i en familiær stemning? Vi søger 2 udviklere, da teamet skal udvides.

Her er din mulighed for både at være med til at drive udviklingsprocessen fra idé til færdigt produkt – og udvikle dine evner i en virksomhed, som vokser markant. Vi tilbyder masser af indflydelse og rigtigt gode arbejdsvilkår.

Højteknologiske løsninger
Som softwareudvikler i ChemoMetec A/S er du med til at udvikle højteknologiske måleinstrumenter til Life science-segmentet – det vil sige biotekindustrien, pharma-industrien samt diverse universiteter. Sammen med softwaregruppen vil du få det overordnede ansvar for softwareplatformen. I tæt samarbejde med hardwareingeniører, fysikere og biologer vil du udvikle nye funktioner og arbejdsgange. Inden for disse rammer, kunne dine opgaver være, at:

  • Udvikle nye værktøjer og præsentationsmuligheder i brugergrænsefladen
  • Integrere nye scriptkommandoer i produkterne
  • Vedligeholde vores egen produktplatform, som i fremtiden skal understøtte alle vores softwareløsninger.
  • Yde softwaresupport til udviklingsgruppen/kunder
  • Bidrage til integrering af machine-learning softwareløsninger og algoritmer

Modulær programmering og clean coding
Du er med til at udvikle softwareplatformen til vores fremtidige instrumentplatform. Vi arbejder med modulær programmering for at sikre, at vi også kan genbruge og udbygge vores software i fremtiden. Det betyder også, at du altid tester dine egne bidrag, inden du giver dem videre til gruppen. Du kommer altså til at spille en vigtig rolle – både nu, men også i forhold til vores fremtidige produktudvikling.

Bliv del af vores tværfaglige udviklingsteam
I R&D får du 15 kollegaer – heraf 7 i software- og algoritmegruppen – med forskellige baggrunde, blandt andet maskin- og elektronikingeniører, fysikere, programmører samt kemikere og biologer. Du kommer til at sidde i samme team bestående af tre C++ udviklere, hvor I er primus motor på instrumentplatformen.

Vores største force er, at vi integrerer fagdiscipliner, som sammen skaber et komplekst produkt med en enkel og brugervenlig softwarebrugergrænseflade.

Vi har fleksible arbejdstider, og du får pensionsordning, sundhedsforsikring og kantineordning.

Kvalifikationer og erfaring:

Du har formentlig en uddannelsesmæssig baggrund som civilingeniør, datalog eller har tilsvarende viden og erfaring.

  • Du er en erfaren C++ (gerne C++14/17) udvikler og gør en dyd ud af at skrive struktureret kode.
  • Gerne dokumenteret erfaring med at udvikle grafiske brugergrænseflader.
  • Det er en fordel, hvis du har en god forståelse for matematiske modeller og deres anvendelse indenfor biologiske discipliner.
  • Windows og Linux C++ programmerings kendskab

Det ville være et plus hvis du har kendskab til eller lysten til at lære noget om:

  • Docker
  • SQL
  • Web API løsninger
  • TensorFlow
  • Jira
  • Git

Vi tilbyder:

  • Meget højt fagligt niveau og dermed gode sparringspartnere
  • Fleksible arbejdstider
  • Virksomhed hvor personaleomsætningen er meget lille
  • Konkurrencedygtig løn
  • Pensionsordning, sundhedsforsikring og kantineordning
  • En særdeles velkonsolideret virksomhed, som er i stor vækst

Arbejdsadresse: Gydevang 43, 3450 Lillerød.

Interesseret?
Du er velkommen til at kontakte Malthe fra iHeadHunt, som varetager rekrutteringen på tlf. +45 60 88 21 26 (24/7). Send dit CV hurtigst muligt til [email protected] mærket ”Softwareudvikler C++”. Ansøgning er ikke nødvendig, men modtages meget gerne. Send gerne CV hurtigst muligt, da vi løbende behandler henvendelserne.
Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos iHeadHunt...
Vi har headhuntet bredt inden for stort set alle teknologier og platforme som fx: .Net, C#, C++, Java, PHP JavaScript, Oracle, Microsoft, Linux, SiteCore, Umbraco, iOS, Android, Xamarin.

Vi har løst opgaver for virksomheder med 3-­4 ansatte i IT/-udviklingsafdelingen og til virksomheder med +200 ansatte i IT/­udviklingsafdelingen.