Studenterprogrammør til Sitecore

Indrykket: 4.9.2020

Novicell ApS, Studiejob - Århus

Vil du have brugbar erhvervserfaring, som du ikke får på studiet? Vil du mødes af nye udfordringer og have sparring med kompetente fagfæller? Hos Novicell vil du blive en del af en virksomhed i vækst med over 280 dynamiske medarbejdere.

Novicell er et digitalt konsulenthus, der hjælper virksomheder med at udnytte deres udviklingspotentiale digitalt. Vi er fortsat i vækst, og søger derfor 2 nye studenterprogrammører til Sitecore-afdelingen. Du kommer til at arbejde på vores kontor i Aarhus, omgivet af en masse flinke og flittige kollegaer.

Vi forventer at...


- Du har erfaring med C# og .NET
- Du er god til at kommunikere med dine kollegaer
- Du arbejder analytisk, struktureret og er løsningsorienteret
- Du forholder dig kritisk til brugeroplevelsen
- Du har lysten og evnen til udvikle dine kompetencer

Vi forestiller os, at du enten er i gang med en uddannelse der omhandler datalogi, eller måske er selvlært. Uanset er det vigtigste for os, at du brænder for at programmere.

Vi tilbyder...



- En uhøjtidelig organisation med store personlige frihedsgrader
- Et kreativt og inspirerende miljø med mulighed for at præge virksomhedens udvikling
- Mulighed for at deltage i sjove fritidsaktiviteter
- Et stærkt socialt fællesskab

Det gør absolut ikke noget, hvis du også er nørdet på FIFA, Counter-Strike, AGF, eller måske noget helt andet, som du har lyst til at udfordre dine kolleger eller chef i. Det er vigtig en del af vores kultur, at der er mulighed for at dyste, træne, hygge eller nørde med dine kolleger efter arbejdstid, hvis du har lyst.

Når du ansøger, må du meget gerne vedhæfte noget kode (helst fra et hobbyprojekt kodet i fritiden), så vi kan se, hvordan du strukturerer og skriver kode. Du kan vedhæfte en zip-fil eller vedlægge et link til din gibhub eller lignende.
Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos Novicell ApS...
Novicell er digital sparringspartner for B2B- og B2C-virksomheder og organisationer. Vores kernekompetence er forretningsudvikling, men vi har også de tekniske kompetencer til at føre anbefalingerne ud i livet og skabe resultater.

Vi hjælper virksomheder til at udnytte deres digitale potentiale til fulde ud fra vores tekniske viden og kompetencer inden for digital forretning. Vi arbejder altid ud fra fakta og med fokus på resultater - med begge ben solidt plantet på jorden.