Applikationskonsulent med sans for analyse og strukturering af data

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 6.7.2020

PFA Pension, København

Vil du være med til at forny, strukturere og automatisere en af PFAs vigtigste applikationer? Shiner du i krydsfeltet mellem drift, support og udviklingsopgaver? Som applikationskonsulent i PFA får du mulighed for at sætte alle dine evner i spil og udvikle dig i et team med gode kolleger. Kort sagt – her er muligheden for at bygge videre på din it-karriere.

Du skal være med til at opbygge en stærk content management platform i PFA

Du bliver en del af et agilt team, der er et af i alt ti teams i Digitaliserings- og Styringsenheden i PFA. I vores team arbejder vi primært med at udvikle og drifte it-produkter, og en stor del af vores tid går med at omsætte forretningskrav fra resten af PFA til velfungerende it-løsninger. Aktuelt planlægger vi en opgradering af PFA’s arkiveringssystem til en nyere og mere tidssvarende version fra teknologileverandøren OpenText. Du bliver en aktiv del af og får mulighed for at præge denne proces, og du kan også se frem til at få et bredt indblik i PFA’s opgavesæt, prioritering og forretningsområder. Du får mulighed for at opbygge kendskab til PFA’s mange øvrige it-systemer og deres sammenhænge, så du opnår et godt grundlag for at spotte forbedringspotentiale. Dine nøgleopgaver vil være at:

  • omsætte forretningskrav til løsninger
  • arbejde med informationsstrukturer og klassificere metadata
  • deltage i opgraderingen af PFA’s centrale digitale arkivsystem
  • arbejde generelt med Enterprise Content Management (ECM) som område
  • løse opgaver med drift og support i forbindelse med håndtering af incidents (3. level support)
  • arbejde med produktionslevering (releases)
  • være i tæt dialog med interne kunder i PFA og diverse leverandører.

Du er den nysgerrige it-profil, der har talent for at se bag om data og finde årsagssammenhænge. Du er god til at strukturere data, og du vil trives med en kombination af drifts-, support- og udviklingsopgaver, hvor du skiftevis skal være handlingsorienteret og gå i detaljen. Du synes, at automatisering er vejen frem, og du er god til at udfordre det eksisterende. Blandt dine gode sider er også, at du er et aktiv for et team, fordi du ser værdien i at lykkes sammen,” siger Michael Myhre Solvang Erichsen, der er leder af Development i Product & Process Management.

Du interesser dig for applikationsdrift- og udvikling

Vi søger dig, der:

  • har kendskab til content management applikationer generelt – kendskab til Opentext produkter specifikt vil være en fordel, men ikke et krav, da vi vil sørge for at du bliver klædt på til opgaven.
  • trives med at arbejde med drift og support samt incident håndtering
  • har forståelse for scripting herunder XML og SQL samt kendskab til Oracle- og Microsoft databaseteknologier
  • Det vil være en fordel med har interesse for eller indsigt i – Java og/eller.Net udvikling
  • behersker engelsk og dansk i skrift og tale.

Dit nye team arbejder agilt

Dit nye team har ni medarbejdere, herunder tre udviklere, tre testere, forretningskonsulent, product- owner og scrummaster. Vi er et team med høj arbejdsmoral og god stemning, og vi sætter en ære i at levere kvalitet. Teamet er en del af et agilt release train (ART) i et agilt SAFe setup, hvor vi sammen med ni øvrige teams arbejder agilt og planlægger, udvikler og demoer sammen. PFA er en ambitiøs virksomhed, hvor vi med afsæt i dyb faglighed hele tiden stræber efter at gøre det bedste for vores kunder. Vi har fokus på at skabe tæt samarbejde både i og på tværs af afdelingerne, og på det gode kollegaskab i det daglige. Vi er en arbejdsplads med fokus på fleksibilitet, balance og individuelle behov, for på den måde at skabe de bedste rammer og forudsætninger for vores medarbejdere. Vi tilbyder bl.a. alle at have en 80 procents arbejdsuge til 80 procents løn.

Vil du være en del af holdet?

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 9. august 2020. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Michael Myhre Solvang Erichsen, der er leder af Development i Product & Process Management, på tlf. 39 17 51 20.#LI-MA1.

En karriere med mere mening

PFA er et pensionsselskab, men vi er langt mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi opsparing i vores bank for privatkunder og en række løsninger inden for sundhed og boliger. Vi er ejet af vores mere end 1,3 millioner kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Vores arbejde har betydning for danskernes liv, og vi tager samfundsansvaret alvorligt – bl.a. med afsæt i FN’s udviklingsmål. Selvom vi er 100 år, er vi i konstant forandring og går efter at være i front med teknologi og digitalisering, og al den værdi vi skaber, sender vi tilbage til kunderne.
PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.