Microsoft udviklere

Indrykket: 25.6.2020

IT Relation A/S, Viby J

Vi søger ambitiøse Microsoft udviklere


Vi vækster og har store ambitioner. Derfor søger vi flere dygtige kollegaer til vores udviklingsafdeling i Aarhus.
Du skal være med til at udvikle branchens bedste løsninger til vores kunder og videreudvikle IT Relations eksisterende produktpalette.

Vi baserer vores løsninger på Microsoft teknologier, services og produkter, hvorfor du vil stifte bekendtskab med Azure, .Net Core, WCF, WPF, MVC, Microsoft SQL Server og mange flere. Al kildekode skrives i C# med fokus på nyeste trends og teknologier.

IT Relation stræber efter at have branchens mest kompetente medarbejdere, hvorfor vi tilbyder gode muligheder for uddannelse, mentorordninger, deltagelse på konferencer, vidensdeling, Academy forløb og meget andet.

Rollen som .NET udvikler omfatter alle aspekter fra analyse og specificering af opgaven til den endelige løsning overleveres til drift.

Du vil blive tilknyttet et team af dygtige udviklere og løsningsarkitekter. Sammen har I ansvaret for at designe og udvikle løsninger der giver værdi for vores kunder.

Dine kvalifikationer og kompetencer:

  • Du er uddannet IT-ingeniør, datalog eller tilsvarende
  • Du har mindst 5 års erfaring fra lignende job
  • Du har erfaring med udvikling af .NET baserede web applikationer og services
  • Du er erfaren i udvikling imod Microsoft SQL Server
  • Du har en høj sikkerhedsforståelse og indtænker sikkerhed i dine løsninger
  • Erfaring med følgende webteknologier er en fordel, men ikke et krav:
    • ASP.NET Web APIs (RESTful APIs)
    • TypeScript
    • ReactJS
    • HTML5
    • CSS

  • Erfaring med BizTalk er en fordel, men ikke et krav
  • Erfaring / kendskab til agile metoder (Scrum er en fordel)
  • Det er en stor fordel at du har viden om opsætning af miljøer og infrastruktur, samt drift af software løsninger

Din personlige profil
Du har en udadvendt personlighed med et godt drive, og ser det at møde kunden som en fordel for din forretningsforståelse.

Du har passion for udvikler håndværket og du deler gerne din viden med kolleger.

Du er villig til at investere i din egen karriere, ved løbende at dygtiggøre dig og holde dig opdateret på teknologier og trends.

Det forventes, at du:

  • Brænder for udvikling og den gode løsning
  • Vægter kvaliteten højt i alle dele af dit arbejde
  • Tager ansvar og bliver motiveret af at skabe resultater
  • Kan lide at blive udfordret og er faglig nysgerrig
  • Er god til at kommunikere og udveksle ideer og muligheder
  • Besidder et godt humør og kan skabe gode og solide relationer

Vi prioriterer en fleksibel dagligdag hvor det er muligt at skabe en god balance imellem arbejde og fritid.

Har du store ambitioner er der ligeledes gode muligheder for at tilegne sig et større ansvar og vokse i virksomheden.
Kontaktoplysninger Kontakt Per Antoniussen på email [email protected] eller telefon 20903531, hvis du har yderligere spørgsmål.
Klik på knappen herunder for at se stillingen hos IT Relation A/S.
Hverdagens IT Superhelte

Vi fjerner dine IT-problemer.
Vi forbedrer din bundlinje.
Vi smiler, mens vi gør det.

Omdrejningspunktet for vores arbejde er, hvordan vi kan optimere din forretning med IT. Derfor starter vi altid med at identificere de områder, hvor IT kan understøtte dit vækstpotentiale, før vi udvikler en løsning.