Senior it-konsulent til teknologiprocessen i PFA

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 7.7.2020

PFA Pension, København

Har du erfaring med implementering af nye it-løsninger og -teknologier og processer i større virksomheder, og kan du forvandle den erfaring effektivt til værdi for PFA? Vil du være med til at trimme teknologivalgsprocessen i PFA, så den bliver optimal? Som ansvarlig for teknologiprocessen i PFA får du en karriere med mere mening, gode kolleger og spændende opgaver, der alle har et strategisk fokus og betydning for mange kolleger og i sidste ende for PFA’s kunder.

Du skal være med til at sikre en stærk teknologivalgsproces i PFA

Du bliver en del af et team, der arbejder intenst med at styrke indsatsen i PFA’s it-strategi og governance heraf, så vi er med til at udleve PFA’s overordnede strategi ’Kommerciel ansvarlighed 2023’. Vores arbejde fokuserer især på de forandringer, der skal ske i PFA’s it-område – herunder etableringen af en velfungerende, lønsom og bæredygtig teknologivalgs- og godkendelsesproces. Du får en vigtig rolle i disse forandringer og i at bidrage til en række indsatser og programmer i forhold til it-strategien. Du kan se frem til et job med stor berøringsflade og et tæt samarbejde med mange forskellige dygtige specialister, fx IT-arkitekter, sikkerhedsspecialister, indkøb og jura.

Dine nøgleopgaver er at:

  • drive og løbende forbedre den strukturerede teknologigodkendelsesproces i PFA, herunder godkendelse af anvendelse af nye løsninger og teknologier i PFA
  • støtte driften og forbedringen af teknologivalgsprocessen i PFA i samarbejde med it-arkitektur og enterprise arkitektur
  • løse opgaver, der kræver overordentlig god struktur og organisering af it og teknologi, fx i forhold til forbedringer i vores it-services, -kataloger, -metoder, udviklingsmodel etc.
  • rapportere og løbende følge op på vores it-strategieksekvering
  • udføre ad hoc-opgaver og projekter som fx rapporteringsstøtte, koordineringsopgaver, udvikling, design og implementering af nye it-processer.

Vi har brug for en kollega, der mestrer at organisere, strukturere, researche og sikre, at der er styr på det vi gør inden for bl.a. vores teknologivalg. Du har flair for it og teknologi og for at tænke optimering af løsninger og processer ind i dit arbejde. Du trives med opgaver, hvor du skal strukturere og formidle viden og drive processer, fordi du forstår det tekniske og er god til at kommunikere pædagogisk, enkelt og overbevisende,” siger Sebastian Kim Hansen, der er leder af IT Strategi & Governance i Data & IT.

Du kan udvikle, implementere og optimere it-processer

Vi søger dig, der:

  • har en relevant baggrund, der har givet dig en bred forståelse og erfaring med it og teknologi-implementering
  • har arbejdet med udvikling og implementering af nye it-processer
  • kan definere, udvikle og ikke mindst drive et procesområde (teknologigodkendelse og -forankring)
  • har mindst fem års erfaring med it og it-implementeringsprojekter – fx fra et job i it- eller konsulentbranchen
  • har forståelse for økonomi på et vist niveau og gode evner inden for Excel.
  • Har lysten og evnen til at gå struktureret og veldokumenteret til værks

Dit nye team har kunderne og brugerne i tankerne

Vi er et team, der arbejder dedikeret med it-strategiske og taktiske opgaver. Vi er meget bevidste om, at vores arbejde er med til at få PFA’s løsninger og services til at stå endnu skarpere i kundernes og brugernes bevidsthed. PFA er en ambitiøs virksomhed, hvor vi med afsæt i dyb faglighed hele tiden stræber efter at gøre det bedste for vores kunder. Vi har fokus på at skabe tæt samarbejde både i og på tværs af afdelingerne, og på det gode kollegaskab i det daglige. Vi er en arbejdsplads med fokus på fleksibilitet, balance og individuelle behov, for på den måde at skabe de bedste rammer og forudsætninger for vores medarbejdere. Vi tilbyder bl.a. alle at have en 80 procents arbejdsuge til 80 procents løn.

Vil du være en del af holdet?

Seneste ansøgningsfrist er den 9. august 2020. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af IT Strategi & Governance, Sebastian Kim Hansen i Data & IT på mail [email protected] eller tlf. 29 77 55 91 (send venligst sms grundet sommerferien).LI-MA1

En karriere med mere mening

PFA er et pensionsselskab, men vi er langt mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi opsparing i vores bank for privatkunder og en række løsninger inden for sundhed og boliger. Vi er ejet af vores mere end 1,3 millioner kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Vores arbejde har betydning for danskernes liv, og vi tager samfundsansvaret alvorligt – bl.a. med afsæt i FN’s udviklingsmål. Selvom vi er 100 år, er vi i konstant forandring og går efter at være i front med teknologi og digitalisering, og al den værdi vi skaber, sender vi tilbage til kunderne.
PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.