Softwareudvikler hos Rambøll Stakeholder Intelligence

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 5.8.2020

Århus N

Vil du være med til at hjælpe lærere, pædagoger, ledere og andre beslutningstagere med at skabe de bedste muligheder for trivsel, engagement og læring? Kunne du tænke dig at lave moderne webbaserede løsninger, der samler og visualiserer data? Vil du være en del af en afdeling med unge skarpe kolleger, der arbejder agilt i små teams efter DevOps-principperne?

Inviting bright minds

Vil du flytte grænserne for dit fag, mens du udvikler dig i et miljø, hvor vi værdsætter samarbejde og tillid? Vi arbejder for at skabe en bæredygtig fremtid, og vi gør os umage for at sætte standarden for vores branche med inspirerende projekter og innovative løsninger. Hos os bliver du en del af en global virksomhed, der har haft succes siden 1945. Sammen går vi forrest og sætter positive aftryk på samfund, virksomheder og mennesker over hele verden.

Dine ansvarsområder som softwareudvikler

Du vil sammen med dit Scrum-team udvikle og drifte et af vores produkter eller nogle af de mange skræddersyede løsninger, vi laver til enkeltkunder. Du vil indgå i samtaler med product owner og UX-designer om, hvad vi skal lave, og hvordan det skal virke for brugerne.

Vores løsninger er webbaserede og udviklet i Java. Du vil komme til at arbejde både med frontend- og backendudvikling. Nogle af de teknologier, værktøjer og standarder, du vil møde i dit arbejde, er følgende:

  • React, GraphQL, Apollo, TypeScript, JavaScript
  • Java, REST, SAML, Hibernate, MS SQL, Git

Erfaring med vores teknologier er et plus men ikke et krav for at søge stillingen.

Vi tilbyder

  • Markedssvarende løn og vilkår
  • Familievenlige og meget fleksible arbejdstider
  • Stor indflydelse på egne opgaver
  • Ungt positivt socialt miljø og mange virksomhedsbetalte sociale arrangementer
  • Sundhedsforsikring, pensionsordning, 6. ferieuge og gode barselsvilkår
  • Attraktiv frokostordning i Aarhus’ måske bedste kantine

Du bliver en del af vores Stakeholder Intelligence-afdeling

Vi udvikler webbaserede løsninger, der hjælper pædagoger, lærere, ledere og andre beslutningstagere med at få samlet og visualiseret de data, der er relevante for dem, når de skal træffe beslutninger. Vi fokuserer på data om de mennesker, der er i eller omkring en organisation. Gennem egenudviklede spørgeskemateknologier indsamler vi ”bløde” data fra folk i form af deres holdninger og vurderinger, men vi kobler det også med ”hårde” data såsom økonomi, fravær, karakterer og lignende fra eksterne integrationer. Vi er optaget af at lave enkle intuitive løsninger, der er værdifulde og velfungerende for brugerne i deres hverdag.

Vi arbejder efter DevOps-principperne og er organiseret i 4 tværfaglige autonome produktteams med ansvar for både udvikling og drift samt et infrastrukturteam. Arbejdsmiljøet et ungt, dynamisk og fagligt. Stemningen er afslappet og hyggelig. Der er et stærkt sammenhold i afdelingen både i og på tværs af teams, og der er altid nogen, der står klar, hvis du har brug for hjælp.

Dit udgangspunkt for konstant udvikling

Fra din første dag i Rambøll støtter vi din personlige og professionelle udvikling. Vi regner med, at du:

  • Har en uddannelse i datalogi, IKT, datamatiker eller lignende med gode resultater
  • Brænder for at programmere og har erfaring med det fra et tidligere job/studiejob eller fra projekter i din fritid
  • Har klare holdninger til, hvad der er et godt teknisk design og pæn kode
  • Er flydende på dansk i skrift og tale
  • Er ambitiøs og har lyst og evne til hele tiden at forbedre og udvikle dig

Velkommen til vores Management Consulting division

Rambøll Management Consulting er en af de største rådgivningsvirksomheder i Norden med en stærk historie inden for udvikling af den offentlige sektor. Med 500 eksperter klæder vi top-virksomheder og offentlige kunder på til at handle i en bæredygtig fremtid. Vi er især efterspurgt, fordi vi kombinerer managementrådgivning med tekniske kompetencer.

Rambøll i Danmark

Rambøll er Danmarks førende ingeniør-, design- og rådgivningsvirksomhed. Vi er flere end 3.500 eksperter på 13 kontorer i hele landet, der arbejder passioneret for at skabe løsninger inden for byggeri, transport, arkitektur & byudvikling, vand, miljø, energi og management consulting. Hos os kan du være med til at skabe innovative og bæredygtige løsninger for vores kunder, borgere og samfundet.

Sådan ansøger du

Ansøg online. Vedhæft dit CV, motiveret ansøgning og relevante dokumenter, der viser, hvorfor du er den bedste kandidat til jobbet, og hvornår du kan starte. Vi indkalder løbende til samtaler. Vi glæder os til at læse din ansøgning. Deadline: 23.08.2020.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Business Manager Christian Sondrup Bøegh på tele-fon 51617947.