Tech lead/product owner

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 17.7.2020

PFA Pension, København

Tech lead/product owner

Kan du se dig selv være med til at opbygge nye agile teams i Polen og sikre, at de løbende leverer i høj kvalitet? Vil du være med til at påvirke og forme PFA’s it-udviklingsopgaver? Som tech lead/product owner i PFA får du en karriere med mere mening, et job med bred berøringsflade til mange forskellige dele af PFA’s danske og polske agile SAFe setup.

Du skal være med til at opbygge dygtige agile teams i Polen

Du skal være med til at sikre den kommende udvidelse af DK ART’en, der er et af PFA’s agile release trains. Planen er at udvide med to ekstra teams i Polen, hvor PFA i forvejen har 25 polske udviklere. De nye teams, der primært skal bestå af Java-udviklere, skal sætte skub i leveringen af den eksisterende backlog af tekniske opgaver. Du skal være med til at modne en række af de tekniske opgaver og sikre arkitekturen, inden opgaverne sendes til Polen. Samtidig skal du også varetage produkt owner rollen for de nye teams, så vi sikrer fremdrift, opfølgning og rapportering. Du skal regne med noget rejseaktivitet mellem Danmark og Polen.

Dine nøgleopgaver er at:

  • være med til at modne de tekniske opgaver, der skal sendes til Polen.
  • sikre, at de polske teams leverer de opgaver, der er blevet aftalt med DK ART'en
  • indgå i en konstruktiv dialog med product manager, systemteamet og systemarkitekten om modning af opgaverne og løbende opfølgning af opgaverne
  • sikre, at de leverede løsninger lever op til PFA’s specificerede udviklingsstandarder og arkitekturprincipper, herunder bl.a. NFR og automatiseret test.

”Vi leder efter en kollega, der vil brænde for opgaven med at være en del af at opbygge nye, dygtige teams i Polen og sikre, at teamene løser tekniske opgaver i en høj kvalitet. Du er selvkørende og dygtig til at kommunikere klart og enkelt til mange forskellige mennesketyper. Samtidig ser du værdien i at lykkes som et team, så du inkluderer meget gerne dine kolleger i løsningen af opgaverne,siger Anders Zola Hansen, der er Leder af Digital SW Dev. Polen.

Du har en teknisk baggrund og har lyst til at drive opgaver til udviklingsteams

Vi søger dig, der:

  • har en teknisk Java baggrund
  • meget gerne har erfaring som udvikler med fokus på webapplikationer
  • har interesse i – eller erfaring med – arkitektur og med at drive opgaver til udviklingsteams
  • interesserer dig for teknologier som Angular 8/AngularJS 1.6.2 hybrid, WebLogic server, JDK 8, JAX-RS, JAX-WS, XmlBeans og Springframework
  • kommunikerer flydende på dansk og engelsk.

Dit nye team glæder sig til at møde dig

Du bliver en del af PFA’s DK ART. Du kan se frem til et spændende job med mange samarbejdsrelationer til bl.a. lederen af Polen SW development, product manager, systemteamet, systemarkitekten og selvfølgelig de polske udviklere. PFA er en ambitiøs virksomhed, hvor vi med afsæt i dyb faglighed hele tiden stræber efter at gøre det bedste for vores kunder. Vi har fokus på at skabe godt samarbejde både i og på tværs af afdelingerne, og vi har fokus på det gode kollegaskab i det daglige og på at skabe gode langsigtede rammer for at levere vores bedste.

Vil du være en del af holdet?

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 10. august 2020. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Zola Hansen, der er Leder af Digital SW Dev. Polen på tlf.: 24 27 49 90. #LI-MA1

En karriere med mere mening

PFA er et pensionsselskab, men vi er langt mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi opsparing i vores bank for privatkunder og en række løsninger inden for sundhed og boliger. Vi er ejet af vores mere end 1,3 millioner kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Vores arbejde har betydning for danskernes liv, og vi tager samfundsansvaret alvorligt – bl.a. med afsæt i FN’s udviklingsmål. Selvom vi er 100 år, er vi i konstant forandring og går efter at være i front med teknologi og digitalisering, og al den værdi vi skaber, sender vi tilbage til kunderne.
PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.