Rekrutteringsfirma

seniorudvikler

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 20.8.2020

Randstad, Frederiksberg

På vegne af vores kunde Det Danske Klasselotteri søger Randstad en senior cloud- og integrationsudvikler til deres R&D-afdeling. Klasselotteriet er Danmarks ældste lotteri. Det går godt for Klasselotteriet, og du vil i rollen som seniorudvikler blive en del af en virksomhed i en spændende udvikling. Klasselotteriet sætter deres overskud i gode formål via udlodningsmidlerne, og for fortsat at sikre dette, er Klasselotteriet i gang med at ombygge de fleste af deres processer, systemer og infrastruktur, så de passer bedre til den kunde- og datacentriske måde, virksomheden fremover vil fungere på.

Om stillingen


Klasselotteriet er i øjeblikket ved at foregribe fremtiden og opgradere og nytænke det meste af deres services og infrastruktur. En stor del overføres til Azure, men noget forbliver også in-house. Der er et godt samarbejde på tværs af Klasselotteriets afdelinger, og de har erfarne og kompetente product owners, der sammen med stakeholders og udviklere beslutter, hvilken vej de skal gå. De fleste programmer og services ender derfor som noget andet, end man oprindeligt troede, de ville. Fra et udviklingssynspunkt betyder dette, at deres designs ofte bliver markant simplere, da der er konsensus om, hvad der er det essentielle. Det betyder også, at man hos Klasselotteriet forventer, at deres udviklere forholder sig til og spiller ind i både virksomhed, og forretning.

Du vil få en afgørende rolle i Klasselotteriets fornyelsesprojekt. Du vil arbejde sammen med R&D-teamet, men også med resten af virksomheden om at gøre den næste generation af Klasselotteriet til den bedst mulige version. Du vil primært arbejde med backend- og integrationsarbejde på hhv. cloud- og enkelte onpremise-løsninger. Ligeledes forventes det, at du spiller aktivt ind i at udarbejde en strategi og plan for serviceintegrationer for de kommende år.

Som seniorudvikler hos Klasselotteriet bliver du medlem af et mindre, men voksende R&D-team med forskellige spidskompetencer, der er ansvarlige for udvikling og integration af systemer og teknologier for Klasselotteriet.

I rollen vil du referere til Klasselotteriets R&D-chef, der selv har mange års erfaring som udvikler og systemarkitekt. Dette betyder, at han primært prioriterer et sundt, robust design over quickfixes, hastighed og hacks. Hos Klasselotteriet arbejder de efter en klassisk SCRUM-model og har sat mange kræfter ind på, at product owner-teamet fungerer, så udviklerne har klare retningslinjer. Der har været en massiv indsats for at løfte virksomhedens agile mindset, og de er efterhånden nået ret langt.

Din første opgave vil være, sammen med en kollega at designe og implementere et data-ingestion system, der skal sørge for, at både analytics- og telemetridata fra egne systemer og eksterne flyder asynkront til en data lake eller lignende big-ish data storage. Her skal det kombineres med data købt fra tredjepart, så deres analytiker har en vis mængde data og kan udarbejde rapporter. Du vil naturligvis have stor indflydelse på valg af storage.

Din profil


Du har en relevant uddannelse på BA-niveau, minimum 5 års erfaring med udvikling og har arbejdet med cloud-løsninger (Azure). Du har solid erfaring med C#, NET Core og Dependency Injection pattern samt frameworks.

Som supplement til dette forventes det, at du:
* Har passion for dit arbejde og sikrer kvalitet i dine løsninger
* Har gode kommunikationsevner og foretrækker at tale med dine stakeholdere fremfor at sende e-mails
* Trives i et fællesskab, hvor alle byder ind og hjælper hinanden, også på områder, som ikke nødvendigvis er dit speciale
* Kan kommunikere på dansk

Teknologier hos Klasselotteriet


Azure:
* General services
* Event Bus
* App Services
* SQL Server
* Application insights
* Azure functions

Containerization:
* Docker
* Kubernetes

Automation:
* Microsoft DevOps
* Testdriven Development
* Continuous Integration

General Coding skills / Code Structure:
* C#
* Dependency Injection frameworks
* NET Core
* ASP.NET
* LINQ

Data Ingestion
* General Databases /SQL Queries/Performance
* Asynchronous Queuing systems
* Data storage for analytics purposes.

Du tilbydes


Løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring, medarbejderindflydelse og 37,5 timers arbejdsuge, inklusive frokost.

Om Klasselotteriet


Det Danske Klasselotteri er Danmarks ældste lotteri og har siden grundlæggelsen i 1753 fejret millioner af vindere. Hver måned trækker de 40.000 glade vindere, når der spilles om en ny gevinstpulje på over 46 millioner kr. Klasselotteriet er et privat firma ejet af den danske stat, og overskuddet fra lotteriet er en del af udlodningsmidlerne. Disse uddeles til gavn for gode formål i Danmark. Klasselotteriets overskud er med til at få idræts- og kulturlivet til at blomstre, skabe resultater inden for forskning og hjælpe en lang række andre gode initiativer i samfundet. Klasselotteriet holder til på Rådhuspladsen i hjertet af København – og kulturen bygger på godt humør, gensidig respekt, åbenhed og en stærk holdånd.

Ansøgning og kontakt


Randstad varetager denne rekrutteringsproces på vegne af Klasselotteriet. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Katherine Fugelseth på tlf. 61 95 92 52. Alle henvendelser behandles fortroligt, og vi kalder løbende ind til samtale.

Om Randstad


Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi for at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det Human Forward.
Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.800 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.
Historien om Randstad handler om vilje, engagement og drømme. Og viser den røde tråd fra det første perfekte match i 1960 til vores mission i dag: at sætte vores præg på arbejdsmarkedet i hele verden.

Det er den menneskelige del af vores forretning, som gør forskellen. Randstad er din HR-partner i en digital verden. Vi kombinerer viden med moderne teknologi og skaber forandringer, der rykker mennesker fremad. Vi kalder det human forward.

At give kandidater og kunder en oplevelse, der kombinerer tech med touch, giver os mulighed for at stille de rigtige spørgsmål. At dykke dybere end et cv eller en jobåbning. At forstå en virksomheds hjerte og sjæl. At drive vores kandidater og kunder fremad.