IT konsulent til Den Kliniske IT Arbejdsplads

Indrykket: 4.9.2020

Freelance - Aalborg

Vi søger en ny kollega til det team der arbejder med Region Nordjyllands bookingsystem, (Bookplan), samt Region Nordjyllands billeddiagnostiske system, (EasyViz - RIS og PACS).

Bookingsystemet bruges til at planlægge tider, personale, lokaler og udstyr i forbindelse med patienters undersøgelse og behandling på sygehuset. EasyViz understøtter arbejdsgangene på de billeddiagnostiske afdelinger.

Du vil få et ansvar i forvaltningen af Bookplan og EasyViz. Ansvaret indeholder daglig drift, udvikling af systemet og leverandørkontakt. Derudover skal du indgå i projektarbejde.

Du bliver en del af afdelingen, Den Kliniske IT Arbejdsplads, som er opdelt i fem teams, hvor et team arbejder med drift og de øvrige fire arbejder med forvaltning.

Hvad laver vi i Den Kliniske IT Arbejdsplads?
Forvaltningen af Region Nordjyllands IT-systemer dækker et bredt spekter af opgaver vedrørende anvendelse og drift af de systemer, der understøtter sygehusenes arbejdsgange. Vores fokus er på systemernes funktionalitet og indbyrdes samspil.

I denne stilling kan opgaverne blandt andet være:
  • Anvendelsesstøtte til brugere
  • Opklaring af fejlsituationer
  • Deltagelse i projekter
  • Test af ændringer og fejlrettelser i systemerne
  • Dialog med brugere om ønsker til ændringer
  • Udarbejdelse af vejledninger
  • Leverandørstyring

Hvad søger vi?
Du har gerne erfaring med anvendelse af Bookplan og EasyViz. Du har interesse for, og en solid viden om, både den kliniske verden og sundhedsinformatiske løsninger og formår at se muligheder for, hvordan de to spiller bedst sammen.

Du trives med selvstændige arbejds- og ansvarsområder og fungerer samtidig godt med opgaver, der løses i samarbejde med andre. Du arbejder løsningsorienteret og struktureret og evner at være den drivende kraft i forhold til afklaring af ofte komplicerede problemstillinger.

Du skal være interesseret i at indgå i en vagtordning udenfor normal arbejdstid.

Om IT
IT har 200 kompetente medarbejdere som med afsæt i regionens IT-strategi bl.a. understøtter og videreudvikler den brede digitalisering af sundhedsområdet, og har til mål er at levere sikker og stabil drift døgnet rundt til de ca. 14.000 brugere og 10.000 IT-arbejdspladser, der befinder sig på Region Nordjyllands hospitaler, institutioner og administration.

Hvad tilbyder vi?
Vi kan tilbyde en arbejdsplads med godt arbejdsmiljø, høj aktivitet og fokus på kvalitet i ydelserne til vores brugere og samarbejdspartnere. Du får en spændende og travl hverdag, hvor de færreste dage er ens – dette i et tæt samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer.

Der er tale om en tidsbegrænset stilling indtil 31. juni 2022

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og konkret lønforhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Vicekontorchef Brian Heinrich Pedersen på mail eller telefon 22 75 09 49.

Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt.

Ansøgning og CV skal være indsendt 24-9-2020.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført den 2-10-2020.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til 580.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på .

Når du klikker dig videre, kommer du til en ny side med langt mere info om jobbet og med direkte kontaktinfo til jobudbyderen
Ansøgningsfrist Torsdag den 24. september 2020
Freelance