Dataanalytiker til Den Fælles Dataenhed

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 23.9.2020

Arbejdsmarkedets Tillægspension, Hillerød

Er du vild med data, der gør en forskel ude i virkeligheden?
Vi er på udkig efter en dataanalytiker til en nyoprettet stilling, der vil være med til at udvikle morgendagens datadrevne kontroller, som skal fange fejludbetalinger og minimere snyd med offentlige midler. Vi tilbyder et af Danmarks største datagrundlag til registersamkøring, der giver helt unikke muligheder i vores analysearbejde.

Vi søger dig, der har en god forståelse for data, og dig som er i stand til at:

  • sætte dig ind i og forstå data, som kan omsættes til værdifulde indsigter for forretningen

  • omsætte forretningsbehov og kravsætte disse til robuste IT-løsninger i Python og SQL

  • indgå i tæt samarbejde med afdelingens øvrige specialister med fokus på at udvikle og teste nye løsninger

  • videreudvikle vores nuværende Python-baserede platform til registersamkøring.


Er du struktureret og analytisk?
Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør, datalog, cand.it eller lignende. Måske er du nyuddannet, men det kan også være, at du har et par års relevant erfaring med at håndtere og analysere store datasæt. Vi forventer, at du er hjemme i Python og SQL og har et generelt godt kendskab til IT. Erfaring med git, Azure DevOps, Scrum og tests er en fordel, men ikke et krav.

Du arbejder struktureret og sætter pris på en udfordrende og varieret hverdag, hvor du får brug for dine analytiske og kommunikative evner. Jobbet indeholder stor alsidighed med stor frihed og tilsvarende ansvar, hvorfor det er en fordel, at du er selvkørende.

Vil du arbejde på et område med stor bevågenhed?
Du bliver en del af Den Fælles Dataenhed med 23 dygtige kolleger. Vi har ansvaret for at udvikle løsninger og værktøjer, der gør offentlige myndigheder i stand til at gennemføre en koordineret og helhedsorienteret kontrolindsats. Vi arbejder blandt andet med softwareudvikling, full stack løsninger, API-integrationer, dataanalyse og data science.

Den Fælles Dataenhed er et innovativt område under fortsat opbygning og stor bevågenhed. Du kommer til at indgå i et team af engagerede dataanalytikere, og bliver en del af et fagligt stærkt miljø.

ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet. Vi udbetaler årligt cirka 250 mia. kr. og er dermed Danmarks største udbetalingshus af velfærds- og sikringsordninger. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.

I ATP har vi fokus på udfordringer og udvikling i et professionelt og samtidig uformelt miljø. Vi tager den faglige og personlige udvikling alvorligt – både for at nå forretningens mål og for at øge din arbejdsglæde og trivsel.

=dig? Så send en ansøgning
Vi glæder os til at høre fra dig. Send os gerne dit CV og ansøgning senest fredag d. 16. oktober. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Claes Martinsen på tlf. 2927 3786. Vi behandler ansøgninger løbende.

Ansøgningsfrist Fredag den 16. oktober 2020
Om ATP

ATP blev grundlagt i 1964 for at sikre danske pensionister et supplement til folkepensionen. I dag er vi et af Europas største pensionsselskaber med 5,2 mio. medlemmer og en pensionsformue på ca. 880 mia. kroner.

Med tiden har vi fået ansvar for en lang række opgaver for staten, kommunerne og arbejdsmarkedets parter, der betyder, at ATP i dag udbetaler velfærds- og sikringsydelser for mere end 290 mia. kroner om året. Det svarer til godt to ud af tre danske velfærdskroner.

Det er et ansvar, vi er betroet af samfundet. Og et ansvar, der forpligter ned i alle kroge af vores forretning. Danskernes tillid er noget, vi skal gøre os fortjent til hver dag, og det stiller store krav til ordentlighed, åbenhed og ikke mindst bæredygtighed i vores arbejde. Både i vores investeringer, vores organisation og ledelse.