Rekrutteringsfirma

udvikler søges til it relation

Indrykket: 13.11.2020

Randstad, Århus C

IT Relation vækster og har store ambitioner, og derfor søger Randstad på deres vegne flere dygtige udviklere til deres Microsoft Solutions team i Aarhus.

Du skal være med til at udvikle branchens bedste løsninger til deres kunder og videreudvikle IT Relations eksisterende produktpalette.

IT Relation baserer deres løsninger på Microsoft-teknologier, -services og -produkter, hvorfor du vil stifte bekendtskab med Azure, .Net Core, WCF, WPF, MVC, Microsoft SQL Server og mange flere. Al kildekode skrives i C# med fokus på nyeste trends og teknologier.

Rollen som .NET-udvikler omfatter alle aspekter fra analyse og specificering af opgaven til overlevering af den endelige løsning til drift. Du vil blive tilknyttet et team af dygtige udviklere og løsningsarkitekter. Sammen har I ansvaret for at designe og udvikle løsninger, der giver værdi for IT Relations mange kunder.

Dine kvalifikationer og kompetencer:


- Du er uddannet IT-ingeniør, datalog eller tilsvarende
- Du har mindst 5 års erfaring fra lignende job
- Du har erfaring med udvikling af .NET-baserede webapplikationer og -services
- Du er erfaren i udvikling imod Microsoft SQL Server
- Du har en høj sikkerhedsforståelse og indtænker sikkerhed i dine løsninger

Erfaring med følgende webteknologier er en fordel, men ikke et krav:


- ASP.NET Web APIs (RESTful APIs)
- TypeScript
- ReactJS
- HTML5
- CSS
- Erfaring med BizTalk er en fordel, men ikke et krav
- Erfaring/kendskab til agile metoder (Scrum er en fordel)
- Det er en stor fordel, hvis du har viden om opsætning af miljøer og infrastruktur samt drift af softwareløsninger

Din personlige profil:


- Du har et godt drive og ser det at møde kunden som en fordel for din forretningsforståelse.
- Du har passion for udviklerhåndværket, vægter kvalitet høj, og du deler gerne din viden med kolleger.
- Du er villig til at investere i din egen karriere ved løbende at dygtiggøre dig og holde dig opdateret på teknologier og trends.

Vi prioriterer en fleksibel dagligdag, hvor det er muligt at skabe en god balance mellem arbejde og fritid. Har du store ambitioner, er der ligeledes gode muligheder for at tilegne sig et større ansvar og udvikle sig i virksomheden.

IT Relation stræber efter at have branchens mest kompetente medarbejdere, hvorfor de tilbyder gode muligheder for uddannelse, mentorordninger, deltagelse på konferencer, vidensdeling, Academy-forløb og meget andet.

Om IT Relation


Bliv en del af Danmarks mest ambitiøse IT-virksomhed.
Vi tilbyder et spændende og alsidigt job med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Vi er en organisation i vækst og med høje ambitioner, og vi beskæftiger 600 medarbejdere fordelt på syv lokationer i Danmark.
Hos os fungerer alle medarbejdere optimalt i rollen som Hverdagens IT Superhelte. Omdrejningspunktet for vores arbejde er, hvordan vi kan optimere kundernes forretning med IT. Vi er specialister i IT-strategi, -hosting, -sikkerhed, -support og -udvikling.

Du bliver en del af en af de mest succesfulde B2B IT-virksomheder i Danmark.

Om Randstad


Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.800 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.

Kontaktoplysninger Få yderligere info og kontakt på Randstad's hjemmeside: klik her......
Historien om Randstad handler om vilje, engagement og drømme. Og viser den røde tråd fra det første perfekte match i 1960 til vores mission i dag: at sætte vores præg på arbejdsmarkedet i hele verden.

Det er den menneskelige del af vores forretning, som gør forskellen. Randstad er din HR-partner i en digital verden. Vi kombinerer viden med moderne teknologi og skaber forandringer, der rykker mennesker fremad. Vi kalder det human forward.

At give kandidater og kunder en oplevelse, der kombinerer tech med touch, giver os mulighed for at stille de rigtige spørgsmål. At dykke dybere end et cv eller en jobåbning. At forstå en virksomheds hjerte og sjæl. At drive vores kandidater og kunder fremad.