Region Syddanmark søger en Integrationskoordinator til Udvikling i Regional IT

Indrykket: 17.11.2020

Region Syddanmark, Kolding


Regional IT søger en integrationskoordinator, der kan være en drivende kraft i afklaring og udvikling af nye integrationer og udviklingsopgaver i Region Syddanmarks udviklingsfunktion.

Stillingen

Du bliver en del af Regional IT’s udviklingsfunktion, hvor du skal arbejde tæt sammen med udviklerne i dit team for at finde de bedste løsninger. Vi er involveret i mange store løsninger af både national og regional karakter. Vi er blandt andet i fuld gang med integrationerne til vores nye elektroniske patientjournal, vi skal udvikle en komponent til Automatisk medicin ekspedition og har opgaver i mange andre spændende og meningsfulde systemer.

Vores forretningsarkitekter har ansvaret for at afdække og beskrive de funktionelle krav til integrationer og løsninger i samarbejde med sygehusene. Du skal som integrationskoordinator kunne omsætte dette til konkrete løsninger og sørge for at drive processen fremad. Konkret skal du sikre koordinering omkring afklaring, udvikling, test og kvalitetssikring, og du kommer i tæt dialog med en lang række interessenter ikke mindst på sygehusene. Stillingen indeholder ikke udviklingsopgaver.

Udviklingsfunktionen består af 30 dygtige og kompetente kollegaer fordelt på fire teams, der består af udviklere, UX-designer, RPA analysekonsulenter, integrationskoordinatorer, productownere og scrummaster. Hjælpsomhed, humor og teamånd går hånd i hånd med en professionel tilgang til opgaveløsningerne.

Vi arbejder med scrum, og udvikler os mere og mere i vores hensigt om at blive selvorganiserende, agile teams.

Din baggrund

Din baggrund kan være forskelligartet, men vi forestiller os, at du har erfaring med IT-udvikling, og har en uddannelsemæssig baggrund inden for dette.

Du kan f.eks. have været udvikler, med flair for at forstå forretningen samt evner for at koordinere på tværs, og en lyst til at arbejde fuldtids med disse discipliner.

Det kan også være, at du har været projektleder, men savner at komme tættere på de konkrete opgaver, og samtidig gerne vil bruge dine evner for at holde fokus på fremdrift og samarbejde.

Din profil

  • Du er analytisk, selvstændig og kan formidle komplekse problemstillinger til meget forskellige modtagere.
  • Du er socialt udadvendt, har udprægede samarbejdsevner og formår at kunne etablere relationer og netværk på tværs af organisationen.
  • Du har drive, tager ansvar og slipper først en opgave, når den er sikkert grebet.
  • Du kan både arbejde selvstændigt og i team, og trives med begge dele.
  • Du har en positiv tilgang til tingene, og bidrager gerne til den gode stemning.
  • Det vil være en fordel, men ikke et krav :
    at du har kendskab til scrum og agile udviklingsmetoder,
    at du tidligere har arbejdet som fullstack eller backend udvikler,
    at du har faglig indsigt i sundheds-it.

Det er en forudsætning, at du kan tale, forstå, og skrive dansk og engelsk.

Om os

Region Syddanmark er med sine mere end 25.000 ansatte en af Danmarks største arbejdspladser. Forretningsområderne dækker sundhed, psykiatri- og socialområdet samt regional udvikling.

Regional IT er den centrale IT-drift organisation i Region Syddanmark, og tæller i alt ca. 280 medarbejdere. Dertil kommer yderligere ca. 300 IT-medarbejdere, der er ansat på sygehusene.

Vi tilbyder et varierende og udfordrende job inden for en sektor, hvor den nyeste teknologi tages i brug til gavn for borgerne og patienterne.

Vi bestræber os altid på at være en organisation, hvor der er rum til det hele menneske. Vi har i det daglige fokus på, at vi skal få både arbejds- og privatliv til at fungere.

Vi lægger også vægt på faglig og personlig udvikling, og at vores medarbejdere har de kompetencer, som er nødvendige for at kunne løse deres opgaver.

Regional IT er fordelt på to lokationer i henholdsvis Kolding og Vejle.

Yderligere information

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Funktionschef Gitte Mølkjær Høst på tlf. 6170 6350 eller Chefkonsulent Thomas Mauritzen på tlf. 5164 3117.

Du får arbejdssted i Kolding, hvor dine kolleger skaber rammen om et positivt, energisk og udfordrende arbejdsmiljø. Du skal forvente rejseaktivitet inden for regionen.

Din ansøgning

Der er ansøgningsfrist den 6.december 2020. Vi forventer at afholde første samtalerunde den 10. december 2020 og anden samtalerunde den 15.december 2020. Mellem samtalerne vil du eventuelt blive bedt om at gennemføre tests.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Arbejdstid: Fuldtid

Kontaktperson
Thomas Mauritzen
Funktionschef
51643117

Ansøgningsfrist Søndag den 06. december 2020
Region Syddanmarks hovedopgave er sundhedsvæsenet. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og driver en række højt specialiserede sociale tilbud.
Region Syddanmark er politisk styret af regionsrådet. Koncerndirektionen varetager den administrative og strategiske ledelse i Region Syddanmark. Regionens kerneopgaver løses i driftsorganisationen og stabsorgansiationen understøtter driften i en række centrale, administrative funktioner.