Application Manager til SAFE System team

Indrykket: 17.11.2020

PFA Pension, København

Vil du medvirke til at løfte PFA’s applikationers ”velbefindende”, skabe bedre rammer for applikationsudvikling, samt være en aktiv spiller i support og drift? Holder du af at arbejde på tværs af teams og forretningsområder og skabe overblik og indsigt? Fungerer du optimalt i et team med gode kolleger, der sætter opgaven i fokus og bakker dig op i din faglige og personlige udvikling?

Hvis du kan svare ”ja” på ovenstående, så er du lige den vi søger i til vores system team!

I PFA får du en karriere med mere mening og en central rolle i et komplekst og foranderligt agilt setup, hvor vi sætter fokus på forandringer, forbedringer og digitale ambitioner.

Du skal være med til at sikre stabil drift af applikationer

Du bliver en del af et agilt team, der sammen med ni andre teams udgør digitaliserings- og styringsenheden i PFA. Vi arbejder agilt efter Scaled Agile Framework (SAFe) metoden. Det er en involverende arbejdsmetode, hvor vi er i daglig dialog med hinanden indbyrdes i teamet, og med andre dele af PFA’s forretningsområder. Du kan glæde dig til at få et bredt indblik i PFA’s opgavesæt, prioritering og forretningsområder og til at udvikle dig personligt og fagligt inden for procesforbedring, automatisering og kvalitetssikring. Du kan også se frem til en hverdag, hvor dialog, handling, forberedelse samt opfølgning på tests og kvalitetsprocesser bliver tilbagevendende emner.

Dine nøgleopgaver bliver bl.a. at:

  • Understøtte stabil drift og forvaltning af +80 større og mindre applikationer og værktøjer
  • Medvirke til forbedring af Applikationsperformance og -overvågning (DevOps)
  • Sikre relevant interessenthåndtering omkring ændringer til kørende applikationer
  • Vedligeholde relevant dokumentation og danne et overblik over applikationen, dens afhængigheder og roadmap
  • Støtte IT driftsområdet med håndtering af incidents og problems, release/deploy samt medvirke i tests og kvalitetssikringsprocesser.

”Teamet leder efter dig, der af natur skaber overblik, ser analytisk på en opgave og gerne kommer med en forståelse for software og infrastruktur. Du er nysgerrig og opsøgende, kan lide at tale med mennesker og rækker gerne ud til andre som en af de første. Du trives med opgaver, der trækker på dine evner til at samle trådene og drive opgaven. Du sikrer egen forståelse af den ramme du løser en opgave i og besidder helheds- og forretningsforståelse. En hverdag med ansvar, et ”drive” og virke som ambassadør for dit team og enhed er lige dig,” siger Michael Myhre Solvang Erichsen, der er leder af Development.

Du ved, hvad der skal til for at sikre optimal drift

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med eller kendskab til arbejde med forvaltning af applikationer
  • Besidder en bred teknisk forståelse og fx har arbejdet med kvalitetsprocesser ifm. IT
  • Trives i et team præget af dialog på tværs, er udadvendt og kan lide at påtage og drive opgaver.
  • Har gode samarbejdsevner, kan lide at skabe overblik, er struktureret, har handlekraft og kan træffe beslutninger.

Dit nye team har en god stemning

Teamet består af fire medarbejdere, herunder to test managers, en it service delivery manager og en scrum master. Vi er et team med høj arbejdsmoral og god stemning. PFA er en ambitiøs virksomhed, hvor vi med afsæt i dyb faglighed hele tiden stræber efter at gøre det bedste for vores kunder. Vi har fokus på at skabe godt samarbejde i afdelingerne og på tværs af funktionerne, og vi har fokus på det gode kollegaskab i det daglige og på at skabe gode langsigtede rammer for at levere vores bedste.

Vil du være en del af holdet?
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den torsdag d. 3. december 2020. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Michael Myhre Solvang Erichsen, der er leder af Development, på 3917 5120.

#LI-MA

En karriere med mere mening

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.

Kontaktoplysninger Få yderligere info og kontakt på PFA Pension's hjemmeside: klik her......
PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.