Region Syddanmark søger en User experience designer til Udvikling i Regional IT

Indrykket: 19.11.2020

Region Syddanmark, Kolding


Regional IT søger en UX-designer, der kan sikre den gode brugeroplevelse i Region Syddanmarks applikationer.

Stillingen
Du bliver en del af Regional IT’s udviklingsfunktion, hvor du skal arbejde tæt sammen med udviklerne i dit team, for at skabe løsninger med en velfungerende og god brugeroplevelse.
Dit team laver bl.a. app-løsninger, men du skal også understøtte andre løsninger med brugergrænseflader.

Som UX-designer får du ansvaret for at sikre, at brugeroplevelsen er i top i de løsninger, der bliver udviklet i vores java/app team.

Udviklingsfunktionen består af 30 dygtige og kompetente kollegaer fordelt på fire teams, der rummer RPA-analytikere, udviklere, integrationskoordinatorer, product ownere, scrum master og en UX-designer. Hjælpsomhed, humor og teamånd går hånd i hånd med en professionel tilgang til opgaveløsningerne.

Vi arbejder med scrum, og udvikler os mere og mere i vores hensigt omkring at blive selvorganiserende, agile teams.

Din baggrund
Din baggrund kan være forskelligartet, men du har erfaring med metoderne omkring UX-design, og gerne en uddannelsemæssig baggrund inden for dette.

Din profil

  • Du har solid forståelse for og kendskab til usability, testing og metoder omkring UX.
  • Du er socialt udadvendt, har udprægede samarbejdsevner og formår at kunne etablere relationer og netværk på tværs af organisationen.
  • Du har har let ved at arbejde i en verden, hvor hurtige omstillingsevner er et krav.
  • Du har kendskab til udvikling og er passioneret omkring at understøtte en stor udvikler gruppe med mange forskelligeartede opgaver.
  • Du er åben i forhold til at lære nyt og sætte dine kompetencer i spil.
  • Du kan både arbejde selvstændigt og i team, og trives med begge dele.
  • Du møder din omverden med en positiv attitude og et åbent mind-set.
  • Det vil være en fordel, men ikke et krav at du har kendskab til agile udviklingsmetoder.

Det er en forudsætning, at du kan tale, forstå, og skrive dansk og engelsk.

Om os
Region Syddanmark er med sine mere end 25.000 ansatte en af Danmarks største arbejdspladser. Forretningsområderne dækker sundhed, psykiatri- og socialområdet samt regional udvikling.

Regional IT er den centrale IT-drift organisation i Region Syddanmark, og tæller i alt ca. 280 medarbejdere. Dertil kommer yderligere ca. 300 IT-medarbejdere, der er ansat på sygehusene.

Vi tilbyder et varierende og udfordrende job inden for en sektor, hvor den nyeste teknologi tages i brug til gavn for borgerne og patienterne.

Vi bestræber os altid på at være en organisation, hvor der er rum til det hele menneske. Vi har i det daglige fokus på, at vi skal få både arbejds- og privatliv til at fungere.

Vi lægger også vægt på faglig og personlig udvikling, og at vores medarbejdere har de kompetencer, som er nødvendige for at kunne løse deres opgaver.

Regional IT er fordelt på to lokationer i henholdsvis Kolding og Vejle.

Yderligere information
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Funktionschef Gitte Mølkjær Høst på tlf. 6170 6350 eller Chefkonsulent Thomas Mauritzen på tlf. 5164 3117.

Du får arbejdssted i Kolding, hvor dine kolleger skaber rammen om et positivt, energisk og udfordrende arbejdsmiljø. Du skal forvente rejseaktivitet inden for regionen.

Din ansøgning
Der er ansøgningsfrist den 6. december 2020. Vi forventer første samtale runde i uge 50 og anden samtale runde i uge 51. Forventet tiltrædelsesdato den 1. februar 2021.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Arbejdstid: Fuld tid

Kontaktperson
Thomas Mauritzen
Funktionschef
51643117

Ansøgningsfrist Søndag den 06. december 2020
Region Syddanmarks hovedopgave er sundhedsvæsenet. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og driver en række højt specialiserede sociale tilbud.
Region Syddanmark er politisk styret af regionsrådet. Koncerndirektionen varetager den administrative og strategiske ledelse i Region Syddanmark. Regionens kerneopgaver løses i driftsorganisationen og stabsorgansiationen understøtter driften i en række centrale, administrative funktioner.