Robotterne er kommet for at blive - vi udvider med endnu en RPA Developer

Indrykket: 4.9.2019

Roesgaard & Partners, Horsens

Vi er i dag over 85 medarbejdere, som er beskæftiget med rådgivning, revision, regnskab og skat. På kontoret i centrum af Horsens betjener vi en lang række små og mellemstore virksomheder, og vi arbejder kontinuerligt med at udvide paletten af rådgivningsydelser.

Hos Roesgaard og Partners har vi fokus på automatisering og optimering og har gennem en længere periode arbejdet med softwarerobotter. Vi udvider og søger derfor endnu en Robotic Process Automation Developer til vores RPA-team.

Opgaver

Som vores nye RPA Developer vil du udvikle, konfigurere og vedligeholde robotter, hvilket løses i tæt samarbejde med kunderne. Du vil også skulle hjælpe vores kunder med at beskrive deres forretningsprocesser med henblik på at automatisere dem, og det er derfor vigtigt, at du har forståelse for forretningsprocesser og evner at systematisere processerne i koder.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a. at:

  • Udvikle og teste automatiske processer i RPA-software, herunder optimering og dokumentation
  • Udvikle arkitektur, grundlag og metode for RPA-udvikling
  • Indgå i dialog med kunderne om processerne
  • Oversætte forretningskrav til løsninger
  • Lave dokumentation for dine løsninger
  • Sikre løbende vedligehold og forbedring af allerede udviklede løsninger

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har nogle af de følgende faglige kvalifikationer, men da der vil være en naturlig oplæringsperiode, er det ikke et krav at have alle. Du:

  • Har erfaring med RPA-udvikling og løsninger
  • Har erfaring med programmering i VBA eller lignende
  • Har forståelse for arbejdsflowbaseret logik
  • Optimerer og effektiviserer, når du ser muligheder for det
  • Trives med projekter og tager ansvar for at følge dem til dørs
  • Du er god til at samarbejde, og du formår at skabe gode relationer
  • Forstår at præsentere tekniske detaljer til et ikke-teknisk publikum

Om dig

Du brænder for softwareudvikling, og du har let ved at sætte dig ind i og forstå brugerens og organisationens behov. Du går op i at levere gode løsninger, der understøtter kundernes behov for automatisering og effektivisering. For at sikre den bedste kvalitet af vores robotter har vi stort fokus på håndtering af fejl og minimering af disse. Det er derfor vigtigt, at du kan gå systematisk til din opgave, og at du er detaljeorienteret.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-Manager Charen Lizbeth Nyborg eller direktør Jens Roesgaard.

Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning, CV og relevante papirer.

Vi indkalder løbende til samtale.
Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos Roesgaard & Partners...
Roesgaard & Partners er et ungt og dynamisk revisionsfirma. Vi lægger vægt på effektivitet, nærhed og opdateret viden. Vi er godt rustet til at følge med markedets krav og udvikler løbende vores forretningsområder til at kunne møde vores kunders behov. Vores fornemste opgave er at yde den rådgivning og revision, der dækker dine behov, og vi arbejder aktivt på at være tæt på vores kunder - både i tanke og handling.