Vikarstilling: DK Company Vejle søger designassistent til fransa - barselsvikariat

Indrykket: 8.11.2019

Vejle

Til fransa søger vi en energisk designassistent til at bistå vores design team. Jobbet vil primært bestå af rentegning og oprettelse af styles i vores IT-systemer samt diverse ad hoc opgaver og support til vores designere. Vi forventer, at du er fleksibel og engageret og er passioneret omkring tøj. Du vil indgå i teamet omkring fransa, hvorfor det er vigtigt, at du kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team.

Du vil blive en del af en uformel organisation med plads til humor og smil, hvor samarbejdet med kollegaer på tværs af organisationen prioriteres.

Arbejdsopgaver

  • Rentegning af styles til 6 årlige hovedkollektioner
  • Oprettelse/vedligeholdelse af styles i Navision PDM
  • Farvelægning i Photoshop
  • Mail korrespondance med leverandører
  • Deltage i og forberede salgsmøder
  • Diverse ad hoc opgaver

Din baggrund
Vi forventer, at du er hurtig og dygtig til at tegne i Illustrator. At du går positivt til nye og velkendte opgaver. Du er struktureret og arbejder ihærdigt og målrettet. Du sætter en ære i at levere kvalitet i dit arbejde og forstår at bevare overblikket i hektiske situationer. Du er energisk og udadvendt samt en god kollega. Interesse for tøj og mode er en naturlig del af din person.

Faglige kvalifikationer

  • Relevant designmæssig uddannelse
  • Gerne et par års erfaring fra lignende stilling
  • Mestrer Illustrator, Photoshop og Navision
  • Taler, skriver og forstår dansk og engelsk

Hvis du er interesseret, skal du sende din ansøgning og dit CV til [email protected] - mærket ‘Designassistent fransa’
Send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende og lukker stillingen, så snart den rette person er fundet.

Ansøgningsfrist:
25. november 2019

Arbejdssted: Vejle

Arbejdstid: Fuldtid

Tiltrædelse: Primo januar

Vi glæder os til at høre fra dig.

DK Company koncernen er en dynamisk og vækstorienteret international koncern med passionerede medarbejdere, der ønsker at gøre en forskel. Mulighederne er store i en koncern med 22 brands, 20.000 engroskunder, 5-retail koncepter, 200 helt og delvist ejede detailbutikker samt e-handels platform. Den årlige omsætning er 3.5 mia.kr. Koncernen har selskaber i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Belgien, Tyskland, UK, Frankrig, Schweiz, Holland, Spanien, Canada, Kina samt repræsentation i Tyrkiet og Bangladesh. Domicil Danmark er beliggende i Ikast, Vejle og København.

Kilde: Dansk Mode & Textil

Når du klikker dig videre, kommer du til en ny side med langt mere info om jobbet og med direkte kontaktinfo til jobudbyderen
Ansøgningsfrist Mandag den 25. november 2019