Rekrutteringsfirma

E-Commerce Manager

Indrykket: 19.6.2020

HumanTrust A/S, Sydjylland

Kan du skabe en online markedsplads i verdensklasse, hvor kunder vender retur for at handle funklende skønheder igen og igen? Har du evnerne til at løfte en international onlineforretning til nye højder? Så kan stillingen som E-Commerce Manager hos Pernille Corydon Jewellery være et match for dig…

Digital købmand til anerkendt smykkeproducent


Den danske smykkedesigner Pernille Corydon har siden 2007 udviklet og designet smykker med rødder i den skandinaviske enkelthed til piger og kvinder i alle aldre. Med tiden er navnet Pernille Corydon Jewellery blevet et internationalt brand, og smykkerne sælges i dag verden over.

Smykkeproducenten har store ambitioner for sin e-handel, hvilket du med din up-to-date forståelse for E-Commerce og evne til at skabe online salgsresultater, skal være med til at sikre.

Som E-Commerce Manager får du følgende ansvarsområder:


  • Udarbejde og eksekvere OMP go-to-marked salgsplan, inkl. salgskanaler, platforme, kundesegmentering, tidsplan og budgettering
  • Daglig performance traction, driftsopgaver og kommunikation i forhold til webshoppen
  • Konvertere online awareness til trafik på alle relevante online kanaler
  • Omsætte analytiske data til udviklingen af data-drevet onlinesalg
  • Identificere, beskrive og gennemføre operationelle forbedringer
  • Opbygge, standardisere og vedligeholde processer, arbejdsgange og forretningsrapporter

Din base bliver på Pernille Corydon Jewellerys kontor i Haderslev i selskab med 12 kollegaer. Du bliver leder for onlineteamet, som tæller to personer udover dig, og du refererer direkte til Founder & Designer, Pernille Corydon.

Det guidende fyrtårn, som får kunderne til at handle


Som digital købmand skræddersyer du løsningerne, der resulterer i de største salgseffekter for Pernille Corydons produktpalette. Derfor sætter du dig naturligt i modtagerens sted, fordi det optager dig at skabe en unik købeoplevelse for kunderne.

Den evne trækker du også med dig i dagligdagen blandt kollegaer, hvor du skal drive og sikre kontinuerlig udvikling af online salg i tæt samarbejde med øvrige afdelinger. Med dit sorte bælte i E-Commerce og din imødekommende personlighed, etablerer du dig hurtigt som virksomhedens digitale ankerpunkt. Det gør du fordi, du er lige så ambitiøs på egne som dine kollegaers vegne, og sammen opnår I kæder af trafik og konverteringer.

Du får ansvaret for alt online salg for B2B og B2C på både strategisk-, taktisk- og operationelt niveau. Du er indstillet på både at være i helikopteren, når der skal udvikles strategi for E-Commerce og i maskinrummet, hvor du, sammen med teamet, bidrager til den daglige drift. Din ekspertise er så stor, at du hurtigt hæver barren på virksomhedens e-handel og skaber awareness, så kunderne handler på den online markedsplads og kommer igen.

En oprigtig passion for at skabe fine og enkle smykker med kant er det fundamentale element for Pernille Corydon Jewellery.

- Pernille Corydon

Din uddannelsesmæssige baggrund er sekundært i forhold til din store indsigt og erfaring i e-handel, som du har med dig fra en rolle i livstilsbranchen. Med aktiviteter i store dele af verden er det et must, at du er velformulerende i skrift og tale på engelsk og dansk.

Fra Haderslev til Paris, Tokyo og New York


I 2007 begyndte Pernille Corydon at fokusere på at designe og fremstille smykker og åbnede livsstilsbutikken Bohéme i Haderslev, hvor de første smykker blev solgt. I dag forhandles Pernille Corydon Jewellery gennem mere end 600 forhandlere i 20 lande med kosmopoler i København, Helsinki, Oslo, Barcelona, Berlin, London, Paris, New York og Tokyo.

Som E-Commerce Manager bliver du en del af et tæt knyttet team, som kærer om den skandinaviske enkelthed - med bevidstheden om en rolle, der rækker langt udover Danmarks grænser. Medarbejderforholdene taler til dig, hvis du trives med høje ambitioner, flad struktur og åbne arme overfor dine mange idéer.

Læs mere om Pernille Corydon Jewellery på deres hjemmeside, Instagram og Facebook.

Interesseret?


Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.
Kontaktoplysninger Kontakt Marlie Hede på email [email protected] eller telefon +45 22 86 29 49, hvis du har yderligere spørgsmål.
Klik på knappen herunder for at se stillingen hos HumanTrust A/S.
Med HumanTrust vil din virksomhed opnå en markant højere hastighed, kvalitet og effekt i rekrutteringsforløbene. Samtidig kan den ansættende leder i virksomheden, beholde sit fokus på den daglige drift og forretningsudvikling.

Hos HumanTrust arbejder vi passioneret med rekruttering – og samarbejder med passionerede virksomhedsejere. Vi tror nemlig på, at den bedste synergi opnås, når ”passion møder passion”.

Visionen er klar, vi vil skabe Danmarks bedste rekrutteringsvirksomhed. Det opnår vi kun ved nøje at overveje hver eneste beslutning, og kunsten er netop at træffe de rigtige beslutninger, hvilket vi altid anvender vores værdier til: Tillid, respekt og gennemsigtighed = Tillidsfuld rekruttering.