Svejseoperatør til fast nathold

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 26.6.2020

Langeskov

Har du erfaring med at arbejde i en produktionsvirksomhed, så er du måske en af vores nye kolleger til natholdet.


I vores forretningsområde Stålløsninger, leder vi lige nu efter svejseoperatører. Stillingen er på fast nathold.


Vi forventer, at du:


  • har arbejdet i en produktionsvirksomhed, hvor krav til kvalitet og produktivitet har været en fast del af det daglige arbejde
  • har erfaring med MAG-svejsning, både manuel svejsning og robotsvejsning.
  • kan læse, tale og forstå dansk, da vores arbejdsinstruktioner er på dansk
  • har arbejdet med lean

Derudover er du bruger af gængse it-værktøjer, som Microsoft Office, og har nemt ved at lære nye it-programmer.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du


  • har en metalfaglig uddannelse eller erfaring inden for metalindustrien
  • har svejsekompetencer iht. 3884-1090-2.
  • har truckcertifikat og/eller certifikat til travers- og portalkraner
  • kan læse og forstå komplicerede tegninger og selvstændigt tage stilling til fremstillingsprocesser


Som person er du:


  • selvstændig og fleksibel teamspiller
  • god til at få produktiviteten i vejret, samtidig med at du sørger for den rette kvalitet
  • motiveret for løbende at lære nye ting
  • god til at prioritere ift. den daglige produktionsplan


Vores medarbejdere sætter hver dag en ære i at levere et godt stykke håndværk til rette tid og i rette kvalitet. Med en stærk teamånd og et blik for smarte løsninger har vi opnået den succes, virksomheden hviler på – en succes, du skal være med til at føre videre.

Vi tilbyder dig en fast stilling i en dynamisk virksomhed, hvor du vil møde en uformel samarbejdskultur baseret på vores værdier. Vi går op i at have en god hverdag kombineret med seriøsitet omkring opgaverne.

Du får løn efter overenskomst/kvalifikationer og der er tilknyttet en bonusordning. Der er mulighed for at deltage i forskellige sociale arrangementer gennem personale- og idrætsforeninger. Vi har egen kantine med sund og varieret mad til billige priser.

Vi tilrettelægger en grundig introduktion, så du står godt rustet til jobbet.

Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.