Studiejob i Merrild - Retail Marketing - 15 timer pr. uge (2 dage pr. uge)

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 29.6.2020

Merrild Kaffe ApS, Studiejob - Fredericia

Studiejob i Merrild - Retail Marketing – 15 timer pr. uge (2 dage pr. uge)


I Merrilds Marketing afdeling arbejder vi med Danmarks mest kendte kaffemærke Merrild, og Lavazza, Italiens premium kaffe nr 1 – samt Carte Noire, Frankrigs førende kaffemærke. Vores nuværende studentermedhjælper skal læse i København efter sommerferien, og derfor søger vi en ny dygtig studentermedhjælper.


Dine nye udfordringer:

I Retail Marketing vil du blive en del af en afdeling, hvor det professionelle niveau er højt, såvel som ambitionerne. Vores kontor ligger i Fredericia, og du vil have din daglige gang her. Som vores nye studentermedhjælper kommer supportere vores research manager 1 dag i ugen og vores brand teams 1 dag i ugen. Du vil hjælpe os med mange forskellige opgaver, f.eks.:

  • Udtrække markedsdata og opdatere ugentlige rapporter, primært i Microsoft Excel
  • Administrere og vedligeholde stamdata til diverse dataværktøjer
  • Blive rutineret bruger af vores dataværktøjspakke, primært Nielsen Answers og på sigt selvstændigt svare på forespørgsler fra marketing og salg
  • Kvartalsvis indsamling af hyldepriser fra handlen og opdatere pivottabeller
  • Bistå ved udvikling og optimering af markedsrapporter, primært i Microsoft Excel
  • Hjælpe til ved opsætning af ad hoc forbruger- og shopper analyser
  • Trade- og Instore produktion / eksekvering
  • Digital aktivering / kommunikation
  • Deltage ved promoveringer/events/interne salgsmøder
  • Trade- og Instore produktion / eksekvering
  • Forefaldende praktiske opgaver

Som person er du:

  • Du skal til at påbegynde din kandidatuddannelse, f.eks. Cand.Merc
  • Åben for at arbejde ca. 15 timer om ugen ved siden af dit studie
  • Ikke bange for at have travlt, og du kan arbejde med korte deadlines
  • Analytisk anlagt med en god tal-forståelse
  • Et ordensmenneske, og du er god til at sætte struktur på dine arbejdsopgaver
  • Proaktiv og arbejder selvstændigt, og driver dine egne opgaver
  • Udadvendt og imødekommende
  • Flydende i engelsk tale og skrift. Italienske kundskaber er relevant, men er ikke afgørende

Starttidspunkt 1. september 2020.

Til gengæld kan vi tilbyde:

  • En god fast løn samt adgang til vores personalegoder, fx frokostordning og personalevarer
  • En spændende stilling i en international virksomhed, hvor du har en bred kontaktflade og hvor du får stor mulighed for at udvikle dig
  • En god start på opbygningen af dit professionelle netværk – også mhp eventuelle karrieremuligheder i Merrild Lavazza regi

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos:

Research Manager Birgitte Hein Jensen tlf. 50599110.

Ansøgning:

Vi vurderer ansøgningerne løbende, så send os hurtigst muligt en ansøgning, CV samt udskrift af nuværende eksamensresultater.

Merrild Lavazza er ejet af Lavazza, der har produceret ægte italiensk kaffe i mere end 120 år. Luigi Lavazza S.P.A. er blandt verdens førende kaffeleverandører, med en årlig omsætning på € 1.9 milliarder og 4.000 dedikerede medarbejdere, der deler Lavazzas passion for at tilbyde forbrugerne den ypperste kaffekvalitet og kaffenydelse. Merrild Lavazza er beliggende i Fredericia, og er hovedkontor for det nordiske markedscluster (Sverige, Finland, Norge, Danmark og Baltikum). Vi er 54 medarbejdere i Merrild-Lavazza Danmark.

Lavazza er en familiejet koncern, etableret i 1895, med hovedsæde i Torino i Italien. Lavazza er Italiens førende kaffemærke. Virksomhedens kaffeprodukter nydes endvidere i mere end 90 lande verden over.

www.merrild.dk – www.lavazza.dk

Merrild Kaffe ApS er i dag ejet af det italienske kaffehus Luigi Lavazza SpA, som er en af verdens førende kaffeproducenter, og som, ligesom Merrild, har en stolt historie og stærk passion for at skabe kaffe af høj kvalitet. Samarbejdet med Lavazza trådte i kraft pr. 1. oktober 2015 for detailforretningen. Merrild har domicil i Fredericia – tæt på rødderne i Kolding hvor Møller Merrild ristede sine første bønner i sin købmandskælder for mere end 5 årtier siden.

Hos Merrild Kaffe er den gode smag og kaffeglæden fortsat essensen. Vi rister og sammensætter vores kaffe med omhu for at skabe den bedste smagsoplevelse til danskernes kaffeøjeblikke.