Online Data- & Marketing Specialist (Digital Marketing Specialist)

Indrykket: 13.11.2020

Royal Unibrew A/S, Faxe

Til en nyoprettet stilling i Royal Unibrew søger vi en erfaren Online Data- & Marketing Specialist til en spændende digital rejse.

Som Online Data- & Marketing Specialist vil du være omdrejningspunktet for vores digitale trafik, og blive en central profil i arbejdet med at fremme digital vækst. Du vil have store muligheder for at sætte dit præg på virksomhedens udvikling indenfor digital synlighed og digital kunderejse.

Med denne rolle vil du stå for planlægning, eksekvering og opfølgning, hvor analyse og udvikling samtidig vil være en stor del af din hverdag, en hverdag der sjældent er ens.

Virksomhed og team

Du får base i Faxe og vil referere til Head of eCommerce, hvor du vil indgå i et eksisterende eCommerce team med dygtige kollegaer, der altid tager et stort ansvar, er initiativrige, kreative og sætter kunden højest. Sammen er vi bedst, og vi spiller hinanden gode. Udvikling er et nøgleord for os, og i dette team er viljen til at arbejde dynamisk med det alpha og omega.

Du vil have store muligheder for personlig udvikling i en organisation, der fremmer kreativitet, og eksekveringsevne.

Dine arbejdsopgaver:

  • Analyse, planlægning, eksekvering, drift og opfølgning af virksomhedens online marketingskanaler.
  • Tæt samarbejde med teamets øvrige medlemmer i planlægning af salgsaktiviteter, alignet med virksomhedens strategiske og taktiske marketingskampagner.
  • Projektledelsesopgaver i forbindelse med udvikling af værktøjer, optimeringer og rapportering.
  • Analyseopgaver til optimering af gennemsnitsordre og konverteringer samt generelle kommercielle digitale optimeringer.
  • Løbende rapportering og evaluering af online performance.
  • Udvikle virksomhedens strategi indenfor ansvarsområdet i tæt samarbejde med nærmeste leder.

Hvad har du med?

  • En relevant uddannelsesmæssig baggrund.
  • Du har 2-3 års erfaring fra en lignende stilling og ønsker at udfordre dig selv.
  • Du mestrer Online annoncerings- og analyseværktøjer, som Google Analytics, FB business manager, og andre platformer bredt.
  • Du er skarp i SEO, og har knowhow om de rette tekniske forudsætninger til optimering af indeksering.
  • Du er ekspert i Google Tag Manager, er vant til at analysere, rapportere og udarbejde anbefalinger.
  • Du er vant til at arbejde med kunden i centrum, kan analysere kunderejsen og bidrage med grundlag for teamets performance optimeringer, som CR, AOV, BR mm.
  • Du er selvstændig, tager ansvar og er initiativrig.
  • Du køber ind i præmissen om, at vi skal spille hinanden gode og er derfor en medspiller.
  • Du er struktureret, analytisk, god til at kommunikere og eksekvere.

Kan du samtidig se det store billede, sætte dig ind i helheden og yde et stærkt bidrag til at levere på vores mål, så er du måske vores nye kollega.

I Danmark er vi en af de største drikkevareleverandører, og du får mere end 2.700 kolleger på verdensplan, der sammen udvikler drikkevarer, vi kan mødes om.

Vi glæder os til at høre fra dig

Send din ansøgning og CV senest d. 6. december 2020 ved at klikke på linket nedenfor.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of eCommerce Martin Ørby på telefon 31 54 02 32.

Kontaktoplysninger Få yderligere info og kontakt på Royal Unibrew A/S's hjemmeside: klik her......
Ansøgningsfrist Søndag den 06. december 2020
Royal Unibrew er en ledende regional drikkevarevirksomhed på en række markeder – primært i Nordeuropa, Italien, Frankrig og på de internationale markeder for maltdrikke.

Vi producerer, markedsfører, sælger og distribuerer kvalitetsdrikkevarer, og vi har fokus på brandede produkter inden for øl, malt- og læskedrikke samt cider og long drinks.

Vores hovedmarkeder er Danmark, Finland, Italien, Frankrig og Tyskland samt Letland, Litauen og Estland. Hertil kommer de internationale markeder, der omfatter en række etablerede markeder i Americas-regionen og større byer i Europa og Nordamerika samt emerging markets i eksempelvis Afrika.

På alle vores multi-beverage markeder tilbyder vi forbrugere og kunder stærke og lokalt forankrede brands.
Baseret på løbende udvikling og innovative tiltag er det vores mål at imødekomme forbrugernes efterspørgsel på kvalitetsdrikkevarer.
Ud over vores egne brands udbyder vi licensbaserede internationale brands fra PepsiCo og Heineken-koncernen i Nordeuropa.