Annonce

E-COMMERCE PROJEKTLEDER – NDI GROUP A/S - BRØRUP

Indrykket: 11.11.2021

NDI Group A/S, Brørup

Sætter du en ære i at skabe fede E-commerce funktioner og oplevelser? Kunne du tænke dig at blive omdrejningspunktet mellem E-commerce, IT og interessenter, så er du måske vores kommende E-commerce Projektleder.

NDI Group A/S er Nordens største importør af dæk, fælge og hjul med datterselskaber i Sverige, Norge og Finland. Vi henvender os hovedsagelig til autobranchen, industri og landbrug.

E-commerce opgaver på tværs af afdelinger

Som E-commerce Projektleder er det dit ansvar at udarbejde kravspecifikationer på nye samt prioriterede opgaver. Du bliver ansvarlig for at følge op, teste og sikre den korrekte levering af E-commerce funktioner og løsninger på vores 4 Nordiske B2B webshops. Du bliver det værdiskabende bindeled mellem udvikling, forretningen og IT.

Med din viden og erfaring inden for E-commerce projekter kender du opgavernes omfang og kan dermed styre opgaverne rigtigt og sikkert i havn. Kort sagt, du vil og gør hele forskellen.

Dine vigtigste opgaver bliver:

  • Holde styr på projekter og prioriteringer
  • Udarbejdelse af kravspecifikationer
  • Være forbindelsesled mellem alle relevante teams og interessenter
  • Sikre levering til tiden og best practise i e-handels projekter

Erfaring

Du har minimum 2-3 års erfaring fra en lignende stilling indenfor udvikling af digitale og e-commerce løsninger og projekter.

Sådan bliver du en del af NDI

Vil du vide mere om jobbet, er du også meget velkommen til at kontakte E-commerce Manager Michael Bang på [email protected] eller på telefon: 28 40 12 90.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktoplysninger Få yderligere info og kontakt på NDI Group A/S's hjemmeside: klik her......
NDI bliver grundlagt i Danmark i 1970 af Benny Kristensen, som starter med salg og montering af dæk i fritiden. Virksomheden er i de 45 år støt vokset til den største privatejet dækvirksomhed på det nordiske marked. NDI har i dag 18 kontor- og lagerfaciliteter i Danmark, Norge, Sverige og Finland og har forlængst markeret sig som en vigtig aktør i den europæiske dæk- og hjulbranche.

Foruden afdelinger og selskaber i Norden har NDI også et selskab i Quindao, Kina. Her varetages produktion og sourcing af dæk og fælge fra kinesiske leverandører samt salg af dæk "World Wide". Det primære forretningsområde i Kina er salg af NDIs eget "Private Brand" Nordexx til person- og varevogne, busser og lastvogne.