Rekrutteringsfirma

Commercial product Manager

Indrykket: 30.9.2020

Sensu A/S, Aalborg

Asetek A/S er en markedsledende leverandør af vandkølere til globale IT-leverandører som Dell, Fujitsu, Intel og HP. Asetek A/S patenterede vandkølere dækker både Gaming/Entusiast- og datacentermarkedet. Virksomheden oplever en fremgang drevet af udviklingen af kraftigere processorer og grafikkort. Asetek A/S er et B2B-firma, der har et globalt netværk af kunder inden for gaming-, e-sport- og virtual-reality-computere samt supercomputere (HPCs).

Asetek A/S blev grundlagt i Nordjylland i 1999 og har hovedsæde i Aalborg, hvor bl.a. udviklingsafdelingen befinder sig. Firmaet har dertil salg & marketing i San Jose, Californien og i Taipei, Taiwan og desuden produktion i Xiamen, Kina. Virksomheden beskæftiger cirka 125 medarbejdere heraf 70 i Aalborg.

Aseteks innovative teknologi har en stærk markedsposition og for at understøtte udviklingen i virksomheden yderligere søges der til afdelingen i Aalborg en dygtig Commercial Product Manager.

Market trends – Gaming – Consumer Hardware

Vil du være en del af udviklingen i en international, dynamisk og markedsledende virksomhed? Du får en spændende rolle, hvor du skal være med til at nytænke og identificere nye udviklingsmuligheder til produktporteføljen og Aseteks eSports Academy. Med reference til virksomhedens Director of Marketing, bliver du en del af et kompetent team, som arbejder under en stor grad af frihed og en uformel atmosfære.

Du får en central rolle, hvor du bliver ansvarlig for den strategiske udvikling af produktporteføljen fra cradle to grave. Du skal bl.a. identificere og analysere nye og eksisterende markedstrends indenfor Sim Sport for at afklare, hvad der rører sig i markedet og hvad kunderne efterspørger. Du skal ligeledes arbejde med produktstrategi, product roadmaps, produkt performance og prissætning for nye produkter for at sikre, at Asetek har nytænkende og konkurrencedygtige produkter. På baggrund af dine veludformede product business cases skal du agere bindeled til R&D, hvor du videreformidler, hvilke produkter, som har potentialet til at blive udviklet. Du får ligeledes en relationsskabende rolle, hvor du skal identificere og opbygge mulige partnerskaber i industrien samt identificere og deltage i relevante gaming events og communities.

For at få succes i rollen har du en solid kommerciel baggrund indenfor product management, product marketing, business development eller lignende. Du har opnået solid erfaring i at udarbejde product requirement documents, product BOM og product business cases. Du har som product manager arbejdet med udvikling af consumer hardware og har erfaring med retail, etail og market research, hvilket gør dig dygtig til at spotte nye trends og tendenser i markedet.

Du har en naturlig interesse for gaming industrien, gerne med fokus på Sim Sport. Du har en god forståelse for tech markedet, som gør dig i stand til at sætte dig ind i forretningsområdet og videreformidle teknisk information. Det forventes desuden, at du behersker dansk og engelsk på højt niveau i skrift og tale.

Som person er du udviklingsorienteret, selvstændig og proaktiv. Du har en stor passion for dit felt, og det falder dig naturligt at opsøge ny viden for at holde dig opdateret på nye og eksisterende markedstrends. Din nysgerrighed og lyst til at udfordre det eksisterende, gør dig til en nytænkende og eksperimenterende ressource, hvor du brænder for at teste grænserne for produktudviklingsmuligheder indenfor Sim Sport. Du er dygtig kommunikator, og du formidler med lethed dit budskab til tekniske modtagere. Du tør at sige din mening for at bidrage med yderligere udvikling af forretningsområdet, men du ved også at udvikling sker gennem inddragelse af andres ideer og synspunkter.

Du er bosat i hensigtsmæssig køreafstand fra virksomheden i Aalborg. Der kan forventes mindre rejseaktivitet f.eks. i forbindelse med relevante Sim Sport messer og lignende.

Er du den nye Commercial Product Manager, som skal være med til at udvikle produktporteføljen? Så skynd dig at uploade din ansøgning. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Christina Højsholt-Nielsen på + 45 61 80 90 91.

Vi opfordrer dig til at søge snarest, da vi behandler ansøgningerne løbende.

Kontaktoplysninger Få yderligere info og kontakt på Sensu A/S's hjemmeside: klik her......
Rekruttering af medarbejdere er en af de vigtigste investeringer, en virksomhed kan foretage sig. Derfor er fejlrekruttering bekostelig. En fejlansættelse kan koste, hvad der svarer til en årsløn og kræver en masse ledelsesmæssig tidsforbrug i forsøget på at rette op på fejlen. Men mislykkede ansættelser kan undgås - med en professionel og determineret rekrutteringsproces hos Sensu A/S får I den helt rigtige kandidat første gang!