Dette er en betalingsannonce

2 socialrådgivere søges til faste stillinger i Myndighed

Indrykket: 29.9.2021

Greve Kommune, Greve

Stillingen er i vores udekørende team, der består af visitatorer der primært er sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt terapeuter. Som følge af en øget sagsmængde har vi brug for at opnormere, så flere visitatorer behandler sager indenfor specialparagrafferne.

Stillingerne er på 37 t. ugentligt og ønskes besat 1. dec. 2021 eller snarest muligt.

Som socialrådgiver bliver du en del af Myndighedsfunktionen hvorfra du med dine kolleger primært foretager sagsbehandling indenfor servicelovens rammer.

Jobbet

Med udgangspunkt i Lov om Social Service vil du primært skulle arbejde med at afdække og vurdere borgernes behov for støtte indenfor:

  • BPA SEL §96
  • Kontant tilskud SEL §95
  • Snitfladesager omkring SEL §§83 og 85
  • Borgersager med sociale problemstillinger og snitflade til mange samarbejdspartnere

Du skal medvirke til at sikre fagligt velbegrundede, dokumenterede og helhedsorienterede indsatser.

I jobbet vil indgå anvendelse af lovtekst, der sikrer borgernes retskrav/retssikkerhed, og du skal medvirke til at varetage opfølgning på den bevilgede indsats. En stor del af arbejdet handler også om at koordinere indsatser i forhold til relevante samarbejdspartnere og kontaktflader i og udenfor kommunen.

Du kan søge stillingen, hvis du har erfaring indenfor arbejdet med sagsbehandling af sager jf. SEL §§95 og 96.

Rent praktisk kommer du til at dele kontor og samarbejde med kolleger – primært sygeplejersker - der varetager lignende opgaver til samme borgergruppe, som du kommer til at arbejde med.

Personlige og faglige kompetencer som vi lægger vægt på:

  • Relevant uddannelse som socialrådgiver
  • Kendskab til eller erfaring med myndighedsopgaver, indenfor social- og/eller sundhedsområdet
  • Erfaring fra lignende typer sagsbehandling, som beskrevet i jobbet vil blive prioriteret
  • Erfaring med kompleks sagsbehandling samt dokumentation
  • Selvstændighed er en fordel i din opgaveløsning med udgangspunkt i det fastlagte niveau og med fodfæste i kvalitetsstandarder og arbejdsgangsbeskrivelser, der understøtter vores daglige arbejde og procedurer
  • Interesseret i stadig at udvikle dig fagligt og stille krav til dig selv, både ift. at give og tage imod faglig udvikling
  • Lyst til at medvirke til en positiv udvikling af den faglige kvalitet. Deltage i udvikling af eksempelvis kvalitetsstandarder, håndbøger, arbejdsredskaber etc.
  • Gode kommunikative evner, både i tale og skrift.
  • Kørekort til bil

Vi tilbyder:

  • To faste stillinger på 37 timer pr. uge. Ansættelse pr. 1. december 2021 eller snarest muligt
  • Arbejdsplads i og udkørsel fra Greve Rådhus
  • Dygtige og engagerede kollegaer
  • Ledelse der vægter dialog, anerkendelse og tillid højt
  • Faglig sparring og kollegialt sammenhold
  • En spændende og udfordrende arbejdsplads, hvor godt humør præger dagligdagen
  • Selvtilrettelæggende og fleksibel arbejdstid, under hensyntagen til den fælles opgaveløsning
  • God kantineordning og motionstilbud
  • Gode togforbindelser hvor Greve S-togsstation ligger tæt på rådhuset

Løn og ansættelsesforhold:

Løn afklares med forhandlingsberettigede organisation.

Det er en del af Greve Kommunes ansættelsespolitik, at fremvises straffeattest og indhentes referencer i forbindelse med ansættelse.

Ved ønske om yderligere oplysninger skal henvendelse ske til leder af Myndighed, Pernille Ellefsen på mobiltelefon: 20 48 46 90

Samtaler afholdes: Tirsdag den 26. oktober 2021

Kontaktoplysninger Få yderligere info og kontakt på Greve Kommune's hjemmeside: klik her......
Greve Kommune ligger centralt ved Køge Bugt Motorvejen kun 20 kilometer fra Rådhuspladsen i København. Der er tre S-togstationer som sikrer, at du i løbet af 20 minutter kan komme til - og fra hovedstaden. Der er omkring 48.000 indbyggere i kommunen.