Rekrutteringsfirma

Airmaster A/S søger en sælger til løsningssalg inden for ventilation og indeklima i Dan...

Indrykket: 14.1.2020

Guldbrandsen & Lythje ApS, Aars

Hvis du er en nysgerrig og proaktiv sælger inden for tekniske løsninger, vil Airmaster gerne invitere dig med på en vækstrejse. Du skal bidrage til at sælge topmoderne, decentrale ventilationsløsninger, der er made-in-Denmark. Er det noget for dig? Læs mere her.

Airmaster A/S i Aars søger en udfarende sælger til vores danske salgsorganisation, der kan varetage rådgivnings- og løsningssalget af tekniske ventilationsprodukter i B2B segmentet. Kunderne er primært rådgivende ingeniørfirmaer, arkitekter, kommuner, totalentreprenører og andre offentlige organisationer. Du får tre kompetente kolleger i det danske team og reference til den skandinaviske salgschef.

Vores decentrale ventilationsløsninger er banebrydende og efterspurgte – og du kan bidrage til vores forsatte vækst på ventilationsmarkedet. Du får, som den optimale løsning, plads på vores hovedkontor i Aars, men en stor del af din tid tilbringer du på farten, når du skal ud og besøge vores kunder. Hvis du bor et andet sted i Danmark, skal du være vant til at arbejde ud fra dit hjemmekontor. Du kan forvente to geografiske områder som ”dit” pastorat, formentlig en region i Jylland og Fyn.

Hvad kan du opnå?

Vi er en dansk virksomhed med en sund økonomi og vilje til at lykkes. Vi står over for en ekspansion og udvikling af vores eksisterende markeder, både i Danmark og i udlandet – og derfor får du mulighed for at opnå stor indflydelse. Dine evner til at opbygge relationer bliver afgørende for din succes, og du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kolleger i Aars. Vi har et passioneret salgsteam, der består af kompetente salgskonsulenter, interne salgssupportere og et velfungerende internt teknisk rådgivningsteam, der understøtter salgsaktiviteterne. Det mærker vores kunder, der blandt andet har beskrevet salgsafdelingens rådgivning med ord som “dygtig projektledelse”, “teknisk nysgerrig og stor faglig indsigt” samt “veldokumenterede løsninger”.

Hvad skal du lave?

Du skal i samarbejde med dine kolleger løfte og udvikle salget hos os. Kunderne er rådgivende ingeniører, arkitekter, kommuner, totalentreprenører og andre offentlige institutioner, der skal have Airmaster på nethinden. Du starter ikke på bar bund, men overtager en kundeportefølje allerede fra dag et.

Du er fagligt kvalificeret til at løfte opgaven, og du kommer fra en ekstern salgsrolle i dag, og har dokumenterede salgsresultater med dig. Du kommer sikkert fra rolle hvor du er vandt til salg mod vores kundegrupper, og kender deres mekanismer. Du skal trives med det langstrakte salg, hvor tilbagevendende og tilfredse kunder er målet. Dine succeskriterier bliver at udvikle, vedligeholde samt skabe nye kunder med et målrettet fokus og indsats. Din hverdag bliver fyldt med:

  • At tilrettelægge og planlægge dine aktiviteter og besøg.
  • Sam- og projektbesøg, hvor du sparrer med kolleger og kunder.
  • Landespecifikke og brancherettede salgs- og marketingkampagner.
  • Opfølgning på salgsmøder.
  • Udarbejdelse af tilbud.
  • At holde øje og ører åbne for leads, tendenser og trends - og gå efter dem.
  • Deltage i produktlanceringer.

Hvem er du?

Du er som person nysgerrig, udpræget ”købmand” og har en fightervilje så du giver ikke op, selvom du måske får et ”nej”. Du ved at der ofte er mange stakeholders hos en kunde som du skal i dialog med, for at afslutte et salg. Du er vant til at sælge løsninger, og ved at det tager tid, men ender ud i en værdiskabelse for vores kunder. Du er tillidsvækkende og god til at skabe relationer, internt såvel som eksternt. Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men det er en fordel at du kender lidt til teknik, eller har en interesse i det.

Du er en holdspiller, der trives med at samarbejde med dine kolleger, men samtidig vil du også bidrage til, at Airmaster lykkes ude i marken. Du er:

  • Passioneret omkring løsningssalg.
  • Opsøgende i dialogen i forhold til løsninger så viden deles internt.
  • Struktureret, analytisk og opfølgende i din arbejdsstil.
  • Fuld af energi, ihærdighed, og du har vilje til at tage det ”lange seje træk” i branchen, hvor motivationen stiger i takt med, at resultaterne kommer.
  • En fighter der ikke giver op.
  • Den, der finder nye indgangsvinkler, hvis den første ikke virker.

Virksomheden

Airmaster A/S udvikler, fremstiller og sælger markedets mest energieffektive og lydsvage decentrale ventilationsanlæg til komfortlokaler primært institutioner, skoler og kontorer. Airmaster A/S består for tiden af ca. 100 medarbejdere, heraf 20 ingeniører og teknikere i hhv. udviklings- og produktafdelingen.

Se mere på: www.airmaster.dk

Spørgsmål

Rekrutteringsbureauet Guldbrandsen & Lythje håndterer rekrutteringsprocessen, og du er velkommen til at ringe til partner Lise Guldbrandsen på tlf. 20 67 67 57 eller partner Dan Lythje på tlf. 93 84 84 49 med eventuelle spørgsmål. Stillingen skal besættes snarest muligt, og vi behandler derfor ansøgninger løbende. Søg stillingen via linket til højre i annoncen.
Kontaktoplysninger Kontakt Lise Guldbrandsen på email [email protected] eller telefon 20676757, hvis du har yderligere spørgsmål.
Klik på knappen herunder for at se stillingen hos Guldbrandsen & Lythje ApS.
Rekruttering & rådgivning handler om menneskelige relationer og om at skabe værdi for alle parter. Vi arbejder professionelt og fokuseret på at matche den rette kandidat til virksomheden, som vi samarbejder med. Det kræver stor indsigt og forståelse for både mennesker, relationer, processer, organisationer og kulturer for at kunne løse opgaven bedst muligt.

Hver enkelt kunde og hver enkelt kandidat er forskellig, så vi har ingen standardløsninger!

Vi møder kunder og kandidater i øjenhøjde og sætter en stor ære i at gøre os umage og målrette hver enkelt rekruttering til den givne situation.