Rekrutteringsfirma

Salgskonsulent - VVS - Trekantsområdet

Indrykket: 14.1.2020

Profil Search, Sydjylland

Sanistål søger ekstern VVS sælger i Trekantsområdet


Er du ambitiøs og kan løfte det ansvar, der følger med ved at arbejde i en virksomhed med højt til loftet, så bør du læse videre og søge denne stilling.


Vi søger:


en ambitiøs og struktureret kollega, der selvstændigt kan styrke og udvikle salget til vvs-installatører i et geografisk område omkring Horsens og Vejle. Vi arbejder i et spændende marked, der kræver stor fleksibilitet og kendskab til VVS-produkter. Du bliver en del af et kompetent og velfungerende team af rutinerede kolleger, der glæder sig til at byde dig velkommen. Samtidig vil du opleve et tværorganisatorisk og engageret samarbejde, der er kendetegnende for Sanistål. Vi har fokus på godt arbejdsmiljø og gode udviklingsmuligheder.

På baggrund af en overordnet handlingsplan skal du planlægge og gennemføre din egen salgsindsats og demonstrere, at du kan indfri budgetter og skabe lønsom vækst.

Dine primære arbejdsopgaver bliver, at

  • Fastholde og videreudvikle salget til eksisterende kunder
  • Udarbejde handlingsplaner på kunderne, samt gennemføre de planlagte aktiviteter heri
  • Forhandle årsaftaler med din kundeportefølje
  • Deltage i salgsfremmende aktiviteter i samarbejde med kolleger og butikker

Du vil referere til salgschef Klaus Enggaard og bliver en aktiv medspiller i et salgsteam bestående af professionelle og dedikerede kolleger, der arbejder sammen i et stærkt tværorganisatorisk samarbejde både i intern salg samt i butikskæden.

Vi forventer:


at du har en solid produktviden, relevant salgserfaring og et godt netværk inden for vvs-installatørbranchen. Desuden er det vigtigt, at du er vedholdende, engageret og god til at skabe tillid og relationer til dine kunder.

Vores nye kollega har team spirit, trives med komponent- og konceptsalg og kan skabe tillid og langtidsholdbare relationer til kunderne. Som person er du serviceminded og har flair for købmandsskab. Du arbejder struktureret, er resultatorienteret og god til at prioritere dine opgaver i en travl hverdag med mange bolde i luften. Du er en selvstarter, har en god indfølingsevne, er direkte og åben i din kommunikation, samtidig med at du har et smittende humør og gode samarbejdsevner.

Du kan se frem til:


et spændende og udfordrende job i en dynamisk og fremtidsorienteret virksomhed. For den rette er der gode muligheder for faglig og personlig udvikling, ligesom du vil have mulighed for at præge den fortsatte udvikling af området. Sanistål koncernen er kendetegnet ved en række stærke værdier. Vi tror på, at man kan mere end man tror, når man satser på kvalitet og på hinanden. Vores organisation er uformel og motiverende med gode kolleger og et inspirerende arbejdsmiljø. Sanistål tilbyder fast løn med mulighed for bonus, pensionsordning, sundhedsforsikring og særlige personaleaftaler.

Se mere om virksomheden på www.sanistaal.com

Ansøgning:


Alle henvendelser/ansøgninger bedes stilet til rekrutteringsfirmaet Profil Search. Er du interesseret i jobbet, bedes du sende skriftlig ansøgning og CV til Claus Bjerring på mail: [email protected] Har du spørgsmål til stillingens indhold, eller ønsker du at høre nærmere om dine muligheder i jobbet, er du velkommen til at kontakte Claus Bjerring på tlf.: 21 78 55 55.

LinkedIn:


Følg os på LinkedIn og bliv opdateret med nye stillinger, klik på nedenstående Link og på +Følg.

https://www.linkedin.com/company/profil-search/?viewAsMember=true

Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos Profil Search...
Profil Search er en rekrutteringsvirksomhed, som udelukkende arbejder med søgning og udvælgelse af personale på alle niveauer - indenfor hele det tekniske område.

Vi er i dag 2 personalekonsulenter med mere end 10 års erfaring indenfor headhunting til den tekniske branche, og vi er geografisk placeret både øst og vest for Storebælt.