Rekrutteringsfirma

Sales Manager - Buildie Oy, Danmark

Indrykket: 1.4.2020

SAM International, Fyn

Sales Manager med potentiale til Country Manager. Den rigtige person er vigtigere end industrierfaring og geografi.

Sales Manager med potentiale til Country Manager.

Buildie er en finsk vækstvirksomhed, der har taget forsyningsbranchen i Finland med storm, og de har nu udset Danmark til deres næste væksteventyr. Buildie har udviklet et unikt system, der udnytter moderne teknologier til effektiv projektstyring og nem kvalitetskontrol i forbindelse store infrastrukturprojekter.

Som Sales Manager får du først og fremmest en unik mulighed for at bringe en ”game changer” ind på det danske marked. Du vil få spændende strategiske udfordringer bl.a. at sikre vækst og markedsudvikling gennem innovation. Herudover tilbydes du en synlig og vigtig position med indflydelse i en international og finansiel sund vækstvirksomhed.

Du vil komme til at arbejde i en agil organisation, hvis fokus er at gøre alt nemt for kunderne ved hjælp af simpel, men moderne teknologi. Du vil derfor bl.a. også blive ansvarlig for at sikre høj kundetilfredshed og et tæt samarbejde.

Du kan se frem til at blive en del af en vækstvirksomhed med stærke kompetencer og samtidig få et meget selvstændigt job. Du vil referere til stifteren og direktøren i Finland og vil samtidig få et tæt samarbejde med udviklingsafdelingen. Udover de professionelle udfordringer får du en attraktiv lønpakke, der forhandles individuelt på baggrund af dine kvalifikationer. Den rette kandidat får frihed til at påvirke Buildies fremtid i Danmark og på sigt mulighed for ledelsesansvar.

Resultatorienteret profil med teknisk flair
Det er et krav, at du har minimum 5 års erfaring med salg og strategisk markedsopbygning indenfor B2B, hvor du har skabt synlige resultater gennem personligt engagement. Herudover har du en teknisk/håndværksmæssig uddannelse eller alternativt brancheerfaring, der har givet dig en god teknisk forståelse.

Du skal evne at sælge nye innovative løsninger og du kan finde ind til de helt rigtige beslutningstagere i alle slags organisationer. Din erfaring kan komme fra alle typer af tekniske virksomheder - måske du har solgt løsninger til forsyningsbranchen, måske du har arbejdet med entreprenør- og byggevirksomheder, måske du har solgt apps/softwareløsninger eller noget helt andet. Det vigtigste er, at du evner at skabe langvarige relationer med fokus på kunden. Det er vigtigt, at du trives i en ambitiøs og flad organisation. Resultater tæller mere end titler, så du motiveres af at nå resultater og du har en igangsætterånd.

Du bliver ansvarlig for opstarten og udviklingen af Buildie i Danmark og dine evner til opbygning af kunderelationer er derfor afgørende for, hvor hurtigt organisationen vokser i Danmark. Geografi er ikke vigtigt i denne position, da du skal dække kunder i hele Danmark.

Sådan søger du
For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte Business Unit Manager og Partner Bjørn Peters på mobil: +45 2427 5477 eller email: [email protected]

Venligst bemærk, at vi af hensyn til GDPR ikke modtager ansøgninger/CV’er via mail. Vi afholder løbende samtaler og stopper processen, når den rette kandidat er fundet, så upload dit CV hurtigst muligt.

Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger via mail af hensyn til GDPR.

Med udgangspunkt i situationen omkring COVID-19 afholder vi som udgangspunkt alle møder som e-møder, dvs. via telefon, Skype, Teams eller lignende for at undgå mest mulig fysisk kontakt, indtil situationen er drevet over.
Kontaktoplysninger Kontakt Bjørn Peters på email [email protected] eller telefon +45 2427 5477, hvis du har yderligere spørgsmål.
Klik på knappen herunder for at se stillingen hos SAM International.
SAM International har mere end 25 års erfaring med headhunting, executive search, rekruttering, forretningsudvikling, onboarding/ introduktionsforløb og outplacement/ executive search på såvel nationalt som internationalt plan.

Som international virksomhed har SAM International afdelinger i mere end 15 lande i Europa samt i Kina. På årsbasis løser vi 600 opgaver, enten nationalt eller som cross boarder opgaver.

SAM International har 100 medarbejdere, primært konsulenter og researchers, alle med solid og ofte specialiseret baggrund fra adskillige års erfaring i erhvervslivet.

Vores idégrundlag hos SAM International er – Right Person, Right Job, Right Time.