Rekrutteringsfirma

Sales Manager til Incendium A/S

Indrykket: 2.9.2020

Kirke Hyllinge

  • Nyoprettet stilling
  • Erfaring med forsikringsbranchen
  • Energisk, innovativ og målrettet
  • New bizz egenskaber helt i top

Incendium tilbyder verdens hurtigste og mest enkle streamingløsning. Intet mindre. På tværs af brancher har vi udviklet et produkt, der løser hverdagens udfordringer i de situationer, hvor det ikke er muligt at sidde ansigt-til-ansigt. Beredskabs- og sundhedssektoren har vi allerede oplevet stor succes med og har i det forløbne år har vi taget hul på et nyt kapitel; nemlig løsninger til forsikringsselskaber. De første kunder er i gang, men vi vil gerne have flere ombord. For yderligere info, se www.incendium.dk

Jobbet:

Som Incendiums nye Sales Manager bliver du i første omgang indgangsvinklen for Incendiums forsikringskunder. Du kommer til at håndtere alle aspekter inden for salgsprocessen på det nordiske marked og får ejerskab af de eksisterende og nye kunder samt salgs- og integrationspartnere inden for forsikringsbranchen. Der er stort fokus på new bizz, og du skal selv identificere og initiere kontakten til markedet. Salgsprocessen kan være forholdsvis lang og kræver en dedikeret og vedholdende indsats. Til at understøtte salget får du også ansvar for diverse salgsstøttende marketingaktiviteter, som du også selv skal drive. Vores løsninger er anvendelige i mange brancher, hvor vi ikke er i dag, så selvom du opnår enorm succes og hurtigt lukker ordrer overalt i forsikringsbranchen, kommer du aldrig til at kede dig hos os.

Opgaver:

  • Opbygning af kundebase og markedsposition i forsikringsbranchen til en start.
  • Mødebooking. Du skaber selv kontakterne og møderne.
  • Primært via opsøgende lead-generering over telefonen, men også via sociale platforme og andre kanaler, som du selv identificerer.
  • Salgsmøder. Du tager til salgsmøder og holder kontakten vedlige. Du laver salgsdemonstrationer både hos kunden og online.
  • Events. Du får ansvaret vores deltagelse på relevante messer eller ved andre events.
  • Strategi. Du medvirker til at udvikle og implementere nye salgsstrategier.

Du får derfor en koordinerede rolle og skal sikre kommunikationen mellem kunden, marketing og teknisk support.

Jobbet kræver et højt aktivitetsniveau, evnen til at skabe gode relationer med kunderne og gode forhandlingsevner. Du interesserer dig for at skabe værdi og er god til hurtigt at sætte dig ind i kundernes behov og se løsninger. Kunderne er fordelt over hele landet og du kan derfor have bopæl både på Sjælland eller Midt-/Nordjylland.

Kandidaten:

Den rette kandidat har erfaring med salg af software, alternativt en naturlig interesse eller flair for IT. Det allervigtigste er, at du er en erfaren og succesfuld sælger, der på højt niveau kan skabe interesse og engagement hos kunden – på et niveau der fører til salg. Det er en fordel med baggrund i forsikringsbranchen enten fra selskab eller mægler eller fra salg af andre ydelser til forsikringsbranchen.

Du får et meget selvstændigt job, og du skal derfor være selvmotiverende og -drevet i høj grad. Du skal være præcis, data drevet og systematisk og dermed matche organisation og løsning på en troværdig måde overfor kunderne. Det er en stor fordel med erfaring i b-b markedsføring, men det er salget, der fylder mest, og som skal have din første prioritet. Herudover skal du kunnesikkerhedsgodkendes til “Hemmelig”.

Du skal kunne spejle dig selv i virksomhedens værdier der er: Ildhu, lydhørhed, nysgerrighed, pragmatisme og integritet.

Vi tilbyder:

Kompetente kolleger, som er stolte af at være med til at drive udviklingen og som bakker dig op. Et hyggeligt og dynamisk arbejdsmiljø, som bæres af fælles værdier og ønsket om at gøre en positiv forskel for kunderne. Du kommer med på en spændende rejse, som du i den grad selv kan være med til at præge.

  • Frihed til at planlægge dine egne arbejdsopgaver.
  • Arbejdssted i Roskilde eller Thy.
  • Ansættelse på del- eller fuldtid, som det passer i din work/life balance
  • Løn efter kvalifikationer og attraktiv bonusordning

Om Incendium A/S:
Vi tror på, at ved at udfordre måden, vi kommunikerer på, skaber vi større forståelse og en tryggere og sikrere hverdag. Vi har kontorer i Thy og i Roskilde. Her udvikler vi pragmatiske løsninger til kunderne med udgangspunkt i den nyeste teknologi og muligheder. Incendium arbejder med politi, brandvæsen, beredskab, sundhedssektoren og forsikringsselskaber. Alle løsninger er skabt ud fra kundernes behov og kan betegnes nye og innovative. I dag har vi med SMS til Video løsningen udviklet verdens mest enkle og hurtige system til at skabe sikre videosamtaler.