Salgstrainee

Indrykket: 14.9.2020

Bornholm

SKYHØJE KARRIEREMULIGHEDER

DANMARKS MEST ATTRAKTIVE SALGSUDDANNELSE

Drømmer du om en spændende karriere med mulighed for at blive verdens bedste køkkensælger?

HTH Bornholm søger trainee til HTHs salgsuddannelse, hvor du lærer at gøre kundernes ønsker og drømme til virkelighed.

Trives du med praktisk læring, et godt socialt miljø og mulighed for fastansættelse?

HTH Bornholm tilbyder et arbejdsmiljø i verdensklasse, hvor du aldrig føler dig alene. Du får ansvaret for egne kunder og møder, dog er der altid hjælp at hente hos dine venlige kollegaer.

INDFRI DINE AMBITIONER HOS HTH

Hos HTH får du det, vi mener, er Danmarks mest attraktive salgstrainee uddannelse. Her kommer du til at møde kunder, beregne tilbud, administrere ordrer og meget mere. Derfor regner vi også med, at du:

• Er ambitiøs og målrettet.

• Er imødekommende og klar på at levere en serviceoplevelse i verdensklasse - altid med kunden for øje.

• Er udadvendt og ikke bange for en udfordring.

• Har en vindermentalitet, er effektiv og klar på at træffe beslutninger.

Hvis du kan nikke genkendende til disse punkter, skal du skynde dig at søge ind snarest muligt - vi har nemlig brug for lige netop dig!

UDDANNELSENS OPBYGNING & ADGANGSKRAV

Uddannelsen som tager 2 år, hvor du har en aktiv hverdag i en af vores butikker. Det er arbejdsdage med fuld fart på, hvor kunderne skal have suveræne oplevelser. Undervejs skal du også på 4x2 ugers skoleophold på Handelsfagskolen i Odder. Her har HTH, som noget helt unikt, deres helt eget køkkenunivers, så du bliver sat rigtigt ind i vores produkter. Derudover skal du have følgende moduler: Koncept, Salg, Branche, Produkt og Drift. Dertil får du også lidt ekstra på vores uddannelse, da du får akademifagene "Grundlæggende salg og salgspsykologi", som giver dig 10 ECTS-point.

For at komme i betragtning til stillingen som salgstrainee skal du enten:

• Have bestået en EUX, EUD (Detail), EUS (Detail) eller HHX.

• Have en STX, HTX eller HF kombineret med 5 ugers EUS grundforløb, som skal være bestået inden august/september, hvor salgstraineeuddannelsen starter hos os.

• Have bestået en HG/HGS efter de tidligere regler med adgang til detailuddannelsen med speciale. Er du i tvivl om dette, bedes du kontakte en erhvervsskole i dit område.

Er du over 25 år og har gennemført en anden erhvervsuddannelse eller har du relevant erhvervserfaring, bedes du vedhæfte et realkompetencebevis (RKV-bevis) fra en erhvervsskole.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Hvad hedder uddannelsen officielt?

Vi kalder vores uddannelse: salgstrainee, men du får officielt en salgsassistentuddannelse med speciale i køkken, bad og garderobe.

Hvilke arbejdsopgaver har en salgstrainee hos HTH?

Som salgstrainee hos os er du på lige fod med dine kollegaer. Du vil hurtigt få ansvaret for dine egne kunder og styre din egen hverdag.

Hvad er karrieremulighederne?

Hos HTH har du rigtig gode karrieremuligheder. Nogle af vores tidligere trainees står i dag som salgschef og filialchef. Så har du ambitionerne, så er mulighederne der. Du kan også søge ind til hovedkontoret, hvis du ønsker at prøve kræfter med mere administrativt arbejde. Vi hjælper dig hele vejen igennem med at nå netop dine drømme indenfor HTH.
Ansøgningsfrist Mandag den 12. oktober 2020