Denne annonce er kvalitetsstemplet
Rekrutteringsfirma

Salgskoordinator Accon (Accon A/S)

Indrykket: 7.10.2020

Lund HR, Køge

Accon har oplevet stor kundetilgang og vækst de senere år, og ønsker derfor nu at udvide salgsorganisationen med endnu en Salgskoordinator til salgskontoret i Køge.

STILLINGEN
Du indgår i en stærk salgsafdeling i Danmark, hvor du sammen med 2 andre salgskoordinatorer understøtter vores 3 Key Account Managers. Endvidere bliver du en del af, og får tæt kontakt til et meget stærkt team i de øvrige nordiske lande, hvor vi har egne kontorer og fabrikker.

Dine opgaver spænder bredt og du får ansvaret for hele ordreprocessen fra leverandør til kunde. For vores kunder er det forretningskritisk, hvis vores produkter ikke leveres til tiden, hvorfor dit ansvar som salgskoordinator er stort. Opgaverne er bl.a.:
  • Ordrebehandling og opfølgning af leverancer
  • Assistere med beregninger og andre opgaver, der opstår som led i salgsprocessen
  • Kontinuerlig opfølgning af eksisterende kunder herunder planlægning, prognoser og leverancer
  • Planlægning og gennemførelse af ordrer til underleverandører og produktionspartnere
  • Lagerstyring og planlægning / udførelse af køb til lager - sikre korrekt lagerniveau
  • Udarbejde forecasts i tæt dialog med kunderne
  • Disponering af delleveringer på kundeaftaler
  • Diverse ad-hoc opgaver – administrative såvel som salgsopgaver

Der vil derudover være en bred kontaktflade til kunder og leverandører på tværs af landegrænser. Du er med til at give dem en særdeles god og professionel service på mail og telefon. Der vil også i en vis grad kunne blive tale om kundebesøg – primært sammen med vores Key Account Managers.

DIN BAGGRUND
Din uddannelsesmæssige baggrund er formentligt en bachelor eller professionsbachelor, hvor du har tilegnet dig en god kommerciel forståelse. Kombineret med nogle års relevant erfaring - måske fra en industrivirksomhed - giver det dig et stærkt grundlag for at levere en optimal kundebetjening.

Du er udadvendt med en høj grad af struktur og ordenssans, ligesom det er et krav, at du ser tidsfrister, som noget der skal overholdes. Du er udpræget serviceminded og ser muligheder fremfor begrænsninger. Du er teamplayer, der forstår, at resultater bedst skabes i tæt samarbejde med kollegaer, kunder og leverandører. Dit gode humør smitter af på dine omgivelser, så du medvirker til at fastholde den gode stemning, der er i organisationen.

Du har en god talforståelse og forstår godt købmandsskab. Vi forventer, at du er stærk i ERP systemer og forstår databaser, ligesom det forventes, at du behersker Excel på godt niveau. Sprogligt behersker du dansk og engelsk flydende såvel mundtligt som skriftligt, da du vil få en stor international kontaktflade med vore samarbejdspartnere globalt. Med dine nordiske kollegaer kommunikerer du såvidt muligt på "skandinavisk".

VI TILBYDER
Et alsidigt job i en solid og velkonsolideret international virksomhed i stor vækst. Du får store frihedsgrader til at løse dine opgaver i et uformelt miljø præget af en god omgangstone og stor loyalitet og kvalitet. Vi tilbyder en konkurrencedygtig fast løn og kantineordning.

Ansøgninger behandles løbende og ansøgninger modtages kun via link i denne annonce. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter når vi har den rette.

Kontaktoplysninger Få yderligere info og kontakt på Lund HR's hjemmeside: klik her......
I LundHR tror vi på, at vores kunder er unikke virksomheder, der har behov for skræddersyede løsninger. Vi tilpasser derfor rekrutteringsprocessen til dine ønsker og behov.

LundHR beskæftiger sig med Headhunting og Rekruttering samt med forretningsudvikling. Lund HR er hjemmehørende i Aalborg, men opererer i hele Danmark og dækker branchemæssigt bredt.

Igennem 19 år har jeg været en del af ledelsen i større og mindre virksomheder. Jeg har oplevet vigtigheden af at have det rigtige hold omkring mig. Jeg har oplevet værdien af en sammentømret organisation, der arbejder i samme retning.

At finde nye medarbejdere, der sikrer dette, kræver erfaring og forståelse for at matche faglige kvalifikationer med personlige egenskaber og kompetencer.

I en årrække har jeg som Headhunter brugt erfaringen til at hjælpe virksomheder med at finde dedikerede og kvalificerede medarbejdere. Jeg lægger naturligvis vægt på de faglige kompetencer, men vægter i meget høj grad også de personlige egenskaber, hvorfor jeg i samtaler lægger meget fokus på mennesket bag ansøgningen.