Annonce

Administrativ medarbejder til DI Forsvar og Sikkerhed og DIs Medlemsforeninger

Indrykket: 3.1.2022

Dansk Industri, København V

Trives du med en alsidig hverdag med mange forskellige opgaver? Har du et udpræget samarbejds- og servicegen? Så er stillingen som sekretær i Medlemssupport i DI måske noget for dig.

I jobbet vil du varetage den administrative supportfunktion for brancheforeningen Forsvar og Sikkerhed og foreningen Dansk Vask, Kosmetik- og husholdningsindustri. Udover support til førnævnte vil du blive en del af et supportteam på 17 fagligt dygtige og engagerede kolleger, som binder DI’s medlemsområde sammen på tværs.

Om jobbet

Som sekretær i Medlemssupport kommer din hverdag til at bestå af de administrative opgaver, der er i en brancheforening og en medlemsforening. Du vil få et tæt samarbejde med bestyrelse og medlemmer og have en central rolle i at tilrettelægge interne og eksterne møder og diverse events f.eks. medlemsarrangementer, webinarer og årsdage.

Det er vigtig, at du trives med at koordinere og strukturere opgaver på tværs og har lyst til at deltage i de arrangementer, som du vil være en vigtig del af.

Ud over det vil dine opgaver være at vedligeholde medlemsdata i DI’s systemer, udsende nyhedsbreve og information til medlemmerne, redigere hjemmesider, mindre korrekturopgaver, oprette sager, samt diverse ad hoc opgaver.

Vi arbejder sammen i teamet om at løse opgaverne, og vi deler derfor gerne viden og faglighed om opgaverne på tværs af teamet.

Vores omgangstone er humoristisk og uformel i en hverdag, hvor tempoet til tider er højt og præget af mange varierende opgaver.

Om dig

Du er en person, der trives med at være proaktiv og med, at der kan komme opgaver løbende, som ikke er planlagt på forhånd. Samtidig er du udadvendt, serviceminded og har altid mennesket i fokus. Du forstår, at en god stemning i teamet er afgørende for det gode samarbejde.

Din baggrund kan være mange – vi har din faglighed og personlighed i fokus. Dog har du som minimum en kontoruddannelse samt relevant erhvervserfaring.

Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes.


Vi forventer desuden, at du har følgende kvalifikationer:

  • Du har erfaring med planlægning af arrangementer.
  • Du har et godt øje for medlemskontakt og -pleje.
  • Du er struktureret og god til at koordinere på tværs.
  • Du er generelt stærk i digitale systemer.
  • Du besidder gode kommunikative evner også på engelsk.

Om os

Medlemssupport er et af DI’s otte administrative fællesskaber. Vi er 17 dedikerede kolleger, der alle indgår som bindeled i Medlemsområdet, hvor vi blandt andet arbejder tæt sammen med ti branchefællesskaber, en række medlemsrettede enheder og over 100 foreninger og sektioner. Blandt foreningerne er nogle af de største Fremstillingsindustrien, Industriens Arbejdsgivere i Danmark og Murersektionen og nogle af de mindre som eksempelvis Mineraluldindustriens Brancheråd og Danmarks Farve- og Limindustri – se mere her.

Ansøgningsfrist er den 19. januar via ansøgningsknappen.

For yderligere informationer om stillingen kan du kontakte Teamleder Tina Bach Pedersen på mobil 5042 6615.

Kontaktoplysninger Få yderligere info og kontakt på Dansk Industri's hjemmeside: klik her......
Dansk Industri er Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation. Vi repræsenterer 18.000 små og store virksomheder fra stort set alle grene af dansk erhvervsliv over hele landet. Vi varetager vores medlemmers arbejdsgiver- og politiske interesser - både lokalt og globalt ved hjælp af hundredvis af aktive medlemmers opbakning og engagement.