Forstærket plejefamilie til dreng på 14 år

Indrykket: 10.9.2019

København NV

Er I en erfaren plejefamilie med gode samarbejdsevner, som kan tilbyde et roligt og trygt miljø til en dreng på 14 år?

Dem der kender ham, beskriver ham som en charmerende dreng med meget humor. Han er spinkel af bygning. Oftest fremstår han venlig og høflig, hans kommunikationsform bærer præg af slang og gadesprog. Han er glad for styrke- og boksetræning, og han nyder at gå ture i skoven eller ved stranden. Han er p.t. anbragt på en sikret afdeling efter afgørelse fra ungdomskriminalitetsnævnet.

Drengen har diagnoserne mental retardering af lettere grad, ADHD samt emotionel forstyrrelse opstået i barndommen. Han profiterer af tydelig struktur og rammesætning, og han reagerer meget positivt på at få ros. Han fremstår sårbar og søger voksenkontakt, og han higer efter anerkendelse fra de ressourcestærke unge. Han forstår ikke altid konsekvenserne af hans handlinger.

Om drengen

  • Han har en diagnose, som gør det nødvendigt, at der findes relevant dagbehandlingsskole i nærheden.
  • Han får medicin for sin opmærksomhedsforstyrrelse samt indsovningsmedicin.
  • Han har brug for en forudsigelig og genkendelig hverdag.
  • Der skal være samvær med forældrene.

Om jer

  • I er godkendt som plejefamilie til høj eller højeste belastning.
  • I bliver en del af Københavns Kommunes forstærkede gruppe af plejefamilier. Dvs. en af jer bliver ansat fuld tid på plejeopgaven og skal derfor gå hjemme.
  • I har gode samarbejdsevner og er indstillet på et samarbejde med barnets netværk.
  • I må bo i hele landet, men I skal være indstillet på at følge ham til samvær i København.

I står ikke alene, for som forstærket plejefamilie får I hyppig pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent samt intensiv psykologisk supervision. Samtidig får I relevante efteruddannelseskurser, og I bliver en del af en netværksgruppe, hvor I kan møde andre forstærkede plejefamilier samt få inspiration og faglig sparring.

Se vores kursusudvalg her: https://centerforfamiliepleje.kk.dk/indhold/efteruddannelse-plejefamilier

Flere oplysninger fås hos familieplejekonsulent Irene Graasbøll på 3059 6589.

Ansøgningsfrist senest mandag den 30. september 2019

Send din ansøgning mærket IG/2019-57 sammen med plejetilladelse og socialrapport til
[email protected]

Eller til
Center for Familiepleje
Svendborggade 5, 3. sal
2100 København Ø

Du kan også søge via nedenstående link.

Om Center for Familiepleje
Center for Familiepleje er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en videnbaseret tilgang og tilbyder alle vores pleje- og aflastningsfamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne familiepleje, bl.a. gennem vores videnscenter og kursusvirksomhed. Læs mere om os på centerforfamiliepleje.kk.dk.

Kilde: Jobnet.dk

Når du klikker dig videre, kommer du til en ny side med langt mere info om jobbet og med direkte kontaktinfo til jobudbyderen
Ansøgningsfrist Mandag den 30. september 2019