Pedelmedhjælper med rengøringsfunktion til Bjerringbro Gymnasium

Indrykket: 10.9.2019

Bjerringbro

Bor du i Bjerringbro eller nærmeste omegn og kan se dig selv i nedenstående jobbeskrivelse, så håber vi du vil søge stillingen hos os.

Der er tale om en deltidsstilling på gennemsnitlig 32 timer om ugen med tiltrædelse 1. november 2019 eller snarest derefter. Der er fast månedsløn baseret på gennemsnitlig 32 timer om ugen, men timetallet kan variere fra uge til uge afhængig af særlige arrangementer og ferielukning på skolen. Dvs. at jobbet kræver, at man kan indgå i fleksibel tilrettelæggelse herunder have delt tjeneste et par dage om ugen, så man fx kan være den, der låser af på skolen, lukker efter skolefester, indgår i rengøringsteam i det daglige samt lørdag efter nogle af skolefesterne. Der er 6 fester om året.

Vores arbejdsplads er et lille og unikt gymnasium, hvor vi uddanner unge til studenter. Der er pt. 214 elever og 43 medarbejdere. Skolen er meget velholdt. Der er også smukke, velholdte udendørsarealer, herunder sportsfaciliteter. Stemningen på skolen er præget af samarbejde og fællesskab – også på tværs af personalegrupper.

Jobbet er kendetegnet ved mange forskellige funktioner, fx:

  • Rengøring og tilsyn med idrætshal, bade – og omklædningsrum.
  • Pasning af udendørsarealer.
  • Opstilling/klargøring til eksamen og arrangementer herunder skolefester
  • Arbejdstiden varierer og der forekommer aften- og natarbejde i forbindelse med fester.
  • Affaldshåndtering.
  • Aflåsning af skolen visse eftermiddage.
  • Stedfortræder for ledende pedel.
  • Arbejdet planlægges og foregår i samarbejde med ledende pedel.

Vi forestiller os, at du:

  • Har hænderne skruet rigtig på.
  • Er fleksibel, serviceminded og har ordenssans.
  • Har kørekort.
  • Er god til at samarbejde med alle personalegrupper.
  • Kan etablere gode og tillidsfulde relationer til elever og øvrige medarbejdere.
  • Trives på en arbejdsplads med mange, forskellige unge mennesker.

Du kan læse mere om BG på www.bjerringbro-gym.dk. Du er meget velkommen til at ringe for at drøfte stillingsopslaget yderligere. Vores ledende pedel Erling Franks træffes hverdage på 24 21 24 56.

Løn- og ansættelse: Ansættelsen sker i henhold til overenskomst. Fast grundløn m/funktionstillæg - stedfortræder for ledende pedel - i alt 18.250 kr. + 15% pension.

Ansøgning stiles til Erling Franks og sendes til: [email protected] og [email protected] Emnelinje: Ansøgning pedelmedhjælper. Ansøgningen vedhæftes dokumentation

  • for faglig kompetence
  • CV
  • Relevant uddannelse / efteruddannelse
  • anbefaling fra nuværende eller tidligere arbejdsgiver.

Ansøgningsfrist: tirsdag d. 24/9 kl. 10. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 27/9 og d. 30/9. Løbende samtaler i ansøgningsperioden kan også komme på tale.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Med venlig hilsen

Erling Franks

Kilde: Jobnet.dk

Når du klikker dig videre, kommer du til en ny side med langt mere info om jobbet og med direkte kontaktinfo til jobudbyderen
Ansøgningsfrist Tirsdag den 24. september 2019