Kontorelev til studieservice Campus Herning

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 9.11.2020

VIA University College, Elev - Herning

Studieservice på Campus Herning, Birk Centerpark 5, søger en kontorelev med speciale i offentlig administration pr. 4. januar 2021.

Primære arbejdsopgaver
- Administration af grunduddannelser i vores nye studieadministrative system esas
- Journalisering og sagsbehandling i vores elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem
- Optagelse af nye studerende
- Eksamensplanlægning
- Praktikadministration
- Administration af SU og SPS
- Personlig, telefonisk og mail kontakt med vores danske og internationale studerende
- Samarbejde med grunduddannelsernes undervisere
- Ad hoc opgaver

Kvalifikationer Vi søger en kontorelev der:
- Har bestået HHX / HGS / HG / EUX
- Er nysgerrig og initiativrig
- Kan arbejde struktureret og bevare overblikket i pressede situationer
- Er omhyggelig og kan lide at arbejde med administrative opgaver
- Er serviceminded og imødekommende
- Har gode dansk- og engelskkundskaber

Kort om afdelingen - Hvem er vi?
I studieservice på Campus Herning er vi pt. 8 medarbejdere. Vi har en uformel omgangstone og stærke kollegiale relationer.
Vi er gode til at hjælpe hinanden og vi har det sjovt sammen – også når der er travlt.

Vi tilbyder
- En spændende og solid elevuddannelse i et aktivt og dynamisk uddannelsesmiljø
- Faglige udfordringer, mulighed for personlig udvikling og indflydelse på egen uddannelse
- Et godt arbejdsmiljø præget af åbenhed, tillid, humoristisk sans og gode kolleger
- En spændende arbejdsplads hvor der dagligt kommer mange studerende, medarbejdere og gæster
- Et elev netværk for kontorelever i VIA

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker efter gældende aftaler og overenskomst inkl. pension. Ansættelsen sker efter overenskomst mellem HK og Staten.
Stillingen er til besættelse pr 4. januar 2021 // Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer ugentligt.
Hovedarbejdssted er Campus Herning, men der må forventes aktiviteter i hele Region Midtjylland.
Ansættelsessamtaler afholdes/forventes afholdt i uge 49.

Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning. I fællesskab leverer vi fremragende uddannelser til alle vores studerende, så de med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på samfundet. Vi arbejder dedikeret for at inddrage FN’s verdensmål i alle vores uddannelser, og i 2019 er VIA for tredje år kåret som årets entreprenante uddannelsesinstitution.
VIA i runde tal: 20.000 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 20.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.100 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link:
https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.




VIA University College er en af Danmarks seks professionshøjskoler.

Professionshøjskolerne udbyder de fleste af landets mellemlange videregående uddannelser - også kaldet professionsbacheloruddannelser. I Region Midtjylland er professionsuddannelserne samlet i VIA University College.

Vi uddanner lærere, pædagoger, sygeplejersker, ingeniører, fysioterapeuter, designere og mange flere.