Handelsgymnasiet Campus Vejle søger en dygtig og serviceminded studiesekretær

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 25.9.2019

Campus Vejle, Vejle

Vi søger en dygtig studiesekretær til vores fælles studieadministration på Campus Vejle. Du vil desuden indgå i et team på fire medarbejdere, der understøtter Handelsgymnasiet.

Som studiesekretær på Campus Vejle og Handelsgymnasiet vil du i dagligdagen yde en professionel og imødekommende betjening af vores elever. På Campus Vejle sætter vi vores elever i centrum og møder dem i øjenhøjde. Du vil også samarbejde med lærerne i løbet af dagligdagen og være den, de går til, når de har brug for hjælp til blandt andet elevadministration eller elevbetaling.

Herudover løser du som studiesekretær en række centrale administrative opgaver i tæt samarbejde med Handelsgymnasiets ledelse. Blandt andet vil du få ansvar for gymnasiets fraværsregistrering og understøtte planlægningen og afviklingen af en række skoleaktiviteter og arrangementer i løbet af året. Der er således tale om en alsidig stilling, hvor du kommer til at arbejde med mange forskellige administrative opgaver.

Om stillingen

Du vil som studiesekretær blandt andet arbejde med følgende:

  • Serviceminded betjening af elever og lærere, der har brug for hjælp
  • Understøtte rektor og uddannelsesledernes kommunikation med elever og forældre
  • Stå for handelsgymnasiets fraværsregistrering i samarbejde med lærere og vejlederteam
  • Understøtte lærernes planlægning af studieture og virksomhedsbesøg
  • Medvirke til planlægning og afvikling af skolens Åbent hus arrangementer og Brobygningsforløb
  • Fungere som backup for skemalægning

Om dig

Du er udadvendt og ansvarsbevidst og kan lide at arbejde med mennesker. Du er god til at samarbejde og tænker i løsninger. Du kan arbejde selvstændigt og struktureret med opgaverne. Og så kan du lide at have mange bolde i luften og trives med en dynamisk hverdag.

Vi forventer, at du er fortrolig med brugen af it og indstillet på at lære at bruge nye it-værktøjer. Derudover har du gode formuleringsevner både i skrift og tale.

Du har gennemført en kontoruddannelse og forventes at have erhvervserfaring fra lignende stilling.

Om Campus Vejle
Campus Vejle er en af regionens største uddannelsesinstitutioner med ca. 2.700 årselever på ungdomsuddannelserne.

Omkring 1200 elever går på Handelsgymnasiet og tager en merkantil studentereksamen. Gymnasieafdelingen omfatter desuden HF og EUX der har i alt omkring 600 elever. Ud over de gymnasiale uddannelser huser Campus Vejle også EUD Business, VUC, Kursuscentret og AspIT / AspIN.

Campus Vejle er desuden Team Danmark skole og har et stort Sportscollege. Hvert år flytter en række elever til Vejle for at tage sig en uddannelse og dyrke deres sport.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn aftales på basis af overenskomst med relevant faglig organisation og på basis af din baggrund og erfaring. Den ugentlige arbejdstid udgør 37 timer.

Hvis du har spørgsmål
Er du velkommen til at kontakte gymnasierektor Lotte Nyboe på tlf. 72 16 27 89, e-mail [email protected] eller administrationsleder Carina Lønborg på tlf. 72 16 26 26, e-mail [email protected]

Campus Vejle er en moderne og tidssvarende uddannelsesinstitution med mange forskelligt rettede uddannelsesaktiviteter, der afspejler behov og krav i et samfund i forandring.

Skolen opfylder i høj grad de forventninger, der stilles fra borgere og offentlige og private virksomheder

Campus Vejle er en af regionens største, og i hverdagen tæller skolen ca. 2400 årselever på ungdomsuddannelserne, et stort antal kursister og ca. 360 medarbejdere.

Vi udbyder en bred vifte af ungdomsuddannelser og kursusaktiviteter på henholdsvis Handelsgymnasiet, HF, EUX Business, EUD Business, VUC, Kursuscentret og AspIT / AspIN.

Fælles for ungdomsuddannelserne er, at de sigter mod videregående uddannelse og/eller på jobs inden for handel, kontor, IT, økonomi og servicefag i bredeste forstand.

Globalisering, teknologisk udvikling og et samfund i hastig forandring gør et internationalt perspektiv på vore uddannelser helt naturligt i skolens uddannelser og indsatsområder.