Lægesekretær til fast stilling på Psykiatrisk afdeling i Vejle

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 31.1.2020

Region Syddanmark, Vejle


Psykiatrisk afdeling i Vejle søger pr. 1. april 2020 eller efter aftale en uddannet lægesekretær til sengeafdelingerne på vores psykiatrisygehus i Vejle. Stillingen er på 35 timer ugentligt.

Du skal kunne lide at have mange bolde i luften, og kunne agere i et tværfagligt samarbejde med mange mennesker, hvor der stilles krav og forventninger til dig.

Arbejdsopgaverne er alt omkring vore sengeafdelinger samt akut modtagelse; skrivning af journalnotater, erklæringer, attester, henvisninger m.v samt rekvirering af patienttransporter, tolk, bestilling af depotvarer.

Vi har stort fokus på registreringsopgaver i Cosmic PAS med indlæggelse, udskrivelse af patienter, indberetning af tvang og kvalitetsdatabaser. Det vil udgøre en stor del af dit arbejdsområde.

Dine arbejdstider vil fordele sig i tidsrummet mellem kl. 8-15.

Så er du :

  • Uddannet lægesekretær
  • Erfaren i brug af Cosmic (vi skifter til EPJ-Syd i foråret 2021)
  • Servicemindet, smilende og imødekommende overfor såvel patienter, pårørende som samarbejdspartnere.
  • Mødestabil, robust, rummelig og positivt indstillet
  • Struktureret og kan arbejde selvstændigt
  • God til at kommunikere både skriftligt og mundtligt.
  • Fleksibel og har gode koordineringsevner.
  • Omstillingsparat i det daglige arbejde og kan bevare overblikket i pressede situationer.

Kan vi til gengæld tilbyde dig:

  • Et godt kollegialt og tværfagligt samarbejde i et team på i alt 4 sengesekretærer
  • En grundig introduktion og oplæring.
  • En spændende og levende arbejdsplads.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • En afdeling, hvor der er fokus på det gode patientforløb.
  • Gratis kaffe/te og frugtordning.

Kort om vores afdeling:

Psykiatrisk Afdeling Vejle varetager behandlingen af patienter med alle former for psykiske lidelser. Vi er 30 lægesekretærer og lægesekretærelever fordelt på 6 sengeafsnit og PAM (Psykiatrisk Akut Modtagelse) samt 3 lokalpsykiatrier i henholdsvis Fredericia, Kolding og Vejle.

Vi sætter pris på en åben og ærlig omgangsform og ikke mindst en kvalitetsbevidst tilgang til det at være lægesekretær.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Mette Lasota på telefon 9944 7540.

Ansøgningsfrist:

Mandag d. 17. februar 2020 kl. 08.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag d. 20. februar 2020.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Arbejdstid: Dagarbejde
Ansøgningsfrist Mandag den 17. februar 2020
Region Syddanmarks hovedopgave er sundhedsvæsenet. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og driver en række højt specialiserede sociale tilbud.
Region Syddanmark er politisk styret af regionsrådet. Koncerndirektionen varetager den administrative og strategiske ledelse i Region Syddanmark. Regionens kerneopgaver løses i driftsorganisationen og stabsorgansiationen understøtter driften i en række centrale, administrative funktioner.