Lægesekretær til Neurokirurgisk Afdeling

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 5.2.2020

Region Syddanmark, Odense


En af vores lægesekretærer har søgt nye udfordringer, derfor vi søger en ny kollega til Neurokirurgisk Ambulatorium, arbejdstiden er på hverdage i tidsrummet 8-15.30 (fredag til kl. 15.00) og til besættelse 1. marts 2020.

Neurokirurgisk Afdeling U er en højt specialiseret afdeling, der varetager behandling af patienter med neurokirurgiske sygdomme, som hjernekvæstelse, hjerneblødning, svulster i hjerne og rygmarv, slidgigt/svulst og diskusprolaps i rygsøjlen. Desuden varetages elektrisk smertebehandling af patienter med kroniske smerter af ESES-enheden (Epidural Spinal Elektronisk Stimulation).

Den 1. marts 2020 etableres Universitetscenter for Rygkirurgi i Neurokirurgisk Ambulatorium. Dette i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling O og Neurokirurgisk Afdeling U.


Dine opgaver bliver


  • Receptionsopgaver
  • Opgaver i forbindelse med patientbefordring
  • Klargøring til videotolkning
  • Rekvirere transport/afsendelse af befordringsgodtgørelse
  • Åbne/lukke ambulatorielinjer når vagtskema foreligger
  • Telefonbetjening, opfølgning på besøgslister, registreringer mv.
  • Postsortering/fordeling
  • Besvare forespørgsler fra kommuner og forsikringsselskaber
  • Tæt tværfagligt samarbejde
  • Oplæring af lægesekretærelev

Vi forventer, at du


  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsservicesekretær
  • Kan lide at have mange bolde i luften i samarbejde med tværfaglige kolleger
  • Har fokus på at give patienterne en god service og behandling
  • Har kendskab til Cosmic og Cosmic Pas
  • Har gode samarbejdsevner

Vi kan tilbyde


  • En afdeling med spændende specialer
  • Dagligt samarbejde med læger og sygeplejersker
  • Arbejdstid i dagstid

Ansøgning
Ansøgning og CV stiles til ledende lægesekretær Lilian Rasmussen. Ansøgningsfrist: Onsdag den 19.02.2020, og der vil blive afholdt samtaler ultimo uge 8.

Du er velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Lilian Rasmussen på tlf. 65412571 eller på [email protected]

Stillingen aflønnes efter overenskomsten mellem DL/HK og Regionernes Lønnings- og Takstnævn og er omfattet lokal løndannelse, hvilket betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau. Region Syddanmark er én ansættelsesmyndighed, og såfremt du ikke er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på tre måneder.

Vi glæder os til at modtage din elektroniske ansøgning vedlagt uddannelsesbevis og CV via dette annoncesystem.

Arbejdstid: 37 timer
Ansøgningsfrist Onsdag den 19. februar 2020
Region Syddanmarks hovedopgave er sundhedsvæsenet. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og driver en række højt specialiserede sociale tilbud.
Region Syddanmark er politisk styret af regionsrådet. Koncerndirektionen varetager den administrative og strategiske ledelse i Region Syddanmark. Regionens kerneopgaver løses i driftsorganisationen og stabsorgansiationen understøtter driften i en række centrale, administrative funktioner.