Udviklingsorienteret & initiativrig LÆGESEKRETÆR søges til Lungemedicinsk afdeling J, OUH

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 6.2.2020

Region Syddanmark, Odense


Har DU lyst til at være del af et dygtigt sekretærteam, så har du nu mulighed for at få den faste stilling vi har ledig fra 1. april 2020.

Hvem er vi?

Lungemedicinsk Afdeling J er et regionalt og lokalt center for lungemedicinske sygdomme og består af 1 sengeafsnit (J1), 1 stort ambulatorium indeholdende 5 enheder (CFL, SCAN, SCILS, KOL og T), telemedicinsk enhed samt forskningsenhed. Vi tilbyder dig at arbejde i en velfungerende afdeling, hvor kvalitet og menneskelige værdier kommer til udtryk ved, at vi bl.a. sætter patienten først og er stolte af vores arbejde.

Vi arbejder med løbende forbedringer, hvor patienter og repræsentanter fra alle tværfaglige personalegrupper inddrages i den bedste løsning til for alle parter. Er man en del af afdeling J forventes det at man nysgerrigt, åbent og deltagende involverer sig i forbedringsarbejdet.

Lægesekretærerne sidder fordelt på 4 kontorer og er opdelt i mindre teams. Du vil indgå i rotationsordning mellem sengeafsnit og ambulatorium. Vi arbejder på tværs af teams og på kompetenceudvikling i forskellige opgaver og ansvarsområder. Kan du lide at have mange bolde i luften på én gang og samtidig har smil på læben, så er det lige dig, vi søger.

Vi kan tilbyde

  • Et godt mono- og tværfagligt arbejdsmiljø, sociale arrangementer og frugt/kaffe/te ordning
  • En afvekslende hverdag, hvor arbejdsopgaver varetages på skift imellem sekretærerne
  • Direkte patientkontakt, da vi afløser i receptionen
  • Gode sekretærkollegaer, som vægter kvaliteten af deres arbejde højt
  • 37 timer/uge mandag-fredag i tidsrummet 07.30-16.00

Vi søger en kollega, der

  • Er uddannet lægesekretær (ufravigeligt krav)
  • Er fleksibel, mødestabil, ansvarsbevidst og selvstændig med lyst til nye udfordringer
  • Har en positiv og imødekommende adfærd – og gode kommunikative færdigheder
  • Kan bevare overblikket og prioritere opgaverne, når der er travlt
  • Kan lide at samarbejde tværfagligt

Løn og ansættelsesforhold

Efter gældende overenskomst

Yderligere oplysninger

Kan fås hos ledende lægesekretær Celia Riis Skarsø på 2346 9088 eller mail: [email protected]

Ansøgningsfrist: 21. februar 2020. Ansættelsessamtaler afholdes 25. februar 2020.

Arbejdstid: 07.30 - 16.00
Ansøgningsfrist Fredag den 21. februar 2020
Region Syddanmarks hovedopgave er sundhedsvæsenet. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og driver en række højt specialiserede sociale tilbud.
Region Syddanmark er politisk styret af regionsrådet. Koncerndirektionen varetager den administrative og strategiske ledelse i Region Syddanmark. Regionens kerneopgaver løses i driftsorganisationen og stabsorgansiationen understøtter driften i en række centrale, administrative funktioner.