Lægesekretær søges til Retspsykiatrisk Distriktspsykiatri/Informationen, Psykiatrisk Af...

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 11.2.2020

Region Syddanmark, Middelfart


Lægesekretær søges til Retspsykiatrisk Distriktspsykiatri/Informationen, Psykiatrisk Afdeling, Middelfart

Har du lyst til at arbejde i et velfungerende, uhøjtideligt og udviklende miljø, hvor du er det tværfaglige samlingspunkt? Vil du være tovholder mellem patienter, behandlere, Psykiatrien i Region Syddanmark, Kriminalforsorgen, misbrugsbehandlingen m.v.? Vil du være afdelingens ansigt udadtil?

Så er det lige dig vi skal bruge til en delestilling mellem Informationen og Retspsykiatrisk Distriktspsykiatri. Stillingen er en 37 timers stilling med besættelse den 1. april 2020. Lavere timetal kan aftales efter behov.

Retspsykiatrisk Distriktspsykiatri dækker den ambulante retspsykiatriske behandling i Region Syddanmark, og er et team bestående af læger, afdelingssygeplejerske, sygeplejersker, psykologer og lægesekretærer, der vægter det tværfaglige og sociale sammenhold højt. Lægesekretærerne udgør den stabile kerne for vores udekørende læger, sygeplejersker og psykologer.

Dine opgaver i Retspsykiatrisk Distriktspsykiatri vil primært bestå i at skrive ambulante journalnotater, udtalelser til Statsadvokaten samt sørge for al skriftlig information og nødvendig dokumentation i forhold til patienterne. Kontakten med patienterne foregår mest pr. telefon, da de bor i hele Region Syddanmark. Herudover varetager du den skriftlige og telefoniske kommunikation mellem de implicerede i behandlingsforløbet. Du vil blive tilknyttet et team af behandlere, hvor du som tovholder, vil deltage i ugentlig tværfaglig konference.

Dine opgaver i Informationen vil i samarbejde med en kollega, bl.a. bestå i personlige henvendelser, telefonbetjening, udlevering af nøgler og alarmer, post, bestilling af forplejning, booke tjenestebiler, bestilling af ECT mv.

Din arbejdstid ligger mellem kl. 08.00-15.30 mandag-torsdag og 08.00–15.00 fredag. Sekretærgruppen har flekstid.

Dine faglige kvalifikationer skal matche et selvstændigt job, hvorfor du skal:

  • Være uddannet lægesekretær (et ultimativt krav)
  • Besidde et professionelt overblik
  • Have erfaring med Cosmic samt generelt gode IT kompetencer
  • Evne til at arbejde selvstændigt og motiverende
  • Være samarbejds- og serviceminded overfor alle omkring dig internt og eksternt
  • Være glad for at skrive meget og være god til retskrivning
  • Have en positiv indstilling til udvikling af dig selv, lægesekretærfaget og afdelingen
  • Erfaring fra psykiatrien er en fordel

Dine personlige kompetencer:

  • Være åben og rummelig – at kunne give plads til andre
  • Være fleksibel, robust og handlekraftig - kunne tage initiativ til handling og udtrykke egne holdninger
  • Gode sociale kompetencer - have situationsfornemmelse
  • Have gå på mod - evne til selvstændigt at påtage dig ansvar for opgaveløsning
  • Være lærenem og kunne bede om hjælp
  • Være en holdspiller og se fællesskab som positivt i det enkelte sekretariat og på tværs

Sekretærgruppen i afdelingen er en stabil og velfungerende gruppe på 28 engagerede og ansvarsfulde kvinder, hvor humor og omsorg præger et godt kollegialt samarbejde. Der er nok at se til, men vi tager os også tid til faglige og sociale tilbud, såsom intern undervisning, månedlige sekretærmøder, ugentlig fællesfrokost samt årlig temadag.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved din evt. kommende kollega lægesekretær Mette Thorstensen på telefon 9944 8224 eller evt. anden kollega. Alternativt ledende lægesekretær Susanne Hansen på telefon 9944 8201.

Løn og ansættelsesforhold iht. overenskomst.
Vi ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest og referencer.

Der bedes vedlagt relevant uddannelsesdokumentation og udtalelser til ansøgningen.

Ansøgningsfristen er søndag den 23. februar 2020.
Samtaler afvikles onsdag den 26. februar 2020.


Vi glæder os til at høre fra DIG.

Arbejdstid: Fuld tid
Ansøgningsfrist Søndag den 23. februar 2020
Region Syddanmarks hovedopgave er sundhedsvæsenet. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og driver en række højt specialiserede sociale tilbud.
Region Syddanmark er politisk styret af regionsrådet. Koncerndirektionen varetager den administrative og strategiske ledelse i Region Syddanmark. Regionens kerneopgaver løses i driftsorganisationen og stabsorgansiationen understøtter driften i en række centrale, administrative funktioner.