NDT-assistent til Middelfart

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 10.11.2020

Middelfart

I vores NDT-forretning oplever vi stigende aktivitet generelt i Danmark og i særdeleshed i Middelfartområdet. Vi søger derfor en assistent til vores afdeling i Middelfart med fast arbejdssted på Shell-raffinaderiet. I perioder med spidsbelastning skal du dog forvente også at kunne komme til at udføre opgaver uden for raffinaderiet.

I vores forretningsenhed inden for NDT, Svejsning og Tryk er vi på landsplan ca. 180 medarbejdere, hvoraf de 120 er NDT-inspektører. Afdelingen arbejder primært med fremstillings- og tilstandskontrol samt svejseinspektion fortrinsvist på vindmøller, platforme, kedler, beholdere og røranlæg.

Du får rig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt gennem efteruddannelse og sparring samt samarbejde om opgaver med kollegaer. I forbindelse med nogle opgaver vil du bl.a. skulle anvende automatiserede prøvningsmetoder, som du vil blive oplært i på interne kurser. FORCE Technology er Danmarks absolut største udbyder af ydelser inden for NDT, svejse- og materialeteknologi.

Profil med teknisk forståelse og håndværksmæssig baggrund


Vi søger en profil, der har en god teknisk forståelse, og vi er indstillet på at give dig den nødvendige uddannelse, hvis du selv er med til at vise vejen.

Du skal kunne lide at have en bred kontaktflade i dit daglige arbejde. Da du er vores ansigt udadtil, er det vigtigt, at du er god til at skabe en troværdig og tillidsvækkende kontakt til kunderne og evner at sætte dig ind i deres behov. Det er derfor essentielt, at du er fleksibel af natur og trives i en noget uforudsigelig hverdag med varierende opgavetyper, arbejdstider og arbejdssteder. Du må desuden ikke have problemer med at arbejde i højden eller i lukkede rum.

Du har formentlig en håndværksmæssig baggrund som smed, automekaniker eller maskinarbejder. Rent fagligt forestiller vi os, at du matcher denne profil:

  • Du har en ISO 9712 certificering, niveau I i en eller flere NDT-prøvningsmetoder
  • Du har gode IT-kundskaber og er fortrolig med Word og Excel (Office-pakken)
  • Du taler og skriver dansk og kan begå dig på teknisk engelsk
  • Din straffeattest er uden anmærkninger
  • Du har kørekort B.

Kom med på holdet i en international virksomhed


Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads med meget stor alsidighed i fagligheder og markeder. Som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark og ikke mindst formidlingen heraf. Du vil derfor blive mødt af mere end 1.100 ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre størst mulig gavn for erhvervsliv og samfund. Hverdagen er præget af travlhed, nysgerrighed og humør i en uformel omgangstone.

Noget for dig?


Hvis du mener, at ovenstående er noget for dig, så send din ansøgning og kopi af dine certifikater allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs.

Ansøgningsfrist Mandag den 23. november 2020