Rekrutteringsfirma

country manager til cego a/s

Indrykket: 30.7.2020

Randstad, Aalborg

På vegne af vores kunde CEGO A/S og Spilnu.dk A/S søger Randstad en country manager til at starte det engelske marked op og efterfølgende have ansvaret for driften. Rollen som country manager er en nyoprettet stilling, og du vil blive ansvarlig for at opbygge og udvikle din rolle og dermed sikre fremdrift. Du vil ligeledes indgå i en projektledergruppe, der sammensættes af tech, marketing og compliance, hvor du vil arbejde dig hen mod en tovholderrolle. På kontoret i Aalborg er der på nuværende tidspunkt omkring 90 personer ansat, som beskæftiger sig med alt fra spiludvikling, webudvikling, spildesign, lyddesign, grafik og kundeservice til serveradministration.

Om stillingen


Som country manager hos CEGO A/S vil du stå på mål for dine resultater, og du skal udarbejde analyser, som kan skabe overblik. I jobbet ligger en del research ift. det engelske marked, og det er derfor essentielt, at du formår at skabe en forståelse for branchen, lovgivningen på det engelske marked og for forretningen. Endvidere skal du styrke processen med de øvrige teams og i samarbejde med projektgruppen få fastlagt en plan. Du får en selvstændig rolle i tæt samarbejde med teams og platform.
Målet for denne stilling er, at du over tid udvikler det engelske marked til en succes og bliver ansvarlig for og styrer det engelske marked og brand på egen hånd. Ligeledes ønsker man at udvide denne afdeling, og en teamlederrolle vil på længere sigt blive en mulighed.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:


- Opstart af det engelske marked og driften af det
- Sikring af, at platformen kører, og compliance overholdes
- Projektledelse
- Produktudvikling
- Ansvarlig for at skaffe kunder
- Samarbejde på tværs af alle afdelinger internt
- Online markedsføring
- Hands-on opgaver

Din profil


Du har en kommerciel profil og jagter de gode resultater, og du trives i en agil virksomhed, der stiller krav til din omstillingsparathed. Samtidig har du en god kulturel forståelse af det engelske marked og har en solid erfaring med online markedsføring. Du evner at have mange bolde i luften og har en god energi, som sikrer fremdrift. Dine samarbejdsevner er stærke, og du formår ligeledes at arbejde selvstændigt. Du er ikke bange for at tage fat og er hands-on på opgaverne. Som person er du udadvendt og social, og du er en god teamplayer. Endvidere har du en opsøgende tilgang ift. dine opgaver, og du evner at dykke ned i tekster og sætte dig ind i forskellige ting og tage ejerskab af dem.

Som supplement til dette har du:


- 4-5 års erfaring fra en kommerciel stilling som fx produktansvarlig/projektleder af online produkter el.lign.
- Solid forretningsforståelse
- Erfaring med online markedsføring
- Erfaring med projektledelse og produktudvikling
- Gode samarbejdsevner
- Kendskab til det engelske marked er et stort plus
- Viden om engelsk kultur
- Flydende i engelsk i skrift og tale

Du tilbydes


En interessant stilling i en virksomhed med stort engagement og kompetente kolleger. Du bliver en del af en uformel organisation med en direkte tone og plads til humor og smil.

Om virksomheden


CEGO A/S tror på, at passionerede og engagerede medarbejdere leverer de bedste resultater. Derfor arbejder de hårdt på at tilbyde det bedst mulige arbejdsmiljø. For dem betyder det at lade hver enkel medarbejder tage ansvar for sit arbejde og sikre en god kommunikation medarbejderne imellem. CEGO tror på, at medarbejdere, der har det sjovt på arbejdet, er mere kreative og skaber de bedste resultater.

Benefits


Løn efter kvalifikationer, pension, sundhedsforsikring, kantineordning, fitness mm.

Ansøgning og kontakt


Randstad varetager denne rekrutteringsproces på vegne af CEGO A/S. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Signe Hiort på tlf. 61 95 92 59. Alle henvendelser behandles fortroligt, og vi kalder løbende ind til samtale.
Kontaktoplysninger Kontakt Signe Hiort på email [email protected] eller telefon 61959259, hvis du har yderligere spørgsmål.
Klik på knappen herunder for at se stillingen hos Randstad.
Historien om Randstad handler om vilje, engagement og drømme. Og viser den røde tråd fra det første perfekte match i 1960 til vores mission i dag: at sætte vores præg på arbejdsmarkedet i hele verden.

Det er den menneskelige del af vores forretning, som gør forskellen. Randstad er din HR-partner i en digital verden. Vi kombinerer viden med moderne teknologi og skaber forandringer, der rykker mennesker fremad. Vi kalder det human forward.

At give kandidater og kunder en oplevelse, der kombinerer tech med touch, giver os mulighed for at stille de rigtige spørgsmål. At dykke dybere end et cv eller en jobåbning. At forstå en virksomheds hjerte og sjæl. At drive vores kandidater og kunder fremad.