Aalborg Bispensgade - Butikschef søges

Indrykket: 2.9.2020

Aalborg

Vi tilbyder dig et unikt job som butikschef. I NORMAL er der nemlig højt til loftet og faktisk også ret langt til siderne. Hos NORMAL har butikschefen stor handlefrihed og træffer selvstændigt beslutninger angående vareeksponering, salgsoptimering mv.

I NORMAL driver vi effektive butikker med højt varetryk og tilhørende aktivitetsniveau. Som butikschef sidder du sjældent stille, og du skal trives i en hverdag med fuld fart på. Vi har fokus på kunderne, medarbejderne og hele indkøbsoplevelsen. Vores ambition er, at kunderne får en indkøbsoplevelse i særklasse hver gang. Det vil sige nye varer, spændende oplæg og overraskelser ved hvert besøg. Vores fokus på kunderne og butiksstandarden går hånd i hånd med glade medarbejdere, som både har ansvar, sammenhold og udviklingsmuligheder.

Som du kan læse, er ambitionerne store og humøret højt. Nu skal vi bare have dig med ombord.

Jobbet:
Som butikschef spiller du en nøglerolle i arbejdet med at give kunderne en unik indkøbsoplevelse, skabe solid udvikling og indtjening i butikken samt sikre engagerede medarbejdere.

Du vil have følgende ansvarsområder:

  • Sætte kunderne i fokus, så de altid føler sig velkomne og får lyst til at komme igen
  • Motivere og coache dine medarbejdere i et åbent og humørfyldt miljø
  • Sikre en høj butiksstandard med fokus på salg og indtjening
  • Opbygge en salgsklar butik, hvor du hele tiden har fokus på inspirerende vareoplæg

Vi giver alle nye butikschefer et grundigt onboarding forløb. Det er vigtig for os, at du kommer rigtig godt i gang. Du kommer på oplæring i driftsrutinerne i en eksisterende butik. Du får tilknyttet en fast træner, som lærer dig, hvordan vi arbejder med salgsoptimering og godt købmandskab. I selskab med butikschefer fra vores internationale markeder får du en grundig introduktion til vores historie, værdier, kultur og meget mere.

Kvalifikationer:
Dine kompetencer:

  • En lederprofil, der får det bedste frem i dine medarbejdere
  • Brænder for butiksdrift og godt købmandskab, har kundefokus og arbejder i et højt tempo
  • Kan bidrage med input til udvikling samt optimering af NORMALs unikke forretningskoncept
  • Arbejder selvstændigt, er flittig og har styr på detaljerne
  • Er synlig og går forrest i hverdagen – med højt humør – og kan omsætte snak til handling


Vi tilbyder dig:
Et spændende og udfordrende job i en virksomhed i rivende udvikling præget af iværksætterånd, høje ambitioner og en evig lyst til at gøre NORMAL til det bedste sted for kunderne at handle deres basisvarer og samtidig en attraktiv arbejdsplads for medarbejderne.

Tiltrædelse: efter aftale.

Om virksomheden:
NORMAL er en ung og dynamisk virksomhed, der på få år har åbnet over 240 butikker i Danmark, Norge, Sverige, Holland og Frankrig, og ekspansionen fortsætter.

NORMAL er et nyt og banebrydende detailhandelskoncept, der tilbyder kunderne faste lave priser på flere tusinde ”NORMALe” varer inden for bl.a. personlig pleje, kosmetik, rengøring kombineret med nye spændende produkter i forskellige kategorier.

NORMAL er en virksomhed, hvor man møder hinanden i øjenhøjde med det fælles mål at opnå succes og resultater sammen.