Rekrutteringsfirma

CEO – ADMINISTRERENDE DIREKTØR

Indrykket: 30.7.2020

TARGET Headhunting ApS, Odense

CEO med reference til Bestyrelsesformanden

VIRKSOMHEDEN

Virksomheden har fire afdelinger i Odense, Aarhus, Kolding og København leverer dagligt til butikskæder, erhvervsvirksomheder, kommuner og offentlige institutioner i hele landet. Læs mere på virksomhedens hjemmeside via dette link https://www.orloff.dk

Arbejdsbeklædning handler ikke kun om at gå sikkert og ens klædt. Det handler om identitet, tillid og genkendelighed - både for dem, der bærer tøjet og for de kunder, som de møder.

Arbejds- og profiltøj med firmalogo afspejler hvem man er som kunde og ikke mindst hvad de repræsenterer. Det er med til at give en markant identitet, der indgår i virksomhedens profil og øvrige branding. Uanset om det er en virksomhed med en eller 1.000 medarbejdere.

Orloff tilbyder mere end de fleste og rådgiver om det rigtige valg: Om broderi eller tryk. Farver og størrelser. Og om sikkerhed og komfort. Deres brancheuddannede konsulenter og deres salgsteam er altid parat ved telefonen, på mail og i Orloff Workwear Stores.

Kompetent rådgivning omkring sortiment, funktion, lovgivning, samt support på brug af webshoppen er en garanti. Orloff sørger for det hele. Fra første idéoplæg og indtil tøjet er leveret til den enkelte afdeling og medarbejder i virksomheden.

Kunderne er forskellige og har derfor brug for unikke løsninger. Med fleksible webbestillingssystem kan kunderne få lige netop det set-up, der passer bedst til deres specifikke behov.

Orloff klare mission er at skabe værdi for kunderne og arbejder samtidig for at skabe en bæredygtig forretning. Det betyder, at de bl.a. tager et socialt ansvar i forhold til omverdenen, at de tænker på miljø & mennesker både internt og eksternt.

WE CREATE VALUE – er ikke bare noget de siger – det er noget de gør!

Orloff Firmatøj har ca. 60 ansatte og dækker hele Danmark med hovedkontoret i Odense og 3 afdelinger i Aarhus, Kolding og København. Alle afdelinger har administration, showroom, lagerfaciliteter og eget tekstiltrykkeri.

STILLINGEN

Stillingen refererer til bestyrelsesformanden. Direktionen vil bestå af den nye CEO og Salgsdirektøren.

Markedsområderne er:

  • Workwear
  • Profil Beklædning
  • Værnemidler

OPGAVEN

CEO bliver ansvarlig for den daglige ledelse og drift af virksomheden. Der vil desuden være tæt kontakt og sparring med Salgsdirektøren ifm. markedsfeedback og sparring på opgaver, prioriteter og strategiske/operationelle overvejelser etc.

CEO deltager i salgsmøder, herunder møder med nøglekunder, ligesom sparring med alle afdelingerne i organisationen. Deltagelse i forhandling af strategiske aftaler med nøglekunder, ligesom CEO er involveret i de overordnede leverandøraftaler.

CEO forventes desuden at deltage i relevante lokale netværk.

Ansvarsområderne bliver i hovedtræk som følger:

  • Ledelse, motivation og udvikling af medarbejdere
  • Kulturbære og tovholder på den aftalte strategi.
  • Udarbejdelse og eksekvering af fremtidig, kommerciel strategi, indeholdende tiltag på salg – marketing og kommunikation
  • Udvikling af salgsorganisationen i henhold til de strategisk mål og videreudvikling af en performance kultur, herunder stille det rigtige hold.
  • Struktureret indsatsstyring og målrettede, kommercielle indsatser
  • Udarbejdning og implementering af salgsværktøjer og systemer til leadgenerering og salg
  • Udvikling og vedligeholdelse af en stærk marketingstrategi, også på de digitale platforme
  • Forventet fordeling i tæt samarbejde med Salgsdirektør:

KANDIDATEN

Den ideelle kandidat kommer fra en lignende stilling med kommercielt ansvar, hvor netværk, personlige relationer og salg af serviceydelser har været væsentlige ingredienser i stillingen.

Baggrunden kan være som Salgsdirektør, CSO, CCO eller en salgsorienteret CEO.

Det er vigtig med erfaring indenfor både operationelt og strategisk salg samt marketing.

Der er brug for en dygtig, national købmand, som evner at forstå både virksomhedens forretning samt kundernes forretning.

Den rette kandidat er nysgerrig efter ny viden og forstår at omsætte den til innovative tiltag.

Personen skal kunne udfordre det eksisterende og inddrager, udvikler og motiverer sine medarbejdere og omgivelser. Alt gøres med respekt for virksomhedens DNA og kultur.

Derudover er det vigtigt med erfaring i at håndtere problemstillinger rettet mod både mindre kunder, samt større projektkunder på en diplomatisk måde.

Det ønskede erfaringsgrundlag:

  • Relationssalg - kende til værdien af et netværk
  • Kendskab til udbud
  • Har videreudviklet salgsafdeling til en stærk og kommerciel enhed med performance kultur
  • Har sikret implementering af strategiplaner
  • Har skabt øget salg og optimeret indtjening med opfyldelse af budgetter og KPI’er
  • Har bidraget positivt til samarbejde med ejerkreds
  • Har sikret at virksomheden er til stede på de rigtige markeder og hos strategisk rigtige kunder
  • Medarbejdere og organisation trives og udvikles synlig
  • Har sikret at virksomheden også på de administrative områder performer

Den nye CEO skal gerne være i besiddelse af følgende personlige karakteristika:

  • Strategisk mind-set med evnen til at eksekvere
  • Resultatorienteret
  • Analytisk stærk
  • Forandringsparat
  • Passioneret
  • Kommunikativ stærk
  • God til at få folk med sig
  • Dynamisk
  • Struktureret
  • Højt drive
  • Ydmyg tilgang til opgaven
  • Synlig

REJSEAKTIVITET

Rejseaktivitet vil hovedsageligt være indenlandsk og mellem afdelingerne i DK

UDDANNELSE

Meget gerne en uddannelse på kandidatniveau el. lign som ex. MBA, HD, HA

BOPÆL

Inden for max. 1 time – bopæl på Fyn er absolut foretrukket.

SPROG

Behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

IT

Superbruger i Microsoft Office, Kendskab til Navision, CRM og PIM. Interesse for og gerne erfaring med digitale platforme, B2B E-commerce samt digita+l markedsføring.

GAGE PAKKE

Attraktiv gage kombineret med benefits herunder bonusordning.

VIRKSOMHEDEN TILBYDER

Hos Orloff bliver du en del af en kultur, hvor man giver dét, man ønsker at få igen. I virksomheden prioriteres de små ting, der styrker samarbejdet, sammenholdet og arbejdsmiljøet. Orloff har et trygt og spændende arbejdsmiljø med plads til forskelligheder, men samtidig med et klart, resultatorienteret sigte. Der er fokus på vækst, ud fra en kontrolleret tilgang.

Orloff tilbyder:

  • Højt udviklet logistik og IT – branchens bedste
  • Ekspert i at sammensætte kundens blandede behov fra mange områder / leverandører
  • Fleksibilitet
  • Godt, økonomisk fundament
  • Gode medarbejderforhold – stabile – flad organisation – uformel tone
  • Kort beslutningsproces
  • Mange kulturbærere ud i alle afdelinger

Der er store muligheder for såvel personlig som faglig udvikling og selvsagt store muligheder for at præge den kommercielle udvikling i virksomheden på både strategisk og taktisk plan.

NB! Samtaler forventes alt andet lige at ville påbegyndes medio august ...
Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos TARGET Headhunting ApS...
TARGET Headhunting agerer hurtigt og professionelt. Headhunting er en søgeproces, der gennemføres for at finde nøglepersoner – på ledelses- og specialistniveau – med meget specifikke personlige og faglige kompetencer. Denne proces kræver absolut diskretion og tillid i forholdet mellem klientvirksomhed, headhunter og kandidater.

Udgangspunktet er en grundig analyse af opgaven, hvorefter vi påbegynder en søgeproces efter kandidater, som matcher den fastlagte profil. Kontakten med kandidaterne er en dialog, som skal lede frem til, at virksomheden præsenteres for et antal kvalificerede og motiverede kandidater. Vores erfaring, fra headhunting til alle grene af erhvervslivet og på alle niveauer, giver virksomheden den største sikkerhed for en optimal løsning af den stillede opgave.

Vi lægger vægt på en seriøs og effektiv proces, men en sådan kræver planlægning. Derfor fastlægger vi ved opgavens start datoer for præsentationer og afslutning. Vi søger en løbende dialog med vores kunder i processen, så vi har størst mulighed for at nå i mål på aftalt tid