Global Business Unit Manager

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 7.2.2020

Bolia, Århus

Lad os starte ved begyndelsen. Vi laver møbler. Men vi er ikke et traditionelt møbelfirma. Vi er en designvirksomhed med fokus på kreativitet i alt, hvad vi laver. Vores team af prisbelønnede designere lægger hele deres sjæl i designet af vores unikke kollektioner, der er fyldt med personlighed og kærlighed.

Når du besøger vores butikker vil vi forføre alle dine sanser med inspirerende installationer, bløde velour sofaer, cool mixtapes, økologisk kaffe og chokolade, vidunderlige dufte og selvfølgelig det bedste inden for New Scandinavian Design.

Du finder vores inspirerende koncept butikker i Danmark, Tyskland, Norge, Sverige, Holland, Belgien, Schweiz, Østrig og Frankrig. Og gennem vores webshop kan vi tilbyde levering til alle EU lande. Vi er også glade for at have dygtige samarbejdspartnere over hele verden, der sælger udvalgte designs fra vores kollektion i deres flotte designbutikker. Og hver dag finder vi nye venner til B2B.

Som Global Business Unit Manager bliver du globalt ansvarlig for Bolia.com’s største, strategiske samarbejdspartner.

Dine nye udfordringer:

Trives du i et kreativt, resultatorienteret og dynamisk miljø? Har du lang erfaring og stærke resultater fra tidligere lignende stilling – evt. inden for livsstilsbranchen? Er du en positiv og inspirerende sælger med hjerne og hjerte på rette sted? Så er der her en mulighed for at søge nye spændende udfordringer hos Bolia.com.

Stillingen som Global Business UnitManager omfatter bl.a. følgende hovedopgaver:

  • Kundeansvarlig for Bolia.com’s største strategiske samarbejdspartner
  • Udvikle og udvide samarbejdet og salget i tre regioner; EMEA, Americas og APAC
  • Sikre stærkt salg- og servicefokus til forhandlernetværk.
  • Ansvar for eget salgsbudget
  • Sikre stærk produkt- og virksomhedsviden hos partners sælgere samt partners forhandlernetværk.

Du vil referere til vores Internationale Range & B2B Director.

Forventninger til dig:

  • Du har erfaring med salg af fashion, interiør eller designmøbler på det globale marked og gerne til B2B segmentet og gerne indenfor kontrakt markedet
  • Du kan fremvise ekstraordinære gode slagsresultater og et global mindset
  • Du evner konstant at veksle mellem strategisk og operationel niveau
  • Du har en naturlig interesse for design og kvalitet samtidig med, at du er en god købmand og en dygtig forhandler som kan bygge langsigtede professionelle og positive relationer.
  • Du har har erfaring med at arbejde med globale kunder
  • Du har både hjerne og hjerte på rette sted og arbejder med høj energi, passion og selvdisciplin. At du er resultatorienteret er en selvfølge.
  • Du er indstillet på at varetage administrative udfordringer i takt med at B2B divisionen udvikles og opbygges samtidig med du har dit salgsansvar .
  • Du besidder den nødvendige teoretiske ballast samt har indgående praktisk erfaring. Du taler og skriver engelsk på højt niveau.
  • Højt brugerniveau af Windows office pakken er et must og kendskab til Dynamics AX/D365 vil være en fordel.

Der vil naturligvis være en del rejseaktivitet i stillingen – ca. 80 dage.

Du tilbydes:

  • Et yderst spændende og udfordrende job i en international kreativ virksomhed.
  • Mulighed for at være med til at udvikle en forholdsvis ung B2B afdeling, hvor du har stor indflydelse på arbejdsstrukturen og egne opgaver
  • Et designbrand i verdensklasse med et stort markedspotentiale.
  • Dygtige, støttende og kompetente kolleger samt en virksomhed med positive værdier.
  • Et job med et stort ansvar og indflydelse samt rig mulighed for personlig udvikling.

Yderligere information:

Du er velkommen til at kontakte Int. Range & B2B Director; Johnny Rubach Lauritsen for yderligere information på

tel.: +45 2440 1124.

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt og ansættelsessamtaler vil blive holdt løbende.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Yderligere information omkring Bolia findes på www.Bolia.com
Ansøgningsfrist Fredag den 28. februar 2020
Vi er født i Danmark, hvor naturen, vores skandinaviske designarv og kreativiteten omkring os er vores største inspiration – og ligesom de skandinaviske årstider er vi ikke bange for forandring. Vi elsker at udviske grænserne mellem kreativitet og design og sammen med vores talentfulde designere fra hele verden fortolke New Scandinavian Design.