Er du vores nye Management Consultant?

Indrykket: 4.9.2019

Roesgaard & Partners, Horsens

Brænder du for at visualisere datamateriale på en nem og overskuelig måde, er du analytisk stærk, og kan du sætte dig ind i små og mellemstore virksomheders behov og omsætte din viden til analytisk indsigt og ledelsesinformation? Så er det måske netop dig, vi mangler på Roesgaard-holdet.

Vi er i dag over 85 medarbejdere, som er beskæftiget med rådgivning, revision, regnskab og skat. På kontoret i centrum af Horsens betjener vi en lang række små og mellemstore virksomheder, og vi arbejder kontinuerligt med at udvide paletten af rådgivningsydelser.

Vores ambition er at rådgive kunderne, så de opnår merværdi og er i stand til at træffe de rette forretningsmæssige beslutninger. Vores rådgivning skræddersys efter de enkelte kunders behov, og da de rette beslutninger træffes på baggrund af veldokumenterede analyser, anvender vi ofte udtrækning af data og dataanalyse til at understøtte beslutningsprocessen samt skabe det nødvendige overblik.

Om jobbet
Som vores nye kollega vil dine primære arbejdsområder være at bistå i processen med at:

  • omsætte komplekse forretningsbehov til brugervenlige og intuitive Dashboards
  • rådgive omkring best practice inden for visualisering
  • udvikle robuste løsninger, der hjælper forretningen og vores kunder i deres daglige arbejde
  • bygge rapporter og forvandle virksomhedens data til brugbar viden
  • integrere kunders datakilder eks. i en Power BI-løsning
  • analysere data, visualisere og dele rapporter

Om dig
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund (f.eks. matematik, datalogi eller økonomi) og har samtidig erfaring med projektledelse, gerne i form af IT-projekter. Dine kommunikations- og formidlingsevner er stærke, og du har en god forståelse for forretning, økonomi og tal. Du er fortrolig med Microsoft-pakken, superbruger af Excel og har erfaring med Power BI og gerne NAV. Du har erfaring med analyseudvikling og automatiserede rapporter, og vi forestiller os, at du har 1-3 års erfaring fra en lignende stilling. Din tilgang til arbejdsopgaverne er analytisk, du er løsningsorienteret og kreativt tænkende, og du evner at sætte kunden i første række og følge opgaverne til dørs.

Vi tilbyder
Som virksomhed er vi konstant under udvikling og uddannelse, da vi altid bestræber os på at være et skridt foran. Vi løser opgaver, som stiller krav til omstillingsparathed og nytænkning, og vores hverdag er spændende og travl. Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor omgangstonen er god, og humøret er højt, og hvor der lægges vægt på høj faglighed, effektivitet, nærhed og opdateret viden.

Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-Manager Charen Lizbeth Nyborg eller direktør Jens Roesgaard. Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning, CV og relevante papirer.
Vi indkalder løbende til samtale.
Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos Roesgaard & Partners...
Roesgaard & Partners er et ungt og dynamisk revisionsfirma. Vi lægger vægt på effektivitet, nærhed og opdateret viden. Vi er godt rustet til at følge med markedets krav og udvikler løbende vores forretningsområder til at kunne møde vores kunders behov. Vores fornemste opgave er at yde den rådgivning og revision, der dækker dine behov, og vi arbejder aktivt på at være tæt på vores kunder - både i tanke og handling.