Annonce
Rekrutteringsfirma

Fabrikschef - ny fabrik i Hirtshals

Mere end 30 dage gammel, men stadig aktiv på jobudbyderens hjemmeside

Hirtshals

  • Vil du være spillende træner og stå i spidsen for en helt ny fabrik i Hirtshals?
  • Har du erfaring fra procesindustrien i fødevaresektoren?
  • Vil du arbejde i en bæredygtig industri med rigtig gode fremtidsudsigter?
  • Er du klar til et stort ledelsesansvar, og evner du at etablere et ”dream team” i Hirtshals?

Om Biomega og Biomega Danmark

Biomega producerer foder- og fødevareingredienser baseret på marine råvarer af høj kvalitet, og har over de sidste par år haft en betydelig vækst. Virksomheden bruger sin unikke, patenterede, enzymatiske hydrolyseproces til forsigtigt at omdanne friske laksedele til lakseproteiner og -olier, som anvendes af sektorer inden for bl.a. fødevarer, foder til kæledyr, sundhed og ernæring.

Biomega har eksisteret siden 2000, og har for nyligt fået en større kapitalindsprøjtning for at finansiere den store vækst. Biomega bygger nu sin første fabrik udenfor Norge. Fabrikken i Hirtshals står færdig i 2022, og produktionsstart er planlagt til juli 2022. Investeringen i Hirtshals er på et større tocifret millionbeløb i euro.

Du finder mere information om Biomega på nettet (søg på Biomegagroup). Der finder du også mere information om byggeriet af den nye fabrik i Hirtshals (søg på Biomega Hirtshals).

Fabrikschefens ansvar og opgaver:

Du får det fulde ansvar for den daglige drift af fabrikken i henhold til interne retningslinjer og offentlige krav; resultatansvar, drift, budget, kvalitet, HMS, samt eksternt miljøansvar i henhold til mål, retningslinjer og lovgivning.

Opgaverne du vil arbejde med, vil bl.a. inkludere:

  • Spillende træner - være rollemodel for indsats og attitude ift. driften af fabrikken ved naturlig deltagelse i den daglige produktion
  • Drift og vedligehold – og med en vedligeholdschef, som refererer til dig
  • Økonomi - budgettering, opfølgning og rapportering
  • Indkøb - sikre input til indkøb/sourcing i hos dine kollegaer i Biomega Group i Bergen
  • Kvalitet – at Biomega lever op til de krav som virksomheden er underlagt
  • Udvikling: sikre fabrikkens videre udvikling
  • Ledelse: ansættelse, fastholdelse og udvikle medarbejdere - den foreløbige plan er at ansætte ca. 25 medarbejdere. Etablere et godt arbejdsmiljø, fagligt miljø, og udarbejde stillingsinstrukser.
  • Samtidigt indgår du i fabrikkens drift – og træder naturligt til for at sikre den daglige drift på gulvet ved behov

Du får reference til COO i Biomega Group: Jarl Knudsen. Jarl er meget erfaren indenfor fabriksledelse, og har arbejdet med fiskeforædling og procesindustri i hele sin karriere.

Din første lederkollega skal også ansættes nu

Biomega er i gang med ansættelse af en vedligeholdelseschef, samtidigt med ansættelse af fabrikschef. Sammen med vedligeholdschefen skal du sikre, at bemandingen er på plads inden produktionsstart sommeren 2022. Vedligeholdschefen vil være din nærmeste lederkollega fra start. Kender du en, som kan være din kommende ”wing manager” så giv ham/hende besked om at se på stillingen som vedligeholdschef, og om at kontakte Kleven & Partners Rekruttering.

Du er ansvarstagende og har et højt energiniveau

Vi søger kandidater som er dygtige ledere, og som har erfaring fra procesindustrien. Den ideelle profil har arbejdet i fødevarebranchen – gerne indenfor fiskeforædling eller i anden fødevareindustri som f.eks., mejeri, proteiner eller laboratorier. Denne baggrund er en fordel pga. forståelsen for kontaminering, myndighedskrav osv.

Din uddannelse er måske maskinmester eller procesingeniør, men erfaring kompenserer for uddannelse. Du skriver/taler engelsk og dansk. Det er en fordel, hvis du har truckførerbevis.

Som person er du fleksibel og omstillingsparat. Biomega er en lille organisation i stor vækst, og dem der skal ansættes, skal derfor være åbne overfor forandringer og have erfaring med at håndtere situationer, hvor ”plejer” ikke eksisterer.

Som leder er du målbevidst, engageret og initiativrig, systematisk og kvalitetsfokuseret, udadvendt, tryg og tillidsskabende.

Biomega tilbyder

Du får selvfølgelig en god lønpakke og store frihedsgrader/beføjelser. Men først og fremmest bliver du motiveret af at du får "din egen" nye fabrik, og at du bliver ansvarlig for at skabe og drive en succesvirksomhed i Nordjylland

Lyder muligheden interessant for dig?

Vil du høre mere inden du søger stillingen så kontakt Kent Pedersen på telefon 2877 0070 eller Arne Kleven på telefon 2088 7763. Er du klar til at sende din ansøgning afsted, så søg stillingen via knappen ”Søg stillingen”. Vi gennemgår ansøgninger løbende, og indkalder til samtale når vi har relevante kandidater vi vil mødes med. Vores mål er at afslutte rekrutteringsprocessen i januar måned, og med opstart snarest efter dette.

Kontaktoplysninger Få yderligere info og kontakt på Kleven & Partners's hjemmeside: klik her......
Vi er en rekrutteringsvirksomhed som ansætter specialister og ledere til virksomheder over hele Danmark.
  • Se også andre jobs af typen Ledelse og personale > Produktionschef i Nordjylland
  • Rekrutteringsfirma

    Vedligeholdelseschef - ny fabrik i Hirtshals

    Mere end 30 dage gammel
    Hirtshals
    Vil du være med til færdiggørelsen af en helt ny fabrik i Hirtshals? Har du erfaring med vedligeholdelsesarbejde fra procesindustri? Vil du arbejde i en bæredygtig industri med gode fremtidsudsigter? Har du lyst til at indgå i ledelsen sammen med en fabrikschef? Om Biomega og Biomega Danmark.
    Vil du være med til færdiggørelsen af en helt ny fabrik i Hirtshals? Har du erfaring med vedligeholdelsesarbejde fra procesindustri? Vil du arbejde i en bæredygtig industri med gode fremtidsudsigter? Har du lyst til at indgå i ledelsen sammen med en fabrikschef? Om Biomega og Biomega Danmark.
  • Rekrutteringsfirma

    Produktionsleder

    Mere end 30 dage gammel
    Hurup Thy
    Idealcombi er en attraktiv, stærk aktør i dansk vinduesindustri og stiller høje krav til både produktkvalitet og interne processer. Til at sikre, at der også fremadrettet er fokus på produktion med..
    Idealcombi er en attraktiv, stærk aktør i dansk vinduesindustri og stiller høje krav til både produktkvalitet og interne processer. Til at sikre, at der også fremadrettet er fokus på produktion med..
  • Rekrutteringsfirma

    produktionsplanlægger

    Indrykket: 4.1.2022
    Aalborg
    For Carsoe beliggende i Aalborg søger [xxxxx] en produktionsplanlægger til en fast stilling. Du bliver bindeled mellem salg og produktion i en salgsorienteret kultur, hvor der lægges stor vægt p..
    For Carsoe beliggende i Aalborg søger [xxxxx] en produktionsplanlægger til en fast stilling. Du bliver bindeled mellem salg og produktion i en salgsorienteret kultur, hvor der lægges stor vægt p..
  • Rekrutteringsfirma

    PRODUKTIONSLEDER TIL BMI VOLSTRUP NÆR SÆBY

    Mere end 30 dage gammel
    Nordjylland
    PRODUKTIONSLEDER TIL BMI VOLSTRUP NÆR SÆBY
    Vi søger en produktionsleder med ansvaret for at lede produktionen på BMI fabrikken i Volstrup der producerer teglsten. Som produktionsleder bliver du a..
    PRODUKTIONSLEDER TIL BMI VOLSTRUP NÆR SÆBY
    Vi søger en produktionsleder med ansvaret for at lede produktionen på BMI fabrikken i Volstrup der producerer teglsten. Som produktionsleder bliver du a..
  • [xxxxx] søger produktionsplanlægger – Hurup Thy

    Mere end 30 dage gammel
    Nordjylland
    Vores produktionsklargøringsteam på fabrikken i Hurup Thy søger en ny kollega, der med sit store engagement og personlige indsats vil være med til at understøtte og bidrage til teamets udvikling.
    .
    Vores produktionsklargøringsteam på fabrikken i Hurup Thy søger en ny kollega, der med sit store engagement og personlige indsats vil være med til at understøtte og bidrage til teamets udvikling.
    .