IT projektleder

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 6.12.2019

Synoptik A/S, Herlev

Synet er den vigtigste af alle menneskets sanser. Hos Synoptik brænder vi hver dag for at gøre en synlig forskel over for vores nye og eksisterende kunder. Vi lever for det øjeblik, hvor alting falder på plads, og vi ved, at vi har gjort en synlig forskel.

Vi søger lige nu en IT projektleder. Du vil blive en del af et ambitiøst team, som hver dag hjælper og udvikler hinanden. Vores ansvar er at sørge for at udvikle og levere en stabil drift af Synoptiks IT-systemer, og det sikrer vi ved at levere en proaktiv support til vores Service Center og alle vores butikker i Danmark og Sverige. Vi arbejder målrettet for, at vores kollegers hverdag fungerer på IT området, så vi i sidste ende kan give en excellent kundeoplevelse til vores kunder i butikkerne.

Dine ansvarsområder

Omdrejningspunktet vil være at drive processen inden for IT projektledelse fra A-Z og agere bindeled imellem IT og forretningen. Opgaveløsningen vil bl.a. bestå i følgende:

  • Sikre projektgennemførelse baseret på agile metoder
  • Forventningsafstemning mellem forretning og IT i relation til projektgennemførelse
  • Tilsikre den nødvendige vidensudveksling og kommunikation med interessenter
  • Gennemførelse af workshops
  • Projektrapportering

Dine kvalifikationer

  • Du har erfaring med IT projektledelse, du har styr på alle processer inden for IT projektledelse, og du har en god forretningsforståelse. Den erfaring bruger du dagligt til at løse dine opgaver og levere de forventede resultater. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra retail branchen, men det er ikke et krav. Du har erfaring med en agil tilgang til projektgennemførelse.

  • Du har erfaring med applikations- og informationsarkitektur. Du har arbejdet med at udvikle, analysere eller evaluere informationssystemer, hvor du forstår at sætte dig i brugerens sted samt tænke på de driftsmæssige aspekter. Du trives med at være bindeled mellem IT og forretningen, og med dine analytiske evner forstår du baggrunden for de forretningsmæssige ønsker og krav.

  • Du er struktureret og vedholdende. Det er vigtigt, at du er god til at etablere og bevare overblikket. Opgaverne er mangeartede og kræver, at du kan holde fokus, selvom du har mange bolde i luften. Du evner at tilsikre projektafslutning og forankring i organisationen.

  • Du har gode kommunikationsevner. Som IT projektleder interagerer du ubesværet på alle niveauer i organisationen, og du sikrer en god kommunikation såvel internt som eksternt. Du er en stærk kommunikator, og du sikrer, at der altid er forventningsafstemt, og at der er en god kommunikation om projekterne med interne og eksterne interessenter. Du skriver og taler flydende dansk og engelsk, og du kan også læse og forstå svensk.

  • Du er naturligvis en haj til IT. Du sætter dig nemt ind i nye forretningsmæssige ønsker og krav og kommunikerer ubesværet med eksterne teknologileverandører.

Vi tilbyder

  • En stilling, hvor du selv kan være med til at sætte dit præg
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • Et ansvarsområde, hvor der er mulighed for at skabe synlige resultater i en markedsledende og veldrevet butikskæde
  • Et imødekommende og uformelt arbejdsmiljø blandt dygtige og hjælpsomme kolleger

Tiltrædelse
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT chef Allan Raudal på telefon 36 73 76 43.

Der vil indkaldt i samtaler løbende.
Ansøgningsfrist Fredag den 27. december 2019
Synoptik er en optikerkæde, der blev grundlagt i 1930 af danskeren Robert Delfer

I Synoptik arbejder vi for én ting: Tilfredse kunder. Det gør os særlige på en lang række punkter.

Vi er særlige, fordi vi er de eneste i landet, der laver Den Udvidet Synsprøver. Vi er særlige, fordi vi forhandler kvalitetsbriller og kontaktlinser til lave priser – altid. Vi er særlige, fordi vi tilbyder gratis hjælp og rådgivning – fx fra vores brillestylister der er uddannede i valg af stel eller med et synstjek uden tidsbestilling. Vi er særlige, fordi hver enkelt kunde har særlige behov.