Graduate til vores projektleder team

Indrykket: 29.6.2020

itelligence a/s, Hele Danmark

itelligence er en international fremadstormende IT virksomhed og en af verdens førende SAP partnere. itelligence leverer alt fra rådgivning til implementering af SAP løsninger, inklusiv efterfølgende drift og support. itelligence beskæftiger mere end 10.000 højt kvalificerede medarbejdere i 25 lande, fordelt på 5 regioner. I den nordiske region beskæftiger itelligence ca. 500 medarbejdere fra kontorer i Danmark, Norge og Sverige.

Vil du arbejde sammen med Nordens bedste SAP-konsulenter i et konsulenthus i rivende udvikling?

Vi tilbyder et unikt Graduate forløb i vores projektleder team.

Vores projekter er meget forskellige i både indhold og størrelse, men de er næsten alle relateret til SAP. Du tilbydes et forløb med en kombination af projektleder relevant uddannelse kombineret med konkrete opgaver. Du vil komme til at indgå i et team af erfarne projektfolk og du vil blive introduceret til alle facetter af en projektleders arbejdsopgaver. Det er normalt, at du allerede efter seks måneders ansættelse får ansvar for dine egne mindre projekter.
Efter to års ansættelse skal du bestå en praktisk prøve som afslutning på dit Graduate forløb.

Hos os lægger vi vægt på en uformel kultur præget af stort engagement og hvor vi alle hjælper hinanden til at opnå de bedste løsninger for kunden. Du får mulighed for at arbejde med nogle af de mest spændende SAP implementeringer - ikke kun i Danmark men også på tværs af landegrænser. Vi har alle travlt og tingene går stærkt - men vi forstår også at have det sjovt med hinanden. Du vil opleve, at alle drives af ønsket om faglig og personlig udvikling og det giver dig gode muligheder også efter endt Graduate forløb.

Vi forestiller os, at
• Du har afsluttet en uddannelse på kandidatniveau
• Du har nogen erfaring med projektarbejde og projektledelse fra relevant studiejob
• Du har nogen erfaring med IT baserede forretningssystemer. Kendskab til SAP vil være en fordel, men ikke et krav
• Du er struktureret og vant til at arbejde metodisk
• Du har et stort engagement og drive.
• Du arbejder selvstændigt, tager initiativ og ansvar.
• Du har gode kommunikationsevner såvel skriftligt som mundtligt.
• Du kan trives og fungerer i konsulentrollen, som indebærer skiftende arbejdssteder og arbejdsopgaver.
• Du er fleksibel, og at du ikke har problemer med at rejse i hele Danmark og i Norden.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Send et par ord om dig selv sammen med dit CV - og du vil straks høre fra os!

Kontakt
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til stillingen eller til itelligence som arbejdsplads:
Mette Larsson
+45 6128 0061
[email protected]
Kontaktoplysninger Kontakt Mette Larsson på email [email protected] eller telefon +45 6128 0061, hvis du har yderligere spørgsmål.
Klik på knappen herunder for at se stillingen hos itelligence a/s.
Vi er en NTT DATA virksomhed, som fokuserer på SAP løsninger for at skabe værdi for vores kunder over hele verden.

itelligence innoverer, designer, implementerer, håndterer og forbedrer forretningsløsninger kontinuerligt. Vi er passionerede omkring den transformation, som sker på den måde.

Vi tror på, at virksomheder overalt i verden kan udvikles og tages til nye højder takket være vores model for tillid. Det betyder, at vi forstår markedet, industriløsninger og teknologier. Vi kombinerer vores ekspertise med lokal nærhed, global kapacitet og vores værdier – og finder altid den rigtige balance for den individuelle kunde. Det er sådan vi opbygger tillid.

Fungerer det? Siden vi started for 30 år siden, har vi arbejdet med tusinder af virksomheder og hjulpet dem transformere og blive mere succesfulde.

Det er derfor folk stoler på os. Over hele verden.